Sagen 2 endelig afsluttet

Som man kan læse andetsteds har jeg haft store problemer med at få repareret mit videokamera hos El-giganten, og sagen slutter ikke med historien, som den så ud i sidste uge, da jeg skrev om den.

Jeg skrev den sidste mail torsdag og kunne forvente at få svar inden for 48 timer, fik jeg at vide i et automatisk svar. Tirsdag eftermiddag havde man stadig ikke svaret, så jeg greb knoglen og ringede til El-gigantens kundeservice og klagede min nød. Efter et minuts ventetid, hvor telefondamen åbenbart snakkede med nogen andre, fik jeg at vide, at jeg bare kunne gå hen i forretningen og få et nyt kamera. Det blev dog pointeret, at mit gamle kameras værdi var 2895 kroner og at jeg derfor havde dette beløb til rådighed til indkøbet.

Nu er der så bare det problem, erfarede jeg ved at tjekke deres udvalg af digitale videokameraer på deres hjemmeside, at der kun er ét videokamera, som kan fås til den pris, og det er sandt at sige ikke noget at råbe hurra for.

Da jeg kom til forretningen viste det dog sig, at de havde et noget bedre kamera på udsalg til det pågældende beløb, men det var dog mit gamle kamera teknisk underlegent, fx havde det ikke mikrofonindgang, hvilket var et klart krav fra min side ved mit originale køb, hvilket jeg gjorde klart i forretningen. Sælgeren mente dog også, at det kamera, jeg havde haft havde haft DV-indgang (hvilket det ikke havde), og det burde jeg derfor også have i et nyt kamera. Han trak i et par tråde og fortalte mig, at man i stedet kunne tilbyde et noget bedre kamera, et Samsung VP-D105i med en vejledende udsalgspris på 3999,- som i funktionalitet lignede mit gamle kamera til forveksling. Han spurgte, om jeg var tilfreds med det, og det var jeg naturligvis.

Det viste sig dog, at forretningen, mod forventning, ikke havde kameraet på lager – kun som næsten nyt (returneret inden for 30 dage af køber), så sælgeren kom i stedet tilbage med et andet kamera, han ville give mig, men jeg kunne tydeligt se at det var noget dårligere. Jeg sagde, at jeg aldrig ville have forlange et nyt kamera, og at jeg ville være ovenud tilfreds med det næsten nye kamera, han ellers havde. Så det fik jeg, og som kompensation for, at kameraet ikke var nyt, fik jeg oveni hatten en kamerataske og 5 videobånd til en samlet værdi af ca. 650 kroner.

For første gang i sagen synes jeg, at jeg blev ordentligt behandlet, faktisk fik jeg mere end jeg havde troet var muligt, men jeg fik i hvert fald et kamera, der er lige så godt som det, jeg har haft og havde krav på at få – tasken og videobåndene var bonus.

Jeg valgte at købe en tillægsforsikring til 800 kroner, som dækker alle tænkelige former for uheld og defekter i tre år, så nu er jeg i hvert fald sikret, hvis der går noget som helst galt inden for de første tre år af dette nye køb, som jeg egentlig ikke har betalt noget for herudover.

Nu mangler jeg så bare at verificere, at kameraet virker, det må tiden vise, for jeg har ikke tid til at rode med det i dag.

Historien lader til at være endt godt, på trods af alle problemerne undervejs. Moralen er vist, at El-giganten burde havde lidt mere styr på, hvad de foretager sig i vare-ind/udleveringen. Så havde der ikke gået så lang tid på at reparere mit kamera, og jeg havde ikke haft nødt til at spilde tid på at brokke mig. Prisen de må betale for den bummert er at give mig et nyt kamera, så kan de lære det.

Hold da op, 6 indslag i bloggen på én aften. Det har været meget, jeg har villet ud med, og nu er det vist kommet det. Jeg er helt udblogget…