Jeg er lige kommet hjem efter Late Night Comedy på Comedy Fight Club. Konceptet er simpelt: Stand-up i stedet for eller før en bytur. Hver fredag står tre komikere klar til at præsentere comedy mellem klokken 23:30 og et par timer frem. Sidste fredag var det Linda P, Sanne Søndergaard og Thomas Warberg.
I aften stod menuen på Steen “Nalle” Nielsen, Povl Carstensen og Thomas Wivel. Selvom det ikke er så længe siden jeg så de to sidstnævnte sidst, var der masser af for mig nyt materiale, og Steen har jeg ikke set live før, så det var ren jackpot i aften. Publikum bestod af kun ca. 30 personer, og det giver en mere intim stemning end ellers, faktisk valgte Thomas Wivel at lave sit show uden mikrofon, og det var fedt.
Jeg kan anbefale at kigge fordi, og huskede jeg at sige at det kun koster 100-kroner?