Sidst på ugen læste jeg i under min efterhånden daglige frokost hos Mujaffas Shawarma på Istedgade i dagens Ekstra Blad eller var det BT en reklame for El-giganten, hvor jeg for første gang så en reklame for et ægte High Definition-fjernsyn. Jeg husker ikke hvad mærket eller størrelsen var, men jeg bed mærke i opløsningen, som var den fulde HD-opløsning på 1920×1080 (producenterne kalder det Full HD) som man skal have for at nyde næste generations dvd’er (HD-DVD eller Blu-ray) fuldt ud. Prisen var vist omkring 17000 kroner, og selvom det er mange penge, glæder det mig, at man nu endelig begynder at sælge de rigtige fjernsyn i stedet for at tage forbrugerne i røven og spise dem af med et fjernsyn, der ikke kan vise ægte HD korrekt.
Vi har i øvrigt fået et ægte HD-fjernsyn (en af Samsungs 47″-modeller) ude på arbejdet, og jeg er spændt på, om det nogensinde får smidt et HD-signal ind i sig, så vi rigtig kan se det. I hvert fald er kontrasten på tv’et helt fænomenal, og den sorte farve er mere sort, end man kunne have drømt om, noget som ofte er et problem på de billige, første-generations fladskærme.