
Jeg har lige siddet og set Being John Malkovich. For satan, det er en fed film.
Der er godt nok sket noget oppe i hovedet på mig siden jeg så den første gang for 3-4 år siden. Dengang blev jeg bare dårligt til mode, men i dag giver den mening.
Jeg er egentlig ikke overrasket over nu at opdage, at Charles Kaufman, som har skrevet filmen, også har skrevet Eternal Sunshine of the Spotless Mind, en efter min mening lige så fed film, der rører ved de samme ting.
Nu bliver jeg nødt til at se en tredje film, som han har skrevet (Adaptation), så den har jeg i dette øjeblik bestilt for 60 kroner hos CD-WOW. Denne film er i øvrigt instrueret af Spike Jonze, som også har instrueret Being John Malkovich.