Kedelig afslutning på Larsen-trilogien

Jeg har via TDC Play hørt Kim Larsen & Kjukkens nyeste plade, som er afslutningen på trilogien med titlen “Glemmebogen”. Pladen indeholder 16 sange rettet mod børn og er indspillet som det efterhånden er blevet for vane, nemlig med de 4 medlemmer samlet i en rundkreds og stort set uden efterfølgende redigering.

Titelnummeret “Kalendervender Tage” har vi hørt før, den var nemlig også på den første glemmebogsplade, dog i en anden indspilning. Gruppen har også tidligere indspillet “Elefantens vuggevise”, men i en politisk korrekt tid har Larsen valgt at ændre teksten. I den gamle indspilning (den kan også findes som download), lød den politisk ukorrekte linje “I morgen så får du en negerdukkedreng”. På den nye plade er det blevet til “I morgen der får du en kokosnød”.

De fleste af sangene sagde mig i forvejen ikke noget, og indspilningen her siger mig heller ikke det store, så der er for mit vedkommende ikke ret meget at hente på pladen. Faktisk er det af alle numrene kun salmen “Lille Guds Barn”, der tiltaler mig. Jeg har derfor ikke tænkt mig at købe den fysiske plade i første omgang, men det er muligt jeg gør det, når den fås i lowprice-afdelingen.

Trackliste:

  1. Kalendervender Tage
  2. Idas sommersang
  3. Oles nye autobil
  4. La la lu
  5. Pjerrot og månen
  6. I det fine hvide sand
  7. Hist hvor vejen slår en bugt
  8. Elefantens vuggevise
  9. Lille Guds barn
  10. Ole Lukøje
  11. Spørge-Jørgen
  12. Langt ude i skoven
  13. Mig og min teddybjørn
  14. Snemand Frost og Frk. Tø
  15. Dengermand
  16. Jeg er træt og går til ro
This entry was posted in Anmeldelser, Musik. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>