Det er efterhånden nogen år siden jeg sidst var i totterne på Elgigaten, men i dag skete det igen.
Jeg havde bestemt mig for at købe en Acer Aspire One D250 og havde set den til 1999 hos Computer City i Glostrup. For at spare turen derud regnede jeg med, at Elgiganten på Fisketorvet kunne matche tilbuddet. Det ville de ikke, og i øvrigt havde de ikke den hvide model, jeg ønskede.
Lidt senere fik vi dog forhandlet os til en fornuftig pris og en aftale om, at jeg efter betaling kunne hente apparatet i forretningen på Nørrebro. Jeg styrtede af sted på på cyklen for at nå at hende apparatet inden lukketid og henvendte mig i vareudleveringen, som jeg var blevet bedt om (og hvor der i øvrigt hang et hjernedødt skilt). Her fik jeg at vide, at jeg skulle henvende mig i forretningen, hvor de kunne fortælle mig, at de ikke havde den pågældende vare på lager i forretningen og at der var en fast aftale om, at sælgeren skulle have ringet derud og tjekke med dem først, før han havde sendt mig derud.
Meget skuffet måtte jeg køre de mange kilometer tilbage for at konstatere, at sælgeren på Fisketorvet var gået hjem. I morgen skal han få med mig at bestille, og jeg forventer, at de skaffer den pågældende PC til mig og at der følger en taske med denne gang som et plaster på såret. De kommer med andre ord ikke til at tjene en eneste krone på den handel, eller også får de en meget vred kunde, som vil gøre alt for at sprede rygtet om deres serviceniveau og faktisk allerede er i fuld gang med det.
Update den 4. august:
En sælger hos Elgiganten erkendte i dag fejlen uden at jeg behøvede at råbe højt. Som plaster på såret fik jeg i stedet en lidt bedre model af den computer, jeg ville have, og den havde de faktisk på lager i den farve, jeg ville have. Den har et batteri, der holder længere og repræsenterer en merværdi på 200 kroner.
Man siger sq da ikke, at kunden kan hente apparatet i en anden butik UDEN først at tjekke, om den anden butik har det? Det er ikke voldsomt smart :/
Ah, godt med noget erkendelse – tillykke med det nye apparat
Pingback: Elgiganten fremviser piratkopieret materiale « Dubbekarls Blog