De dårlige dage står i kø

Den dårlige tirsdag vil ingen ende tage.

Onsdag begyndte med, at min trådløse router ikke ville som jeg, så jeg var uden internet fra formiddag til sen aften, hvor jeg først havde tid til at rode med det, men jeg kunne ikke få den til at makke helt ret, så det kom ikke 100% til at virke.

Samtidig ville jeg i går aftes lige hente nogen (formodentlig legale) ting på BitTorrent med min klient Azureus, men det vil Windows Vista ikke. Tre gange kørte programmet i et par minutter, før Vista spændte ben for sig selv, BSOD‘ede og genstartede men besked om, at der var sket en fejl og at jeg kune klikke her for at få den løst, selvfølgelig med efterfølgende svar om, at der ikke findes nogen løsning på mit problem. I stedet må jeg foreløbig køre programmet på min gamle Windows XP-maskine, som egentlig skulle skrottes.

Det var så den lorte-onsdag.

I dag torsdag tager jeg på arbejde og ser frem til en rolig dag, hvor jeg efter planen skal i svømmehallen om aftenen. Men sådan skal det heller ikke være denne gang, for “nogen” bestemmer, at min gamle cykel (som jeg kører på fordi den nye er punkteret, remember?) nu skal gå i stykker, skønt det er tre uger siden, at jeg fik et nyt baghjul på og det allerede har været repareret én gang. Cykelhandlerens dom var, at ca. 10 egere i baghjulet var gået, hvilket tyder på, at de ikke har lavet deres arbejde ordentligt sidst.

Som straf for at være mig i dag skal jeg derfor bruge tid på at gå til cykelhandler i min selvbetalte frokostpause, tage en taxa herfra og tilbage til arbejde og til fyraften vade halvdelen af vejen hjem fordi man ikke kan få en Taxa.

“To taxa-ture, når man kan gå eller tage bussen”, siger du nok, “han må have for mange penge”. Du glemmer, at

1) Der kører ikke offentlige transportmidler ud til mig undtagen i myldretiden
2) Jeg fik flænset min hæl i forgårs, så jeg kan ikke gå ret langt uden smerter.

Så i dag kom jeg to timer for senere hjem fra arbejde end forventet, og har kun en flad, ny cykel stående udenfor. Den gider jeg ikke lappe igen (jeg lappede den i forgårs).

Jeg har med andre ord ingen cykel at køre på, og jeg har for ondt til at gå, så IGEN kan jeg ikke komme i svømmehallen få den afstressning og motion, som jeg har lovet mig selv at få.

Det må jeg åbenbart ikke for “nogen”. Det er i øvrigt i dag gået op for mig, hvem “nogen” (den onde ånd) er.

Det er nemlig “du har brugt for mange penge og skal straffes”-ånden, som viser sig hver gang jeg bruger et større pengebeløb på noget. Jeg købte ny computer i sidste uge, og den er sikker hver gang, at når jeg har brugt et større pengebeløg, så går cyklen eller computeren eller en tand i stykker, og så kan jeg betale endnu mere. Det er sket så mange gange i mit liv at det ikke længere kan være tilfældigheder.

Der er mere mellem himmel jord, og det der er, gør ind imellem mit liv til et helvede, hvor man bare kan slå armene ud, kigge op i himlen og råbe “hvorfor mig?” En kliche, men ikke desto mindre virkelig, for jeg har levet i den altid.

Det var så den lorte-torsdag (eller var det, der er tre timer tilbage af den endnu).

Det var så dagens godnathistorie. Tak for i aften og sov godt!

This entry was posted in Oplevelser. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>