Fredagsrock i Tivoli har i år budt på rigtig mange spændende danske kunstnere, og da jeg har købt årskort, har jeg været til en del af koncerterne.
Det toppede fredag aften kl. 23, hvor Hej Matematik optrådte foran forbløffende mange veloplagte publikummer, der var blevet varmet op af Tue West. Personligt havde jeg ventet på første række siden kl. 20, og fordi jeg ville holde min plads, måtte jeg opgive at hilse på Michael Hardinger (som gæsteoptrådte under koncerten), selvom det længe har været et ønske at gøre det, men det må vente til en anden gang, hvor der ikke er andre og større ting, der står på spil.
Jeg havde de størst mulige forventninger til koncerten, og selvom man derfor let kan blive skuffet, blev jeg det ikke. Fra første nummer (“Hej Matematik”) var festen sat i gang, og den stoppede ikke før en time senere, da “Centerpubben” blev spillet som ekstranummer. På scenen var 5-6 mennesker, som gav den fuld skrue, nemlig:
- Søren Rasted (vokal)
- Nicolaj Rasted (vokal, kor og keyboard)
- Peter Düring (trommer)
- Nicholas Findsen (bas og synthesizer)
- Nikolaj Teinvig (guitarer, ca. 5 forskellige)
Derudover optrådte Michael Hardinger på guitar og vokal under “Walkmand”, men jeg kunne personligt hverken høre hans vokal eller hans guitar (det har han også selv efterfølgende udtalt at han heller ikke selv kunne).
Lyden var fænomenal, og selvom der var et bagvedliggende, forudindspillet grundspor, gav de 4 musikere så meget ekstra, at jeg ikke tør kalde det andet end live. Den samlede lydoplevelse var anderledes end på pladen, primært pga. de “gammeldags” trommer og den store mængde elektrisk guitar, men det var lige så godt, måske endda bedre.
Jeg er overbevist om, at de 5 på scenen kunne have spillet og sunget hvad som helst, for de var så engagerede og fuld af gejst. Det, de spillede, var stort set hele debutpladen “Vi burde ses noget mere” inkl. “Walkmand” og et nyt nummer “Farligt”. Konceptet på pladen var, at den kun indeholdt hits, og det budskab kom vist også ud til publikum, som var ellevilde.
Det var uden tvivl årets største musikalske oplevelse, som muligvis kun har mulighed for at blive overgået, når jeg den 4. oktober skal høre Nephew i VEGA, og det kræver formodentlig, at nevøerne spiller noget nyt materiale, hvilket er tvivlsomt.