Nu med uønsket reklame fra Illum

Jeg kan lige så godt afsløre det allerede nu: Virksomhederne og postdistributørerne er ligeglade med forbrugerne og deres ønsker om ikke at modtage uønsket reklame.

Først skulle vi sige nej tak til reklamer fra Post Danmark med et klistermærke på postkassen, men så fandt man på at lave adresserede reklamer, som man ikke kunne sige nej til. Snart kan vi sige nej tak til sidstnævnte med et nyt klistermærke, og selvom vi gør alt, hvad vi kan, vil reklamerne fortsætte med at komme. Citymail er nemlig nu også begyndt at levere adresserede reklamer, og indtil de har en frameldingsordning (lad mig gætte: endnu et klistermærke), kan man ikke gøre noget. I dag har jeg fx fået en kæmpe reklame fra Illum adresseret “Til husstanden” ind ad brevsprækken.

Det eneste, jeg kan gøre, er at sende lorten tilbage til ejermanden, så det gør jeg. Reklamen kommer retur med Post Danmark for modtagerens regning, og jeg opfordrer alle andre til at gøre det samme. Lad det være endnu et søm i ligkisten på det forhåbentlig snart fallerede møghus. De spilder min og alle andres tid.

Og til Citymail: Det er mig til stor forundring, at I konsekvent leverer de andre beboeres post til mig, men I kan godt finde ud af at aflevere reklamerne korrekt. Det er ynkeligt.

This entry was posted in Brok, Klager, Oplevelser. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>