
Denne dag kommer til at stå i Post Danmarks tegn. Der kommer formodentlig tre historier her på bloggen om firmaet, som laver fejl, prisstigninger og serviceforringelser gang på gang.
Den første historie handler om, at jeg har sendt en brev til en modtager i Farum, som efterfølgende får en rykker for, at der sad for lidt porto på brevet (se billedet ovenfor). Hvis man læser PD’s forretningsbetingelser (og det har jeg gjort), finder man ud af, at der er lavet to fejl i denne sag:
- Såfremt der er afsenderadresse på brevet, skal rykkeren sendes til denne. Af billedet af brevet (se nedenfor) fremgår dette tydeligt at dette er tilfældet, med andre ord skulle jeg have haft rykkeren, ikke modtageren.
- Hvis rykkeren sendes til modtageren, er betalingen af denne en forudsætning for udlevering er brevet, dvs. PD kan ikke sende rykkeren efterfølgende. I denne sag er dette er dog sket alligevel.
Nu har jeg måtte ringe til “Team Porto” for at få sagen på rette køl, og selvom medarbejderen slettede rykkeren, så modtageren af mit brev ikke skal belemres med mere fra deres side, så føler jeg med stadig irriteret – dels at en af mine kunder på QXL skal chikaneres på denne måde uden grund, og dels at jeg skal bruge tid og energi på at løse PD’s egne fejl. Det er jo ikke første gang, og det bliver næppe den sidste.
Der er i øvrigt en helt tredje ting, som gør sagen helt til grin: Af billedet af brevet fremgår det, at billedet er et storbrev, ikke et maxibrev, som PD påstår. Det viser sig ved telefonopkaldet, at PD har registreret, at brevet er for tykt til at være et storbrev, det står bare ikke nogen steder og det fremgår ikke af billederne, med andre ord har PD slet ikke en sag, men sender rykkere ud for det alligevel. Svaret fra PD-medarbejderen var: “Vi arbejder på at få det til at stå der”.
