QXL har skruet priserne op

Jeg er forarget over den måde, QXL behandler deres sælgere på.

Den 8. oktober begyndte man fra QXL’s side at reklamere med, at man kunne oprette auktioner uden startgebyrer i 4 uger, og det valgte man at infomere alle sælgerne om ved at sende dem en mail med følgende indhold:

Fra d. 8. oktober kl. 12:00 – til 23. oktober kl. 12:00 kan du helt gratis sætte dine ting på auktion på betaler du ikke noget indrykningsgebyr på dine auktioner, og skal derfor kun betale succesgebyret på 6%, når din vare bliver solgt. Det er solgt eller gratis, når det er allerbedst!

Bemærk, at det ikke fremgår, at gebyret på 6% er en prisændring.

En måned senere, den 6. november, sender man igen en mail til sælgerne, denne gang med følgende indhold:

De sidste 4 uger har det været gratis at oprette auktioner. Det har vores medlemmer være meget tilfredse med. Derfor fortsætter vi resten af år 2009 med gratis oprettelse af auktioner. Da dette er en væsentlig ændring af vores vilkår og betingelser, informerer vi alle vores medlemmer om ændringen, så ingen er i tvivl. Gebyret for et succesfuldt salg på auktioner er 6%. For Biler, MC og Både er det dog kun 3% gebyr – max. kr. 1.500.

Læg mærke til, at QXL fremhæver, at ændringen i vilkårene ene og alene handler om den gratis oprettelse af auktioner. Det er først i afsnittet efter, at man igen lige diskret nævner, hvad gebyret for et succesfuldt salg er uden at påpege, at det en prisstigning.

Faktum er, at prisen indtil et nærmere udefineret tidspunkt i efteråret 2009 har været

  • Din vare sælges for: 0 – 300,00 kr Gebyr: 6 %
  • Din vare sælges for: 300,01 – 3.000,00 kr. Gebyr: 4 %
  • Din vare sælges for: 3.000,01 kr. eller derover Gebyr: 2 %

hvilket fremgår af denne side, som QXL (i hvert fald her den 1. december) stadig har glemt at slette på deres hjemmeside. Derved kan man se, at gebyret for varer solgt for mellem 300 og 3000 kroner er blevet 50% større, og gebyret for varer solgt for over 3000 kroner er tredoblet.

I desperation over den horrible prisstigning kontaktede jeg med det samme QXL og bad om en forklaring med følgende besked:

Siden hvornår har I ændret jeres succespriser, således at det altid er 6%? Sidste efterår havde I stadig forskellige procentsatser mellem 2 og 6% alt efter hvor meget slutbudet var på, og jeg mener ikke på noget tidspunkt at jeg har set en advisering omkring prisændringerne.

Svaret var rimelig kort:

Dette blev ændre for ca 30 dage siden

med en henvisning til deres aktuelle priser. Da de ikke havde svaret på mine spørgsmål skrev jeg naturligvis tilbage med følgende anklage.

Burde I ikke som ansvarlig virksomhed informere jeres sælgere om denne omfattende prisstigning, som er på op til 200%? Jeg mener som tidligere nævnt ikke at jeg er blevet informeret om dette, og det betyder formodentlig, at jeg ser mig nødsaget til at stoppe med at bruge jeres ellers udmærkede hjemmeside.

hvorefter svaret var

Vi har sendt mails ud når dette blev ændret, samt har det stået på forsiden,så alle vores kunder er blevet informeret :) På forsiden under Seneste nyheder fra QXL kan du se den mail vi har sendt til alle vores brugere den 2/10/2009. Mailen hedder QXL 10år.

Det er jo ikke sandt, da det tydeligvis ikke har fremgået at nogen af de udsendte mails, at gebyret var blevet ændret, det skal man selv opdage ved at vide, hvad gebyret tidligere var. Derudover henvises der til en besked på hjemmesiden dateret 2/10. Dette er også forkert. Beskeden fra denne dato handler om telefontider hos QXL’s kundeservice. I stedet har man postet den pågældende nyhed på hjemmesiden den 8.10., hvor gebyrændringen rent faktisk fremgår, dog uden at nævne hvor at der er tale om op mod en tredobling. Jeg mener desuden heller ikke, at man kan forvente, at sælgerne besøger QXL’s forside og læser deres seneste nyheder og opdager prisstigninger, når de er vant til at modtage de informationer, de skal bruge, pr. mail.

Jeg kan med andre ord konkludere, at QXL tydeligvis forsøgt at holde prisstigningen godt skjult.

Hermed bringer jeg sagen frem i lyset under slogannet “Det er ikke solgt eller meget dyrt, når det er dårligst”, og som sælger på QXL gennem mange år føler jeg mig fristet til at stoppe. Sammen med PostDanmarks prisforhøjelser kan det ikke længere hænge økonomisk sammen.

Til den nysgerrige læser kan jeg i øvrigt oplyse, at jeg har været i kontakt med en del andre sælgere, der enten selv har opdaget prisstigningen på samme måde som jeg eller ikke har været klar over det og nu føler sig røvrendt ligesom jeg selv. Én sælger havde selv opdaget prisændringen, fordi han fulgte aktivt med i et eller andet QXL-forum.

Opdatering den 30. december 2009:

I dag har QXL udsendt endnu en mail til deres medlemmer, hvor det for første gang fremgår, at succesgebyret er sat op. Her er uddrag af indholdet:

Siden efterårsferien har vi testet medlemmernes holdninger til priserne for salg af varer på auktion. I en testperiode har vi gjort det gratis at oprette auktioner. Til gengæld har vi hævet succesgebyret, når varerne bliver solgt. Medlemmerne er så begejstrede for ændringen, at antallet af auktioner på QXL er blevet fordoblet. Vi har derfor besluttet at forlænge perioden for Solgt eller Gratis frem til d. 3. maj 2010. [...] Gebyret for et succesfuldt salg på auktioner ændres til 8% pr. 1. januar 2010.

Ikke nok med at man nu endelig oplyser, at gebyret er steget, man har gudhjælpemig endnu engang sat gebyret op, nu til 8%!

Påstanden om udelt begejstring blandt medlemmerne er desuden ikke nødvendigvis korrekt, hvilket dette og andre indlæg rundt omkring på nettet kan afsløre. QXL kan sagtens få fordoblet antallet af auktioner, hvis kunderne tror, at det er blevet billigere, og det jo ikke tilfældet.

Dette var formentlig dråben, der får mig til at droppe QXL fuldstændig.

Opdatering den 9. marts 2010:

QXL sætter nu for tredje gang på under et halvt år priserne op. Fra den 10. marts hæves prisen for en solgt vare (succesgebyret) med 1 krone.

Opdatering den 13. maj 2010:

I slutningen af april blev priserne endnu engang ændret. Denne gang lancerer man en en såkaldt “kampagne”, hvor man reklamerer med slogannet “Vi sænker prisen på de fleste annoncepakker”, selvom det i virkeligheden handler om, at man frem til 1. juli sænker gebyrerne på nogle af de specielle services, man kan tilkøbe, mens man hæver prisen på andre områder. Om både prissækningerne og ikke mindst prisstigningerne forsvinder igen pr. 1. juli eller man vælger at beholde dem eller måske kun halvdelen, vil tiden vise. Jeg holder et meget vågent øje! For at kunne huske hvad ændringerne i kampagnen bestod af, skriver jeg dem lige her:

  • Topliste annoncering kr. 9 (normalpris kr. 39)
  • Overskrift i fed skrift kr. 5 (normalpris kr. 9)
  • Annonce i kraftig farvet baggrund kr. 15 (normalt kr. 19)
  • Forside annoncering kr. 149 (normalpris kr. 119)
  • Tilvalg af Mindstepris kr. 24 (normalpris kr. 15)
  • Tilvalg af Køb Nu på auktioner kr. 0,50 (normalpris kr. 0,00)

Update den 17. august 2010:

Så blev priserne ændret igen. QXL har valgt kun af fremhæve de “væsentligste ændringer” i den mail, de har sendt til sælgerne og af den fremgår, at:

  • Succesgebyret på 1 kr. udgår
  • Oprettelsesgebyr genindføres
  • 50% rabat på oprettelsesgebyr ved automatisk genlistning

og samtidig er der nu forskellige prisstrukturer alt efter hvilken kategori, man sælger i.

Hvis man ser bort fra de få kategorier (6 stk.), hvor hvor man har mindre oprettelsesgebyr og priser på annoncepakker, kan man konstatere, at succesgebyret på 1 kr. nu erstattes af et oprettelsesgebyr på mellem 1 og 5 kroner, hvilket betyder, at der generelt set er tale om en prisstigning, hvilket nu er 4. gang på under 1 år. Samtidig kan jeg konstatere, at prisændringerne, som blev lanceret som en “kampagne” i slutningen af april og som skulle løbe til 1. juli, stadig er gældende.

Den nye prisliste kan ses her, og der lader jo til at komme sådan en ny i gennemsnit hver 3. måned, så mon ikke vi skal forvente en igen før jul?

This entry was posted in Brok, Klager. Bookmark the permalink.

9 Responses to QXL har skruet priserne op

  1. Kuno says:

    Jeg er helt enig i kritikken af QXL, det lyder så flot, men er bare pugeri.

    For at slå hovedet på sømmet, modtager jeg i dag en mail om at der “fine” periode fortsætter til 1. maj, lige med den ændring at succesgebyret nu er 8%.

    Der må være grobund for at lave en alternativ auktionside og så boykotte QXL.

    Jeg har i hvert fald tænkt mig at introducere et gebyr på mine auktioner og tilføje teksten “Gebyr til dækning af øget QXL gebyr for sælger”

    Nå, det var bare mit sure opstød.

    Mvh
    Kuno

  2. admin says:

    Ja, nu kom der langt om længe en officielt udmelding fra QXL, hvor det klart fremgår, at “Til gengæld har vi hævet succesgebyret, når varerne bliver solgt.”, selvom de “glemmer” at nævne, at gebyret er op til tredoblet.

    Mit gæt ville være, at du kommer i strid med QXLs betingelser, hvis du begynder at opfinde gebyrer.

    Må jeg anbefale at begynde at bruge Den Blå Avis? Deres auktionsite bliver formodentlig større og større, efterhånden som QXL bliver dårligere og dyrere.

  3. admin says:

    Jeg opdager lige nu, at QXL jo faktisk har sat gebyret endnu mere op, så det nu er op til firedoblet i løbet af de sidste tre måneder.

  4. Kim says:

    jeg er mildelst talt chokeret: her er min korspondance:

    Hej xxxxxx

    Tak for din mail.

    Vi har undersøgt vores medlemmers behov og langt de fleste af vores medlemmer har været tilfredse med vores tilbud i efteråret 2009 med ’solgt eller gratis’ gældende for oprettelse af auktioner.

    Det skyldes at mange af vores medlemmer er tilfredse med kun at skulle betale, hvis de får solgt deres vare, samt hvis de tilvælger mindstepris eller en annonce for deres auktion.

    ’Solgt eller gratis’ for oprettelse af auktioner afprøves fortsat frem til 3. maj 2010 – forhåbentlig til din tilfredshed.

    QXL takker for din konstruktive kritik.

    Godt Nytår
    Laura
    _____________________________________________________________

    —–
    Subject: 33% stigning!!!!!!!!!

    Hejsa!

    Stiger i godt nok til 8% i succes gebyr til Januar! Hmmm 33 procent i stigning mod at sælgerne sparer en krone i oprettelse????

    Tja hvis jeres kunder ikke gennemskuer dette, er de godt for rige! Jeg tror på i taber mange af de superkunder i har med mindste
    profit-marginal = mindre købere fordi varene bliver dyrere. Nej – jeg kan godt finde andre steder og min anbefaling af QXL
    som en god salgs kanal stopper ved grænsen på de 6% op til 300kr. Jeg ærger mig over stigningen, og vil helt sikkert købe og sælge
    en del mindre fra nytår.

    Håber i kommer på bedre tanker! Feks en sælger der tjener 25 % på sin handel af 300kr. I tar’ 24 kr og sælgeren profiterer
    52,-. Dvs at i tager mere end 33% af profitten,,, nej tak!! og de venner og bekendte at jeg har, som der også er brugere af QXL, er
    af samme mening. Jeg føler mig ramt som kunde og kraftig undervurderet i dømmekraft, med jeres seneste gebyrpolitik!!

    Tør væde på at Mars måned 2010 og frem vil være de tøreste i QXL’s nyere historie, når det går op for kunderne, at de er blevet narret med gebyrene. Hvis der da går så lang tid før i rammer sælgerens regnestykke.. Jeg ved hvert fald at min chef som det første, regner på gebyrene som det første, før han åbner en auktion og vejer profitten op med hans andre salgskanaler.

    Jeg beklager min kritik, men håber den kan bruges konstruktivt. Når jeg siger narret, mener jeg, at det er det man forsøger ved at opveje en besparelse på ca en krone mod en stigningen på 24kr i værste fald af 300kr i salg.

    Jeg forstår simpelhen ikke at i lader jeres gebyrer stige i en så stor krisetid, med mindre jeres kunder overvejende hører til dem, der betaler topskat,, og det tror jeg ik’ på. Man handler på auktion for at få spændingen i at finde “guldet” og “guldet” udhules af sælgernes desparation over at tjene mindre, hvor ved de lader prisen på varen stige, så man kan indtjene samme som før.

    - men jeg regnede forkert, da jeg troede at de 8%, havde loft på 300,- for derefter at falde til 6% osv….. meeeeen det er chokerende 8% af det hele. Jeg har i dag betalt 39kr for kategori anonce + 179,- af mit salg på 2250,-

    Hmmm farvel QXL – Sikker i har klokket i det —-

  5. henning says:

    Du glemte lige at tilføje at da Qxl startede med at ” GIVE GRATIS OPRETTELSE ” , så blev det lanceret som værende et TILBUD , på trods af at de havde listet forhøjelser ind i succesgebyret.

    Klart en overskridelse af markedsføringsloven , at påkalde sig folks interesse/lokke dem med tilbud……………selv om der intet tilbud er i det

  6. henrik says:

    Ja QXL er utrolige – jeg har også solgt igennem mange år – og er grundigt træt af dem – min sidste oplevelse med dem ( som måske re retfærdig nok – men det er formen ) var da jeg fik lukket en auktion da de mente jeg solgte et kopiprodukt – da jeg gør indsigelse kommer jeg til at skrive at jeg har købt dem for at sælge dem igen – det giver et ” jeg vil have det sidste ord” respons fra “service”medarbejderen – og resultatet er nu at jeg får lukket min kopnto da jeg ikke vil acceptere at de ændrer min konto til Erhvervsdrivende, da jeg ikke er det efter statens regler…. Deres begrundelse er at man som “erhvervsdrivende” skal give garanti i henhold til købeloven – de er åbenbart ikke bekendt med at EU har bestemt at det skal private også give nu…. – Jeg har kun enkelte ord – HÅBLØSE og MONOPOL – nogen burde give dem en lærestreg – men de er de eneste/største – ikke ved dygtighed – men ved kundefjensk held vil jeg mene…. Hele dit gebyr går til “administration” da de ikke engang bruger nogle af de penge du betaler dem til at reklamere så du er mere synlig – en LOSE-LOSE vil jeg mene

  7. Christian says:

    og nu har QXL sat gebyrerne op yderligere – således succesgebyret for auktioner nu er 8% (som før) + en ekstra 1 kr.

  8. Jette says:

    Hej
    Ja.. Jeg er kan kun sige at jeg er måløs. Har ikke været så længe på qxl.. Og har mest solgt små ting til 5,- … Tænk at de tillader at tage 8% + 1,-… Det vil sige at qxl tjener 1,50 på et salg til 5,- … 3,50 til sælger, som laver hele arbejdet med billeder/salg kommunikation.. Jeg er måløs… Og vil nu istedet finde et andet online salgs sted – til mere rimlige priser. Kender I nogle gode steder?

  9. Thomas says:

    Hejsa,

    Jeg er 100% enig i kritikken og har taget konsekvensen af det og har oprettet et site – dog kun til frimærker og diverse tilbehør til. Mit problem har dybest set været det samme som Jettes – solgte en del ting til 1 -> 5 kr. og det var pludselig forbundet med ret væsentlige omkostninger til følge.

    For de interesserede: http://www.stampbidz.com.

    Det er gratis at oprette auktioner – men sælges varen vil der blive opkrævet
    et lille gebyr – det er jo desværre ikke gratis at få hostet sit site ligesom selve scriptet også kostede lidt.

    ;o)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>