
Efter mange års venter kommer Pixars kortfilm nu langt om længe til hjemmebiografen. Jeg husker stadig, dengang jeg så John Lasseters første forsøg på computeranimation i “Troldspejlet” – film som “Luxo Jr.” og “Red’s Dream”, som allerede dengang kiggede ind i fremtiden ved at vise de små fornøjelige film, der nærmest har kultstatus i dag.
Filmene lader til at udkomme i starten af november både på dvd og Blu-ray (1080p), men desværre ikke på HD-DVD. Det betyder, at jeg formodentlig ikke vil kunne komme til at se dem i fuld kvalitet, da jeg meget snart selv investerer i en HD-DVD-afspiller.
Indhold:
- The Adventures of Andre & Wally B (1984)
- Luxo Jr. (1986)
- Red’s Dream (1987)
- Tin Toy (1988)
- Knick Knack (1989)
- Geri’s Game (1997) (*)
- For the Birds (2001) (*)
- Mike’s New Car (2002) (*)
- Boundin’ (2004) (*)
- Jack-Jack Attack (2005) (*)
- One Man Band (2006) (*)
- Mater and the Ghost Light (2006) (*)
- Lifted (2007)
De fleste af de nye film (markeret med *) er allerede udgivet på dvd som ekstramateriale på Pixars spillefilm, det er dog første gang de udkommer i High Definition. Hvorvidt filmene oprindelig er lavet til at den høje opløsning kan udnyttes, vides ikke.
Ekstramateriale:
- Audio commentary
- Behind-the-scenes documentary
- Animation tests
- Commercial tests