
I denne uge havde Føtex igen knaldtilbud på LEGO, primært kedelige modeller med Harry Potter-tema. Men der var dog også en ganske pæn Technic-kranbil til halv pris (225 kroner), hvilket er uhørt billigt set i forhold til de vanvittige priser, der har været på klodserne de sidste 10-15 år.
Modellen tog godt 3 timer at samle mandag aften, og den indeholder støddæmpede forhjul, ophængte baghjul, motor med 6 stempler, der ligesom modellen her kører op og ned ved fremdrift, samt et sindrigt system, som gør, at baghjulene kan dreje uafhængigt af hinanden og stadig skabe fremdrift til stemplerne.
Meget mystisk, linket til den anden model med stempelmotor er den korrekte artikel, men billederne er forkerte… Det må jeg lige kigge på i morgen.
Jeg havde overskrevet nogen billeder med nogen andre, hvilket man åbenbart kan gøre med dette blog-system, men takket være versionsstyring havde jeg de gamle billeder liggende, så nu kan man igen se billederne af den seje lego-truck.