Cirkusrevyen 2006 – nu med plagiat

Fredag og lørdag havde jeg besøg af mine forældre, og udover at få en hånd med at få lavet nogen huller i loftet handlede fredagen primært om at tage ud til bakken og se cirkusrevyen.

Derude blev der dog også lige tid til en tur i rutschebanen og en 5 minutters filmforevisning i “5D”, som de kalder det. Rutschebanen var den samme, men den er blevet udvidet med en service, hvor der bliver taget en række billeder af vognene undervejs på banen, og bagefter kan man så købe en kopi af det billede, man vil have. Det koster 45 kroner, hvilket er uhyrligt, når turen i sig selv kun koster 30 kroner.

5D-konceptet består blot af visning af en computeranimeret farvefilm i 3D (vha. polariseret lys), surround sound, hydrauliske sæder, der kan bevæge sig, vind og lidt vand. Jeg gik primært derind for at se 3D-effekten, og det blev filmen “S.O.S. Panda”, som egentlig ikke har nogen handling men blot er en lille rejse i dyreriget. Animationerne og 3D-effekterne er fantastiske og alle pengene (40 kroner) værd. Jeg skal i hvert fald ved lejlighed se de to andre film, de har på plakaten.

Inden cirkusrevyen blev der tid aftensmad på Skovkroen og én af de store is fra isbaren, der ligger ca. over for Madan Blå (jeg kan ikke huske hvad den hedder). Isen er 6 (meget store) kugler, flødebolle, softice og drys. Isen var i denne dag meget blød og næsten smeltet før den kom i vaflen, men det gik alligevel. Man burde dog skrue bare en anelse op (eller er det ned?) for fryseren.

Cirkusrevyen var en blandet fornøjelse. Der var sindssygt varmt i teltet, og midt i ét af de rigtigt gode numre (Ulf som dronningen), besvimede en kvinde et par rækker foran os, så hun måtte eskorteres ud af nogen samaritter, og situationen gjorde (forståeligt), at man i vores afdeling ikke fik det store ud af nummeret på scenen.

Der var dog andre numre, som var rigtig gode, især Ulfs fortolkning af det klassiske revynummer “Vi er alle i samme båd”, hvor han synger og spiller på en rumstérstang og giver en hilsen til den aktuelle Mohammed-krise og dens konsekvenser for samfundet og regeringen.

Ét nummer stod dog ud fra mængden, nemlig et lille indslag om et teenagepar, der står foran opgangen til forældrenes lejlighed, og drengen vil med op. Nummerets pointe (og dermed principielt hele nummeret) er tyvstjålet fra en ikke helt stueren parodi på en amerikansk mastercard-reklame, formodentlig lavet af nogen filmstuderende. Oprindelsen kender jeg ikke, men filmen kan findes utallige steder på nettet, fx på Google Video (ikke for børn!). Filmklippet har cirkuleret på nettet de sidste par år, og at det nu dukker op i cirkusrevyen kan næppe være et tilfælde, og det er ynkeligt og en falliterklæring for “forfatteren”.

Men hvis man ser bort fra det store fejltrin, er revyen udmærket, især kostumerne og lyssætningen er i kombination helt fantastisk. Faktisk tror jeg aldrig, at jeg har set så flot belyste farver på en scene nogensinde. Hatten af for lysmanden/kvinden.

This entry was posted in Anmeldelser, Oplevelser, Underholdning. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>