Her kommer endnu en lille historie i den endeløse strøm af oplevelser med Post Danmark.
Jeg har modtaget et brev fra Post Danmark. Deres flinke system har besluttet for kun at sende mig en advarsel, og ikke en rykker, fordi jeg efter deres påstand har sendt et brev, som er for tykt og derved koster mere at sende, end den porto, der var sat på. Dertil har man valgt at dokumentere sin påstand ved at vise to billeder af brevet. Der er bare lige det problem, at man ikke kan se på billederne, hvor tykt brevet er. Mon den holder i retten, hvis en sådan sag skulle ende dér?
I øvrigt påstås brevet at være en faktura. Det ligner det ærligt talt ikke meget.

