I denne uge har der været “Copenhagen Jazz Festival”, og normalt får jeg ikke begivet mig ud i det og opleve den del af musikken. Men fordi der denne gang var et arrangement med nogen, jeg kendte, fik jeg da lugtet til jazz’en, som normalt ikke siger mig det helt store.
I “Det Kgl. Danske Haveselskab” på Frederiksberg afholdtes arragementet “Celebrating Burt Bacharach”, hvor jazzpianisten Jacob Christoffersen (som også spiller i Shu-bi-dua), havde udvalgt ca. 10 mere eller mindre kendte numre af herren, som øjensynligt skulle have skrevet mange hundrede sange gennem tiden. Med sig havde han taget sangerinden Kaya Brüel samt et orkester bestående af trommeslager Jonas Johansen, bassist Jesper Bodilsen, saxofonisten Hans Ulrik (tak til K for navnet, jf. kommentar) og guitaristen Ole Kibsgaard.
Koncerten på ca. 2 timer fordelt på to sæt, og jeg kendte flere af numrene, blandt andet sangen “That’s what friend’s are for”, der blev udødeliggjort af Elton Joh, Dionne Warwick, Gladys Knight og Stewie Wonder engang i 80′erne.
Bagefter fik jeg givet Ole den dvd, jeg havde lovet ham, og jeg fik snakket lidt med ham om hans projekter, som indebærer produktion for Kjetil, hans to egne plader, blandt andet en børneplade. Hvordan han kan nå alt det inden han skal tilbage på konservatoriet og undervise i slutningen af august, må guderne vide.
Saxofonisten er en af DKs nok mest kendte jazz-saxofonister. Han hedder Hans Ulrik og har også lavet flere udgivelser, hvor Jacob er med