Her kommer dagens anden Post Danmark-historie:
Jeg fik nedenstående postanmeldelse torsdag i forrige uge. Hvorfor skal der gå fire dage fra man ikke kunne aflevere det til mig, til jeg kan hente det på posthuset? Det burde da være muligt allerede fredag eller allersenest om lørdagen. Hvad nu hvis det havde været noget vigtigt?

De der postanvisninger kan du ikke bruge til ret meget… Vi har nu flere gange oplevet, at vi via deres trackingservice kan se, at der ligger en pakke til os på posthuset, men vi har ikke fået nogen postanvisninger.
2 andre gange har vi fået postanvisninger, uden at der har været en pakke til os. Den ene gang kom postanvisningen intet mindre end 14 dage EFTER, vi selv havde set, at pakken lå til os på posthuset. Hertil skal det samtidig siges, at pakken var en eksprespakke, der var forsøgt udleveret om lørdagen, hvor vi ikke var i firmaet.
Mandag eftermidddag (fordi vi jo ventede på pakken) ser vi via trackingen, at pakken er på posthuset i Randers og har været det siden lørdag. Vi får hentet pakken, og 14 dage efter kommer vores nabo med vores postanvisning, som nu var endt i hans postkasse…
Historien her dokumenterer den oplevelse jeg havde sidste år, hvor en postanvisning kom en uge for sent.