Randers Station er det nye hit

For dig ku’ jeg gøre alting

Steffen Brandt har gjort det igen. I går fik den nye single “Randers Station” spilletid i de danske lokal- og nationalradioer, og der er ingen tvivl om, at sangen er et regulært møghit, som han selv kalder det. Jeg skyndte mig at købe det for en 10′er hos TDC Musik og har voldhørt det i går aftes, og siden har det kørt rundt i hovedet, så man næsten ikke kunne sove.

Nummeret ligger rent musikalt tæt op af flere af den sidste plades store hits såsom “De første kærester månen” og “Skolens højeste snit”, og selvom jeg synes det er et bedre nummer end dem, så tillader jeg mig alligevel at yrte min bekymring for, at de begynder at ligne hinanden lidt for meget. Keyboardintroen ligner forbløffende meget “kæresterne”, og slutningen ligner begge numrene meget, sangen slutter som så mange andre før den ved populært “at gå i mol”, i tilfældet med det nye hit er der tale om mol-subdominans, som Ole Kibsgaard utvivlsomt ville benævne det (han har gjort det før).

På den tekstmæssige side ligger det nye hit sig op af de klassiske sange om forfatterens observation af kvindens udlængsel og umiddelbart kommer jeg også til at tænke mest på sange som “Sporløs” og “Tornby Hotel”, når jeg hører den nye sang.

Nu skal jeg ikke ødelægge det hele ved at overanalysere og -fortolke, nyd i stedet den og glæd jer til det nye album, for I den forløbne uge blev både cover og trackliste til den nye plade offentliggjort. Pladen hedder som bekendt “For dig ku’ jeg gøre alting”, og den udkommer den 19. november (tidligere annonceret til den 12. november).

Trackliste:

  1. For dig ku’ jeg gøre alting
  2. Håbløst fortabt i dig
  3. Randers Station
  4. Hvis du går ud nu
  5. Mere sympati på gaderne
  6. Grib mig
  7. Prinsessen holder fridag
  8. Jesus fra Jylland
  9. Spodsbjerg-Tårs
  10. 20 sekunder til farvel
  11. Op al den ting
  12. S.o.m.m.e.r

For dig ku’ jeg gøre alting

This entry was posted in Musik, Nyheder. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>