…og nu skal jeg fortælle dig hvorfor:
1. Først sørger nogen for, at du sover over dig, således at du kommer for sent på arbejde.
2. Så sørger nogen for, at din frokost brænder på, således at du skal bruge en halv time af din dag på at holde ekstra frokost ude i byen.
3. Så sørger nogen for, at ting på arbejdet driller, således at du ikke kan gå til normalt fyraften.
4. Så sørger nogen for, at din cykel punkterer på hjemvejen, således at du skal bruge tid på at gå hjem og dernæst på at lappe den.
5. Så sørger nogen for, at din telefon ringer, således at du skal bruge ½ time ekstra på aftensmaden.
6. Så sørger nogen for, at du ikke kan finde dit klippekort til svømmehallen, således at du skal bruge tid på at lede efter det.
7. Så sørger nogen for, at din cykel stadig er flad, selvom du lige har lappet den.
Når du så har opgivet og indset, at tiden er så fremskreden, at du ikke når i svømmehallen i dag:
8. Så sørger nogen for at lukke svømmehallen i morgen, således at du ikke i stedet kan gøre det i morgen, som du skulle have gjort i dag, og derved have kunnet hentet det forsømte ind.
Således forløb endnu klassisk dag (som så mange han har oplevet før den) i Nielsens liv, en dag, som han havde bestemt skulle være én af de, som skulle være anderledes. En af de dage, hvor han brød den daglige trummerum. En af de dage, hvor han tog sig sammen for at gøre noget for sig selv.
Nogen har dog helt andre planer således at Nielsens planer kan ødelægges, og endnu engang lykkedes det at spolere dem.
Og når jeg engang finder ud af hvem denne “nogen” er (måske kan en clairvoyant hjælpe?), så skal det få så mange tæsk. Det trænger fandeme til at lære at behandle mig ordentligt.