Det var i går 2 måneder siden, at jeg afleverede min cykel til reparation, hvorefter den blev erklæret totalskadet og skulle have nyt stel på garantien. Jeg har løbende fulgt op på sagen, som har stået stille, fordi producenten Batavus ikke har kunnet få taget sig sammen til at sende et nyt stel til Danmark og få sagen afsluttet.
Københavns Cykler har nu mistet tålmodigheden, for jeg fik her til eftermiddag et telefonopkald om, at nu havde de brokket sig så meget, at Batavus i stedet giver mig en ny cykel. Om det er én magen til eller en anden model, ved jeg p.t. ikke, men jeg glæder mig, og jeg kan forvente at have den i slutningen af næste uge.
Jeg har i øvrigt stort set kun gode ting at sige om Københavns Cykler på Hovedbanegården, så dem kan jeg bestemt anbefale, hvis du står og skal købe cykel.
Pingback: Dubbekarls Blog » Blog Archive » Den nye cykel færdig