Viasat on Demand har ikke styr på det

I mandags fik jeg glip af Robinsonekspeditionen, og da jeg ikke kunne vente til genudsendelsen i dag fredag, bestemte jeg mig til at se afsnittet på nettet ved at betale intet mindre end 9 kroner på viasatondemand.dk. Jeg måtte dog vente til om tirsdagen før afsnittet kunne købes, og det gik rimelig smertefrit lige indtil afspilningen startede. Afspilleren præsenterede videoen i 4:3-format selvom udsendelsen er optaget i 16:9.

viasatondemand

Viasat mener åbenbart, at jeg er ligeglad med, at alle deltagerne ser lange ud i hovederne og at alle cirkler (fx Robinson-logoet) bliver til ellipser. Min første tanke var, at formatet nok var forkert, fordi hjemmesiden havde embeddet Windows Media Player i min Firefox (hvilket som regel aldrig virker ordentligt), så jeg tvang mig selv til at prøve Internet Explorer med samme resultat. For at være helt overbevist om, at de, som har lagt videoen op på hjemmesiden, ikke er kæmpe klaphatte, bestemte jeg mig for at tjekke en ekstra gang ved at download den WMV-streamede fil med et hemmeligt program og så afspille den direkte i Windows Media Player, men det gav også samme resultat. MPlayer (som godt ikke kunne afspille videoen til andet end støj) kunnne dog også afsløre, at formatet på videoen er 720 x 576. Jeg kan med andre ord konkludere, at folkene bag Viasat on Denmand faktisk er klaphatte. Jeg tillader mig som altid at generalisere ud fra enkeltstående tilfælde.

Efter at have betalt for et produkt som ikke var det, jeg var blevet stillet i udsigt, kontaktede jeg med det samme VOD’s kundeservice via hjemmesiden og forlangte problemet udbedret eller mine penge tilbage. Dagen efter fik jeg en mail smidt i hovedet med besked om at mit spørgsmål, som hjemmesiden har forsøgt at sende til VOD’s e-mail-adresse viasatondemand@viasat.dk, midlertidigt ikke kunne leveres.

This is an automatically generated Delivery Status Notification.
THIS IS A WARNING MESSAGE ONLY.
YOU DO NOT NEED TO RESEND YOUR MESSAGE.
Delivery to the following recipients has been delayed.
viasatondemand@viasat.dk
Reporting-MTA: dns;mail14.mtg.se
Received-From-MTA: dns;mail2.uni2.se
Arrival-Date: Tue, 17 Nov 2009 22:16:53 +0100
Final-Recipient: rfc822;viasatondemand@viasat.dk
Action: delayed
Status: 4.4.7
Will-Retry-Until: Thu, 19 Nov 2009 22:16:53 +0100

Dagen efter (i går) fik jeg endnu en mail om, at mailserveren nu havde givet fortabt.

This is an automatically generated Delivery Status Notification. Unable to deliver message to the following recipients, due to being unable to connect successfully to the destination mail server.
viasatondemand@viasat.dk
Reporting-MTA: dns;mail14.mtg.se
Received-From-MTA: dns;mail2.uni2.se
Arrival-Date: Tue, 17 Nov 2009 22:16:53 +0100
Final-Recipient: rfc822;viasatondemand@viasat.dk
Action: failed
Status: 4.4.7

VOD’s hjemmeside tilbyder ikke andre kontaktmuligheder, så jeg kan med andre ord ikke komme i kontakt med supporten. I stedet valgte jeg i går at kontakte Viasats egen kundeservice, men her også foreløbig uden resultat, da der ikke er kommet noget svar. Jeg kan med andre ord konstatere, at jeg ikke kan komme i kontakt med nogen som helst, så nu er jeg forpligtet til at skrive historien her på bloggen og anbefale alle om at holde fingrene langt væk.

Faktisk burde jeg gå ned i banken og forsøge at lave en chargeback på kreditkortbetalingen, hvis det ellers falder ind under et tilfælde, hvor man må gøre sådan noget, men jeg orker ikke for 9 kroner, så foreløbig ser det ud som om Viasat har scoret mine penge.

Når Viasats direktør eller PR-folk læser dette blogindlæg forventer jeg, at der øjeblikkeligt til mit kreditkort bliver tilbageført de 9 kroner samt en gedigen godtgørelse for for svie, smerte og spild af min tid både mht. problemerne og for være nødt til at skrive dette indlæg.

Til den nysgerrige kan jeg i øvrigt afsløre, at jeg har tænkt med at se genudsendelsen i det korrekte format på TV3 om en times tid, og jeg springer naturligvis alle reklamerne over som altid.

Breaking news 24. november:

Her fire dage efter har jeg på magisk vis alligevel fået svar fra Viasat on Demand, så noget tyder på, at mailen udover ikke at kunne blive leveret til én eller anden mailadresse også er blevet sendt et andet sted hen. Svaret kunne jeg ikke bruge til noget, det lød sådan:

Tak for din email. Jeg skal sørge for straks at give dit ønske videre til vores produktion. Jeg medsender en rabatkode du kan benytte til at se en valgfri film på Viasat OnDemand.

Hvad i alverden skal jeg med en rabatkupon til en gratis film, som jeg så kan se i “formentlig dårligere end dvd”-kvalitet på min lille computerskærm? Næ tak, film skal ses i biografen eller på min storskærm, og i sidstnævnte tilfælde helst med et signal fra min BD-afspiller.

Jeg har nu for anden gang bedt om at få mine penge tilbage. Hvis jeg ikke kan få det, må jeg se, om jeg kan afhænde rabatkuponen.

Breaking news 26. november:

Den næste mail i dialogen fejlede i øvrigt også, så Viasat har stadig ikke fået styr på deres mail-opsætning.

Opdatering den 11. december

Intet svar fra Viasat må betyde, at de ikke gider høre på mit brok, og jeg kan åbenbart ikke få mine penge tilbage. Jeg har stadig min rabatkode til overs, så det er først til mølle, hvem der måtte ønske at bruge den: VDKUURNZF. Jeg ser ikke film på computeren.

This entry was posted in Brok, Klager, Oplevelser. Bookmark the permalink.

2 Responses to Viasat on Demand har ikke styr på det

  1. hhn says:

    Enig – viasatondemand er et SKODPRODUKT som bare ikke virker. Har gentagne gange været ude for at deres F1 live udsendelser slet ikke starter? Og fuldstændig som dig, har jeg bare ikke fået et eneste svar på mine henvendelser!

    Viasat on demand er ikke pengene værd – om så det var gratis!!!!

  2. René says:

    Jeg har også opgivet deres latterlige skodprodukt.
    Sad her i weekenden og troede jeg skulle se F1. MEn under kvalifikationen startede streamet først 30 minutter inden i. Og selve løbet søndag startede aldrig!

    Og når man skriver til dem, så får man nemlig samme fejl som du også fik. Med mailen ikke kan leveres. De er simpelthen til grin. Nøjagtig som deres latterlige reklamekanaler.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>