Her kommer endnu et indslag i den snart endeløse “min bare røv”-serie.
I denne uges tilbudsavis fra Electric City kan man læse følgende:

“Philips DVP 5900 S – Upscalingfunktion der forøger opløsningen fra Standard signal til HD (High definition) på DVD – hvilket giver skarpere billeder og flere detaljer.”
Hvad er det dog for noget lort at skrive – det er en lodret løgn. Læs følgende fakta og se eksemplet nedenfor:
Faktum 1: Upscaling (eller opsampling eller interpolation som det også hedder) giver – med mindre der foretages pixeleret interpolation – aldrig skarpere billeder men derimod lige det modsatte – og i praksis benyttes der aldrig pixeleret interpolation , da nogen har bestemt, at det ikke er det “forbrugeren vil have”. Grunden hertil skal findes i, at med pixeleret interpolation kan forbrugeren tydeligt se, at han ikke får mere ud af interpolationen, så i stedet anvender man en blanding af interpolation og andre filtre, hvor det ikke er helt så tydeligt. Det er dog stadig et faktum.
Faktum 2: Der er kun den information tilgængelig i billedet, som findes nede på dvd’en, og alle disse informationer er allerede – hvis apparatet er ordentligt og overholder alle standarder – gengivet til fulde, så der er kommer ikke flere detaljer ved at interpolere det.
Du kan lige så godt lade dit fladskærm interpolere dit dvd-signal fra en almindelig afspiller, den gør i hvert fald et mindst lige så godt (eller burde jeg sige “lige så dårligt” job), da skærmen ved, hvilken opløsning den har, og det ved din dvd-afspiller ikke, så skærmen kan have en optimeret funktion til lejligheden. I øvrigt kræver det i det hele taget, at du har købt en fladskærm med højere opløsning end 720×576 før at noget som helst af dette i dette indlæg har nogen som helst relevans, og der sælges masser af fladskærme i dag, som ikke har dette.
Eksempel:
Lad mig komme med et eksempel, så alle kan følge med. Her er billede af en bæ fra din yndlingsdvd som det ser ud på dit fjernsyn:

Hvad man prøver at bilde dig ind er, at ved at købe den pågældende dvd-afspiller ser billedet sådan ud på din fladskærm:

Det er dog forkert. Det ser derimod ud som følgende:

Synes du selv, at det er mere skarpt og har flere detaljer? Det kunne lige så godt have set sådan ud med en pixeleret interpolation:

Synes det er en fantastisk “min bare røv”-serie du kører her …
Hvorfor skal folk tages i røven bare fordi de ikke har teknisk indsigt?
Jeg ville ellers gerne i dialog med Electric City, men de har ikke nogen elektroniske kontaktinformationer på deres hjemmeside, så de får ikke en chance for at forklare sig.