I onsdags kiggede jeg ud af vinduet på arbejdspladsen og så, at det røg kraftigt ud af en lille bygning på den modsatte side af vejen. Jeg ringede derfor 112 og alarmerede myndighederne. Nedenstående filmklip viser forløbet.
Jeg skulle nok lige have overvejet det en ekstra gang, for der var vist tale om almindelig vanddamp, der væltede ud af enhver sprække i bygningen, og da politi og brandvæsen nåede frem, kørte de igen efter at have snakket med et par DSB-folk, som åbnede et par porte for at lukke dampen ud.
Oplevelsen viste dog effektiviteten af etaterne. 3½ minut efter jeg havde afsluttet opkaldet til 112 på min mobil var politiet på stedet, og et minut senere var brandvæsenet der.
Action blev der ikke meget af, men vi fik noget at snakke om.
Bygning i røg og damp, nok mest det sidste
Politiet ankommer
DSB-folk lukker op
Er du sikker på, det var DSB-folk, der foretog sig noget? Der var (igen igen igen igen igen) trængt havvand ind til fjernvarmerørene, og så fordamper det sjovt nok*g* Affæren havde intet med DSB at gøre, men skete (jeg burde nok skrive sker) fordi, der er et større nedrivningsprojekt i gang, så der bliver plads til Rigsarkivet.
Jeg tvivler på, det var folk fra DSB, fordi de som sådan ikke har noget at gøre på byggepladsen.
Nej, jeg ved ikke om det var DSB-folk. De kørte i en rød varevogn og havde røde overalls på, jf hvad man ser på videoen.