Futurama uden ånd

I lørdags lå jeg og plejede mig selv på sofaen og bestemte mig for at sætte den nyindkøbte Futurama-film “Bender’s Game” i Blu-ray-afspilleren. Halvanden time senere måtte jeg konstatere, at det var 200 spildte kroner.

Der var absolut intet interessant i den nye film, og den bekræftede endeligt min frygt for, at tv-serien på ingen måde kan genoplives i form af “direct to DVD”-udgivelser i filmlængde. Det er kun gået ned af bakke med de tre film, der er udkommet i løbet af det års tid efter serien lå død i 4 år. Filmene er ikke i samme grad rettet mod nørder, som tv-serien var, og alle de nye film lider af det samme grundlæggende problem: Der er ikke nok materiale til at fylde tiden ud, og værst af alt: det er bare ikke sjovt nok. Den sidste film er uden tvivl den, som lider mest.

Ekstra-materialet byder ikke på noget nyt: Et kommentarlydspor, en “animatic” af første del af filmen samt lidt andet gøgl, som hverken er sjovt eller interssant.

Den nyeste film var den første, som udkom på Blu-Ray i High Definition. Det oplagte spørgsmål, man må stille sig er: Giver High Definition på Blu-ray noget ekstra til oplevelsen? Nej, egentlig ikke. Der er godt nok mange flere stjerner på himlen og en masse ekstra detaljer i nogen af baggrundene, men ikke noget, der er værd at betale en 50′er ekstra for. Om den ægte DTS HD-lyd sparker røv, har jeg ikke mulighed for at vurdere, da jeg ikke har et anlæg og højttaler-opstilling, som kan gengive den.

Jeg glæder mig personligt til den fjerde film er udkommet, ikke så meget for filmen selv, men for at finde ud af, om serien bliver genoplivet i dens gamle form som 20-minutters afsnit. Det er vist den eneste chance for, at Futurama-universet kan reddes.

Danskerne må som ofte vente tålmodigt. Bender’s Game udkommer først på det danske marked den 13. januar, og formodentlig kun på dvd. Indtil da kan den importeres fra England eller USA, både på DVD og BD.

This entry was posted in Anmeldelser, DVD. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>