I lørdags zappede jeg forbi DR 1 og så til min glæde, at man sendte filmen “Back to the Future” (Tilbage til fremtiden) i den bedste sendetid, på trods af, at det er en over 20 år gammel film, men en snert af teenage og drengerøv over sig. Det fik mig til at tænke på, hvad jeg egentlig anser for de bedste film, og uden tvivl kommer denne film ind på førstepladsen.
Hvorfor? Fordi den handler om tidsrejser og derved i en eller anden grad kommer til at vende nogen fysiske og eksistentielle tanker om sådanne. Samtidig er det en film om frygt, spænding, eventyr, kærlighed, sjov og ballade, og så er det med én skuespiller i rollen som har betydet meget for mig. Det er nemlig Michael J Fox, som jeg i mange år så op til i form af karakteren Alex P. Keaton, som han spillede i komedieserien “Family Ties” (Blomsterbørns børn), som har kørt over skærmene siden 80′erne. Karakteren er gennemført perfektionist og kapitalist, der er fortabt i sin sted i en ganske almindelig Amerikansk gennesnitsfamilie, som ikke giver ham den verden, han har brug for. Mange af situationerne er gennemført komiske og lige i min humor, og derfor var Alex P Keaton et fast indslag, som kunne bringe smilet frem på læben hos undertegnede. Det blev faktisk så ekstremt, at jeg engang mødtes med en ven lørdag eller søndag og så en masse afsnit, bare for glæden og hyggens skyld.
Når Michael J Fox derudover har spillet så mange gode roller rundt omkring, kommer man let til at elske og dyrke idolet, hvilket gør, at når jeg pludselig opdager ham i en film som denne, så hæver den meningen om filmen betydeligt. At filmen derudover så holder 100% i form at en fantastisk historie, skuespil, film og lyd gør kun, at filmen bliver placeret i toppen på min personligt top 3, og så er den jo lavet af Bob Zemeckis, som har lavet andre store ting senere.

Skarp forfulgt kommer en film i en helt anden genre, selvom vi stadig holder os inden for science fiction. Der er dog ikke megen af hverken kærlighed, eventyr eller ballade i filmen, i stedet er det James Camerons dystre film “Terminator 2 – Judgement Day”, der handler om verdens undergang, eller historien bag den. Filmen er én af de få, der bryder reglen om, at en opfølger altid er dårligere end originalen. Historien er simpel og skuespillet efterlader meget at ønske, men rent cinematografisk er filmen i top, både på billed- og lydsiden. Rolige kamerabevægelser hele filmen giver en stærk kontrast til filmens urolige og sommetider hæsblæsende indhold. Derudover er der lavet computereffekter, som ser så ægte ud (hvis man kan tale om det) at de holder i dag 15 år efter, hvilket er noget af en præstation. På samme måde som fremtidsfilmen giver hovedrolleindehaveren også filmen et løft. Det er selve Arnold Schwarzenegger, der har formået at gøre sig selv til en kultfigur indenfor filmgenren med hans ynkelige skuespilspræstationer i film som “Conan the Barbarian” og den helt fantastiske film “Commando”. Denne film har alt, hvad en drengerøv kan forlange: Store muskler, biljagter, store våben og masser af vold og larm – godt nok er der ikke så mange letpåklædte damer med.

Fra min personlige nummer to er der et godt stykke ned til nummer 3, som ikke er helt klar i sin placering men står umiddelbart frem på nuværende tidspunkt. Der er tale om endnu en drengerøvsfilm med masser af alt det gode, nemlig Steven Spielbergs mesterværk “Raiders of the Lost Ark” (“Indiana Jones 1″ i folkemunde). Der er ikke så meget at sige om filmen andet end at det er knap 2 timers ballade med Harrison Ford i hovedrollen. Den første film i trilogien er helt klar den bedste.

De tre film ligger alle sammen i toppen af verdens mest elskede film, det afslører IMDB.com nemlig:
Indiana Jones #16
T2 #94
Back to the Future #125
Men hvor blev så alle de andre gode film af? De er der, også i min top-100, jeg nævner i flæng “Alien”, “Bjergkøbing Grand Prix”, “The Naked Gun”, “Breakfast Club”, “Commando”, “Gremlins”, “Magnolia”, “Olsen Banden går amok”, “A Beautiful Mind”, “Star Wars” samt diverse film med Anders And og Tom & Jerry.
Heldigvis har jeg de fleste godbidder stående som dvd på mine hylder, så jeg kan tage dem frem, når jeg lyster.
Update klokken 21:47 samme dag:
Av, for den. Jeg glemte helt at skrive, at når jeg taler om Terminator 2, så taler jeg om “Director’s Cut”-udgaven, som har været på markedet i mange år, endda selv på VHS i “gamle dage”. Denne “special edition” indeholder mange ekstra scener – faktisk hele 15 minutter – som får historien til at hænge meget bedre sammen. Den originalt klippede biografudgave af filmen falmer simpelthen i forhold til James Camererons nye klipning.
Den alternative, alternative udgave af filmen, som går under navnet “Extended special edition” eller “ultimate edition” har en anderledes, lidt længere slutning end den “almindelige” “special edition” (kan du stadig følge med?), men denne slutning holder ikke efter min mening.
Alle tre gode film!
Terminator serien, i hvert fald de to første, er geniale suspense film, fordi man har fjenden der bare ikke vil stoppe. Lidt i samme boldgade er zombie-filmene George A. Romero har stået bag bundsolide, her er fjenden også nærmest ustoppelige (men nok mere pga. mængden de kommer i). Fantastiske film!
Men jeg synes nu der er noget galt med iMDB’s top 250. Mange af dem er helt klart klassikere, men at en film som ‘Leon’ skulle være bedre end f.eks. ‘Lost Highway’, ‘Mulholland Drive’, ‘Robocop’, ‘A Clockwork Orange’ og mange andre er forundrende.