Jeg troede ikke i mine vildeste drømme, at det kunne gå så galt. Cyklen er nu 14 dage gammel og har formodentlig omkring 50 km, og i dag gik så de to første eger gået i baghjulet, som allerede allerede slår en smule, og de resterende egers dage er derfor allerede talte. Jeg vil gætte på, at cyklen ikke kan køre en uge til, før hele baghjulet er færdigt. Den cykel får Bilka lige tilbage i hovedet fra mig med krav om annullering af købet, dvs. cyklen, låsen og lygtesættet. Jeg ved fra en tidligere ansat i Bilka, at kunden altid får ret, hvis han brokker sig længe nok, så lad os se om det ikke også gælder, når den brokkende kunde er mig.
Update 2 timer senere:
Jeg har lige været i Bilka for at aflevere cyklen. Jeg kunne høre på medarbejderen, at hun var i gang med at sende den til reparation, så jeg spurgte, om jeg ikke kunne returnere cyklen i stedet, da de tilbyder 14 dages returret. Efter et kort opkald til en anden medarbejder, fik jeg mine penge tilbage, også for lås og lygter. Det er sgu god service, selvom varen var det værste lort, jeg længe har set. Det var i øvrigt en SCO Comfort.