
Jeg har nu købt en erstatning til det stjålne kamera.
Alka forsikring har udbetalt 9163,94 kroner i erstatning for de stjålne varer, og det er stort set den samme pris, som jeg oprindelig gav for det hele. Alka lagde en vejledende butiks-udsalgspris for et tilsvarende eller bedre produkt til baggrund for erstatningen og afskrev op til 15%, så jeg ender med ikke at noget økonomisk til, selvom kameraet var næsten 3 år gammelt. Derudover har sagsbehandlingen hos Alka været problemfri. Jeg klarede det meste per telefon og skulle blot indsende købsbeviser. To hverdage efter har jeg fået pengene – i første omgang til online nyindkøb hos deres samarbejdspartnere med en rabat, som stort set giver samme pris som internetforretninger, men pengene kan trækkes ud uden spørgsmål, hvis det er det, man vil.
Jeg har denne gang købt et Canon EOS 450D, som passer til mit behov i dag og som har fået rigtig gode anmeldelser. Det nye kan endnu mere end det gamle, så jeg mener at jeg på alle måder er bedre stillet end før. Jeg har valgt Canon for at prøve ét af konkurrentens produkter, som skulle være så godt, hvis ikke bedre, end Nikon.
Kameraet skulle ankomme inden for 7 dage og jeg glæder mig.