Prisen på en koncertoptagelse ligger p.t. på 69 kroner, hvilket jeg synes er en rimelig pris. Man får som regel hele koncerten, men der kan af kunstneriske grunde være klippet op til tre numre ud, hvis der fx har været tekniske problemer undervejs. Optagelsen leveres som 320 kbps MP3-filer opdelt i enkelte tracks. Det er en fair løsning, selvom jeg gerne så, at man kunne downloade hele koncerten som én stor fil, så man kunne undgå de meget små pauser, der af én eller anden grund har sneget sig ind i starten og slutningen af hvert track. Samtidig så jeg også gerne, at filerne blev leveret ukomprimeret som WAV eller FLAC, men det kommer måske på et tidspunkt. Rent rettighedsmæssigt køber man optagelsen til sig selv og kan bruge den frit inden for sin hustand, inkl. brænding til CD, afspilning i bil m.v.

Jeg har svært ved at vurdere den lydmæssige kvalitet af optagelserne, da jeg ikke er ekspert på området, men jeg har dog været yderst tilfreds med kvaliteten på de tre optagelser, jeg har hørt. I modsætning til det meste af musikbranchen har Next2Live valgt at levere en lyd med masser af dynamik, hvilket betyder, at lyden har energi og nerve og kan komme fyldt til udtryk i et par gode højttalere. Jeg er overordentlig glad for dette, og jeg ser gerne, at det fortsætter fremover. Resten af pladebranchen kunne lære meget af dette.

Personligt tror jeg, at dette koncept har mulighed for at blive til noget stort, og kunne jeg investere aktier i selskabet, ville jeg uden tvivl gøre det. Nogen vil mene, at Next2Live måske kan redde den skrantende musikbranche og kunstnerne, især de små, der her formentlig får mulighed for at tjene penge på live-optagelser på en meget billigere måde end tidligere. Derudover kan dette her også være et seriøst alternativ til bootlegoptagelser og piratkopiering af samme.

Men inden forventningerne bliver skruet alt for højt op, skal vi lige huske på, at nogen pladeselskaber og kunstnere ikke kan eller ønsker en aftale om udgivelse af liveoptagelser hos Next2Live. Men bliver konceptet stort og efterspørgslen stor nok, ender det måske med, at der bliver givet efter. Penge har det med at tale.

Besøg Next2Live her.

Når man køber et mobilklippekort, får man 20 enkeltzoneklip, som man så kan indløse efterhånden som man får brug for dem. Hvis man fx skal rejse i 4 zoner indløser man 4 af klippene, og dette lyder umiddelbart simplere end almindelige papirklippekort, som er fastlåst til et bestemt antal zoner. Faktum er dog, at mobilklippekortet ofte er dyrere end papirklippekortene. Normalprisen på et mobilklippekort er 140 kroner, hvilket giver en pris på 21 kroner for en rejse i 3 zoner, mens et klip på et 3-zoners papirklippekort kun koster 18 kroner.

Nedenfor har jeg sammenlignet prisen på forskellige rejser med forskellige betalingsformer:

• Kontantbillet
• Et klippekort med det præcise antal zoner
• 2 zoners klippekort (hvis man skal rejse i 5 zoner klipper man 3 gange)
• 2+3 zoners klippekort (hvis man skal rejse i 5 zoner klipper man 1 gang på hvert)
• Mobilklippekort (normalpris)
• Mobilklippekort (kampagnepris)

I øjeblikket er der en nedsat kampagnepris på mobilklippekort (100 kroner), så prisen er 5 kroner pr. zone. Dette giver derfor en billigere rejse end alle andre betalingsformer.

Konklusionen er, at så længe kampagneprisen er gældende, kan det bedst betale sig at bruge mobilklippekort, men når kampagnen er slut, kan det lige som tidligere altid bedst betale sig have papirklippekort til det præcise antal zoner, og næstbedst er det at have en blanding af forskellige papirklippekort (fx til 2 og 3 zoner), hvis man rejser i et forskelligt antal zoner fra gang til gang.

En fordel ved mobilklippekortet er, at man kan anskaffe sig det uden at skulle finde en automat eller en forretning at købe det i. Til gengæld er det noget mere besværligt at benytte, da man for hver rejse skal sende en SMS med information om, hvor man rejser fra og hvor mange zoner, man skal bruge. Desuden har mobilklippekortet kun en gyldighed på 6 måneder.

Wimp virker ikke, uden at du skal gøre en indsats for det. Du skal nemlig selv:

1. Downloade og installere Adobe AIR
2. Downloade og installere Wimp

Det er efter min mening ikke tilfredsstillende for i dagens Danmark. En så simpel løsning som Wimp bør virke med det samme direkte i kundens webbrowser. Rent teknisk kunne det sagtens have ladet sig gøre, men man har åbenbart fra Telenors (lige som Apple) side valgt, at det ikke skal være alt for let.

Da lykkes mig at installere det hele og få startet Wimp, er mit første indtryk, at afspilleren ligner iTunes, men da jeg afspiller noget musik, knækker filmen. Det, som kommer ud af mine højttalere, lyder elendigt, og det vælger jeg at grave lidt i. Ved hjælp af en URL-sniffer kan jeg rimelig let hente de filer, som Wimp afspiller:

$ wget -S -t 1 "http://wimpstream01.music.aspiro.com..." -O myfile.mp4
--2011-03-07 12:25:26-- http://wimpstream01.music.aspiro.com/...
Resolving wimpstream01.music.aspiro.com (wimpstream01.music.aspiro.com)... 152.90.230.177
Connecting to wimpstream01.music.aspiro.com (wimpstream01.music.aspiro.com)|152.90.230.177|:80... connected.
HTTP request sent, awaiting response...
HTTP/1.0 200 OK
Content-Length: 319324133
Content-Type: video/flv
icy-br:64.0
ice-audio-info: bitrate=64.0
icy-description: Wimp
icy-genre:Everything
icy-name:[Wimp Stream]
icy-pub:1
icy-url:http://www.aspiro.com
Server: Erlcast 0.12
Content-Length: 31932413399999
Length: 319324133 (305M) [video/flv]
Saving to: 'myfile.mp4'
...
2011-03-07 12:25:31 (495 KB/s) - Connection closed at byte 2139252. Giving up.

Den observante nørd vil i øvrigt bemærke, at serveren i den anden ende forsøger at snyde downloadmanagere ved at sende to Content-Length-headere, som begge ikke viser den korrekte fillængde (den sidste påstår at filen er 32 TB(!) stor). Programmet Hidownload falder for dette og vil ikke hente filen, men wget er ikke sådan at slå ud. Et par velplacerede options sikrer, at den reelt 2 MB store fil hentes i første forsøg.

Et hurtigt kig på filens indhold viser, at de indeholder en MP4-container med en AAC-stream indeni. Ved hjælp af MP4Box får jeg hurtigt pakket AAC’en ud, og denne resulterende fil ville jeg nu kunne afspille i et vilkårligt program, hvilket sikkert er i strid med Telenors betingelser. MP4Box og et andet program kan dog uden at afspille filen vise mig, at der er benyttet en sample rate på 16 kHz og en variabel bitrate på 64 kbps, og derudover benyttes SBR for at snyde og få sample raten til at fremstå som 32 kHz:

$ MP4Box.exe -info myfile.mp4
* Movie Info *
Timescale 600 - Duration 00:04:24.960
Fragmented File no - 1 track(s)
File Brand mp42 - version 0
Created: GMT Mon Feb 28 14:03:23 2011
File has root IOD
Scene PL 0xff - Graphics PL 0xff - OD PL 0xff
Visual PL: No visual capability required (0xff)
Audio PL: High Quality Audio Profile @ Level 2 (0x0f)
Track # 1 Info - TrackID 1 - TimeScale 32000 - Duration 00:04:24.960
Track is present in Root OD
Media Info: Language "Undetermined" - Type "soun:mp4a" - 4140 samples
MPEG-4 Config: Audio Stream - ObjectTypeIndication 0x40
MPEG-4 Audio AAC LC - 2 Channel(s) - SampleRate 16000 - SBR SampleRate 32000
Self-synchronized

Med andre ord er kvaliteten elendig, og disse informationer står i direkte kontrast til Telenors egen dokumentation, som påstår at den normale bitrate er 96 kbps.

Umiddelbart var jeg her med det samme fristet til at smide det hele ud, men i stedet gik jeg ind i Wimps indstillinger, hvor jeg til min store overraskelse ser, at der er mulighed for at ændre lydkvaliteten fra “Normal” til “Høj”. Guderne må vide, hvorfor man ikke med det samme blev bedt om at vælge. Desværre ser jeg ingen knap til at gemme indstillingerne, når de er ændret, og Wimp gemmer dem åbenbart heller ikke automatisk, for et øjeblik efter jeg har ændret det, er kvaliteten slået tilbage til “normal” igen. Ved hjælp af et sindrigt system af klik rundt omkring i indstillingerne og andre steder i programmet, lykkedes det vist mig alligevel at få Wimp til at gemme dem.

Iflg. Telenors egen dokumentation (som jeg henviste til ovenfor), burde jeg nu kunne høre en musikkvalitet på 320 kbps, og min egen forventning er, at det naturligvis er med en fuld samplerate på 44100 uden snyd. Men ak: Jeg har lavet en test det for to forskellige albums, nemlig tv-2′s “Showtime” og R.E.M.’s “Collapse into now” og kan konstatere, at en ændring af lydindstillingerne overhovedet ingenting ændrer hos mig. De filer, som programmet henter, er nøjagtig de samme, og lydkvaliteten er dermed også den samme.

Måske har Telenor lavet en begrænsning på, at prøveabonnementer ikke må opnå fuld kvalitet, eller også har de ikke implementeret høj kvalitet endnu, eller også virker deres software bare ikke. Jeg ville gerne spørge Telenor om, hvad i alverden der foregår, og hvordan jeg får det fulde udbytte af min musik, men iflg. deres kundeportal er der ingen mulighed for at kontakte dem omkring Wimp-produktet.

Konklusionen og dermed det oplagte ordspil i overskriften er klar: Kvaliteten er alt for dårlig og dermed i min verden ubrugelig og ikke værd at betale for. Ikke engang hvis jeg fik produktet gratis, ville jeg bruge det. Jeg opsiger derfor mit abonnement på Wimp med det samme og går som planlagt fra starten tilbage til at hente min musik hos TDC Play, som giver mig en meget bedre lydkvalitet.

Jeg mistede som bekendt min netbook i USA. Det var en Acer Aspire One D250, som jeg har haft gennem et års tid. Der har aldrig været nogen problemer med den, og jeg har været meget glad for den. Da jeg i sin tid købte den, startede jeg som jeg altid gør med at fjerne det meste af al den software, som var installeret på den, fordi jeg ikke skulle bruge den eller ikke vil betale for den. Det var dengang ganske problemfrit.

I går købte jeg så en ny netbook, og i den forbindelse valgte jeg automatisk samme mærke i den nyeste model, som nu hedder Acer Aspire One D255-2BKK. Det var ikke en god idé, og nu skal jeg fortælle hvorfor:

Jeg startede computeren op, og Acers recovery-software gik i gang med at installere maskinen. Midtvejs slukkede maskinen dog uden varsel. Jeg kunne ikke få den i gang igen, før jeg satte strøm til den, så det var åbenbart fordi batteriet var løbet tør for strøm. Der mener ikke, at der på noget tidspunkt på LED’erne havde været nogen klar indikation af, at dette var tilfældet. Selvfølgelig burde jeg nok have sat strøm på fra starten, da batteriet ikke kan forventes at være opladt, når det har ligget i længere tid.

Jeg måtte dog starte installationen forfra, og da opsætning af Windows igen var sket, var der installeret endnu mere software på maskinen end på den gamle D250′er, og det var derfor en endnu større opgave at fjerne alt det, jeg ikke ville have og som bruger dyre resurser på en i forvejen meget skrabet maskine. Da jeg endelig var færdig og havde genstartet maskinen, var den helt umulig at arbejde med. Når jeg klikkede på en mappe eller et ikon, startede Windows Installer og brokkede sig over, at ikke kunne finde en fil, som åbenbart var brugt til at installere programmet Shredder, som hørte til krypteringssoftwaren MyWinLocker, som jeg havde afinstalleret. Jeg fandt hurtigt ud af, at stort set intet af dette program var blevet fjernet under afinstallationen og der stadig lå en masse processer og kørte, og Windows Explorer var tydeligvis blevet ødelagt.

Jeg måtte derfor for tredje gang reinstallere maskinen forfra og afinstallere al software med undtagelse af MyWinLocker. Jeg installerede og konfigurerede dernæst al det software, jeg skulle bruge, og på dette tidspunkt havde jeg brugt ca. 6 timer på overhovedet at komme i gang, og det var sengetid.

Næste morgen skulle jeg sidde i tog til Århus og arbejde med computeren, og det første, jeg opdagede var, at ét eller andet havde skiftet nogle dele af temaet i Windows tilbage til “Windows XP”, selvom jeg havde valgt temaet “Windows klassisk”. Samtidig var computeren igen begyndt at sige lyde, selvom jeg havde valgt lydtemaet “Ingen lyde”. Jeg indstillede det derfor igen det hele, som jeg ville have det og begyndte at arbejde, men kort tid efter opdagede jeg, at mellemrumstasten satte sig fast, når jeg brugte den meget, og på vejen hjem med toget sent om eftermiddagen var det delvist forkert tema og lydene igen vendt tilbage.

Den tydeligvis defekte computer får Elgiganten tilbage i morgen.

Som opfølgning på denne historie kan jeg i øvrigt nævne, at jeg ved købet af D255′eren måtte jeg acceptere at få den sorte udgave, selvom jeg ville have haft den hvide. Elgiganten havde godt nok den hvide model stående på lageret, men de måtte efter sælgerens udsagn ikke sælge den, fordi computerne skulle retur pga. problemer med Windows. Det var vist noget med nogle sprogindstillinger.

Der er åbenbart problemer med alle de danske modeller af denne maskine (D255), og min anbefaling er derfor at holde sig langt fra dem.

Indrapporteringerne er lette at lave ved at man peger på steder via Google Maps, skriver en kort beskrivelse og evt. uploader et billede, og i mine tilfælde har det drejet sig både om store huller i veje og cykelstier og om kloakriste, der vender forkert, sådan at cykler med smalle dæk er i fare for at sætte sig fast i dem.

Alle gange har jeg oplevet, at problemerne er blevet udbedret inden for 3 uger, og det synes jeg er en helt fantastisk service. I dag er der dermed blevet vendt 4 farlige kloakriste og fyldt 6 mindst lige så farlige huller, som man ofte ikke ville kunne se under snedække.

Nedenstående viser et eksempel på før og efter:

I dag så jeg for første gang et af COBIs produkter i en dansk forretning, og jeg valgte at købe en model for at se på kvaliteten. COBI er plasticklodser, som er lavet efter samme specifikationer som LEGO-klodser. Derfor både ligner de LEGOs til forveksling (der står dog Cobi på), og de er fuldt ud kompatible med LEGO-klodser, dvs. man kan blande dem som man vil. Mange af Cobi-klodserne er mage til klassiske LEGO-klodser, men lige så mange er helt andre specialklodser, som man formentlig aldrig vil komme til at se i LEGOs egne produkter.

Det første man kan sige om COBI er, at deres produkter er billige. Jeg købte en kampvogn med ca. 150 klodser til 109 kroner i en forretning, og Amazon.de sælger det samme produkt for €12 (ca. 90 kroner). At dømme ud fra størrelsen af modellen og antallet af klodser vil jeg mene, at et tilsvarende produkt fra LEGO ville have kostet ca. 200 kroner.

Når man åbner æsken finder man ud af, at klodserne er pakket i mindre poser lige som LEGO, hvilket tyder på, at produktet i et eller andet omfang kan være kontrolvejet og derfor med al sandsynlighed altid kan forventes at være komplet.

Når man samler klodserne kan man godt mærke, at kvaliteten ikke er den samme som LEGO. Nogle klodser glider lettere sammen end andre, og man kan se, at kanterne ikke altid er helt lige, når klodserne er samlet.

Specielt minifigurerne er ikke lykkedes så godt. Deres ben og kroppe sidder meget løst sammen, og benene kan ikke stå fast på noget. Desuden har hovederne små spidse næser, som man formentlig kan rive sig på. Enkelte af klodserne har små udstikkere fra støbningen, og desuden kan hjulene heller ikke dreje frit rundt på de aksler, de sidder på. Der var i min model en ekstra af den allermindste klods (en flad, rund 1×1), men i et LEGO-produkt ville der formentlig også være en ekstra af de mindste fliser og måske flere små klodser.

Byggevejledningen ser noget billigere ud, end hvad LEGO ville lave. Den er dog mindst lige så pædagogisk som LEGOs, hvis ikke mere. Hvert trin viser hvilke klodser man skal bruge (det gør LEGO normalt kun for deres største og komplicerede modeller), og på hvert billede er klodserne fra forrige trin gjort lyseblå, således at man tydeligt kan se, hvor alle de nye klodser skal tilføjes. For den model, jeg købte, viser byggevejledningen dog intet om minifigurerne, dvs. man ikke kan se, hvilket hoved der skal på hvilken krop. Dette betyder, at man er nødt til at gemme æsken, hvis man ønsker at gemme denne viden. Desværre viser det primære billede på æsken en helt anden figur, end der er med i æsken, så man skal kigge på siden af æsken for at se den rigtige figur. Der er forbavsende mange klistermærker med produktet, hvilket jeg hos LEGO aldrig har brudt mig om, da de slides meget let og kan være svære at sætte ordentligt på. Byggevejledningen viser intet om klistermærkerne, så her må man også støtte sig til æsken, hvilket kan være svært. For mig virker det som om der er betydeligt flere klistermærker med end på billedet.

Adskillelse af klodserne igen var ikke helt igennem let. Flere klodser var nærmest umulige at skille ad uden at vrikke dem fra hinanden med tænderne, så specialklodserne var bestemt ikke designet med henblik på at gøre dette let. En af mine negle blev godt slidt under opgaven, hvilket helst ikke skulle være nødvendigt.

Den model, jeg købte, forestiller en kampvogn, og en af figurerne har et maskingevær. Jeg forestiller mig ikke, at et sådan produkt nogensinde vil være at finde i LEGOs sortiment, da det er alt for realistisk krigslegetøj. Jeg har kigget lidt på Cobis varesortiment og kan se, at det strækker sig lige fra gravemaskiner til et bankrøveri. Cobi er åbenbart ikke så kræsen i sit pædagogiske budskab som LEGO er, og det kan jeg personligt godt savne. Jeg kan ikke se, at mine børn skal sidde og lege bankrøveri, fordi Cobi har fundet på ideen. Det må børnene selv finde på, og så kan vi tage en snak om det bagefter.

Alt i alt vil jeg sige, at jeg som erfaren LEGO-samler ikke er tilfreds. Produktet er godt nok billigt, men kvaliteten er ikke så god, som man er vant til. Om man ser det som en fordel, at Cobi er kompatibelt med LEGO eller ej, kan der være forskellige meninger om. Jeg ville dog selv nødigt have “forurenet” mine LEGO-klodser.

Fordele:

• Billigere end LEGO (ca. halv pris)
• Kompatibel med LEGO

Ulemper:

• Mindre kvalitet
• Endnu flere specialklodser
• Upædagogiske modeller
• Kompatibel med LEGO

Sidst i marts 2010 udgav EMI boksen “Laban – Komplet & rariter”, som indeholder alle Labans 7 album (fem dansksprogede og to engelsksprogede) samt en bonus-cd med forskelligt materiale, blandt andet bonustracks fra Pladeringens specialudgaver af de gamle plader, uudgivede numre, demo’er og maxiversioner. Boksen har været længe ventet fra min side siden jeg for ca. 3 år siden hørte om planerne for udgivelsen.

Boksen lod dog vente på sig, og sidste år udgav man til min store skuffelse i stedet to opsamlings-cd’er med navnet “De 36 bedste narrestreger”, og rent lydmæssigt var denne udgivelse heller ikke noget særligt at tale om. Udgivelsen havde lav dynamik og ramt af “Loudness war“, dvs. lyden var kunstigt pumpet op og lød efter min mening ikke bedre end tidligere cd-udgivelser, så det eneste, der talte for udgivelsen, var at den indeholdt numre, som ikke tidligere var udgivet på cd. Udgivelsen kunne på trods af den dårlige mastering derfor lyde bedre end en slidt LP på en halvdårlig pladespiller, som i mit tilfælde var alternativet.

Bookletten i den nyudgivede boks bruger udtrykkene “remastered”, “up to date” og “allerbedste kvalitet” om lyden, og jeg har gennem tiden desværre observeret, at dette er ord, som pladebranchen ofte slynger om sig for at bilde forbrugeren ind, at lyden er i top og ikke kan blive bedre, noget som i kraft af lydstyrkekrigen meget ofte er en usandhed. Jeg har tidligere dokumenteret, at udtrykket “remastered” ofte bruges om genudgivelser, som er hårdt komprimerede og clippede og derfor lyder langt fra så godt som de kunne.

Det var derfor med frygt i sjælen, at jeg lukkede op for “Komplet og rariteter” og satte den på anlægget. Bonus-cd’en havde min største interesse, og det var derfor den, der røg på først. Jeg synes ærligt talt ikke det lød særligt overbevisende, men da indholdet primært består af tidligere uudgivet materiale, som måske hen har henligget på gamle og dårligt opbevarede masterbånd, kunne det måske forklare det. Da jeg satte et af de mange albums på, blev oplevelsen dog en helt anden. Lyden var knivskarp, fuld af liv og faktisk intet mindre end fantastisk, og det gav mig en klar formodning om, at udgivelsen var sluppet udenom lydstyrkekrigen. En hurtig analyse af indholdet af pladerne afslørede også, at det var tilfældet – i hvert fald for 7 ud af de 8 cd’er. Rent teknisk har de 7 albums en rimelig høj dynamik, ingen tydelig kompression og slet ingen clipping. De lyder intet mindre end fantastisk og har efter min mening aldrig før været udgivet digitalt i så god kvalitet. Der er et par enkelte smuttere i lyden på pladen, som formentlig skyldes fejl i masterbåndene, som man har valgt ikke at gøre noget ved, og det er måske også den rigtige beslutning. Jeg har umiddelbart bemærket små udfald i lyden i starten af “Gi’ et tegn” og et enkelt klik i lyden på “Lang-somt” fra Laban 5, hvilket jeg ikke har bemærket på tidligere cd-udgivelser af de numre.

Men ovenstående beskrev som nævnt kun de 7 af de 8 skiver. Desværre afslørede analysen også, at bonus-cd’en har flere af de symptomer, man normalt ser ved loudness war. Dynamikken på alle numre på denne skive er meget lav (programmet “TT Offline Range Meter” viser værdier mellem 5-7 på bonus-cd’en mod 9-11 på de andre skiver), og det forklarer utvivlsomt min oplevelse af en kedelig lyd på bonus-cd’en. Det værste ved dette er, at den kompression, som normalt forårsager den lave dynamik og som formentlig også er benyttet i dette tilfælde (man kan se det på lydkurverne), er benyttet på trods af, at hele cd’ens lydpotentiale slet ikke er udnyttet, og det derfor er fuldstændig unødvendigt at lave denne kompression af lyden. Det lugter af, at de to moderne remixes, som findes på bonuspladen, har dikteret en bestemt overordnet lydstyrke for alle numrene, og for at få alle numre på pladen til at fremstå med samme lydstyrke, har man komprimeret lyden i de fleste numre med tab i dynamik til følge, i stedet for at man bare havde skruet dem op i det lydrum, hvor der havde været plads nok til det, og så kunne man have bevaret den dynamik, som der helt sikkert har været i lyden, som for mange af numrenes tilfælde er fra samme tid som de forskellige albums. Det er efter min mening en meget forkert beslutning, og den har skadet bonus-cd’en. Faktisk kan man se et bevis for, at jeg har ret i min påstand om, at det er cd’en, der har fået en (dårlig) specialbehandling, fordi flere af bonusnumrene er udgivet som downloads. Faktisk er de udgivet to gange, for de findes som bonusnumre på de enkelte plader, hvor de hører til, men hele bonuspladen findes også. Dynamikken i førstnævnte er på samme niveau som resten af pladen (dvs. høj), mens dynamikken på de samme numre på bonuspladen er helt i bund, og man kan efter min mening høre en betydelig forskel. Desværre er ikke alle numrene på bonus-cd’en udgivet som bonusnumre på pladerne med høj dynamik, så for en del af bonusnumrene man må desværre leve med den dårlige lyd, der er på bonus-cd’en, og det er for dårligt.

Nedenfor er ovenstående påstande uddybet og dokumenteret i flere detaljer, men for at opsummere, så mener jeg, at der er taget en katastrofal beslutning i forhold til mastering af bonus-cd’en, og jeg mener, at den bør laves om i respekt for kunstnerne og fans (for ikke at nævne resten af forbrugerne, der har betalt betydelige penge for det her). Derved kunne numrene stå frem i den samme gode kvalitet, som de fortjener og som resten af pladerne har.

Jeg vil i den forbindelse bede EMI og måske nogle af de involverede medarbejdere om en udtalelse.

Til slut kan jeg lige nævne, at det faktisk ikke kun er bonus-cd’en, der ikke lyder optimalt. Albummet “Laban 4″ har nemlig også problemer. Jeg kan se af målinger og ved at lytte og kigge på lydkurver, at de fire sange “Kold som is”, “No. 1″, “Efter midnat” og “Alene” lydmæssigt ikke ligner de andre sange på pladen. Bookletten omtaler, at det ikke har været muligt at finde alle masterbåndene til sangene på denne plade, og at de derfor er overspillet fra LP og af den grund kan være ramt af et vist lydtab. Jeg har dog en formodning om, at der ikke nødvendigvis er tale om overspilninger fra LP for alle fire sange, da to af sangene er meget hårdt komprimerede og de to andre kun er svagt komprimerede. Jeg vil tro, at kun to af dem er overspillet fra LP og de to andre måske er taget fra tidligere udgivelser (måske fra den dobbelte cd-udgivelse, som jeg omtalte tidligere), og som derigennem har arvet den hårde kompression. Lige med hensyn til denne plade har jeg dog en formodning om, at man har forsøgt at gøre det så godt som muligt og at man har valgt den bedste kvalitet, man har kunnet finde, og derfor kan man sikkert ikke klandre nogen for forkerte beslutninger i dette tilfælde. Jeg nævner det blot som en observation i lyset af resten af artiklen.

Uddybning:

Hermed vedlægger jeg lidt dokumentation af mine påstande i form af billeder af lydkurverne. Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Ovenstående billede viser den ukomprimerede udgave af bonusnummeret “Love in Siberia” (extended version), som findes som digital download.

Ovenstående billede viser den komprimerede udgave af bonusnummeret “Love in Siberia” (extended version), som findes på bonus-cd’en og som digital download. Jeg har justeret lydniveauet (uden at ændre på dynamikken), således at de to lydkurver umiddelbart kan sammenlignes.

Bemærk forskellen mellem de to billeder: Starten og slutningen ser ens ud, men at toppene af lydkurven midtvejs er skåret fuldstændig af i forhold til hinanden. Det er tydeligt at se, men det kan også måles og ikke mindst høres. De to samtidigt udgivne versioner af det samme nummer viser dermed, at kompressionen ikke er relateret til kvaliteten af kilden (masterbåndene).

Nedenfor viser jeg lige et billede af lydstyrken af hele bonus-cd’en, som viser, at kun ca. 50% af lydrummet udnyttes og at der dermed er masser af plads til større dynamik i de numre, der desværre er blevet komprimeret.

Dette viser, at den kompression, der er foretaget, er fuldstændig unødvendig.

Nedenfor viser jeg output fra “TT Dynamic Range Meter”, der kan vise en uofficiel måling af dynamikken i lyden på pladerne. Gode målinger ligger som regel i intervallet 10-15 betragtes som “god”, mens målinger under 10 er udtryk for en kraftigt komprimeret lyd, i hvert fald for musik, som oprindelig er indspillet med høj dynamik (for hvilket Laban er tilfældet).

Laban 1:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -4.25 dB   -14.97 dB  Jeg ka' li' dig alligevel
DR10  -4.24 dB   -15.43 dB  Det er hans kys
DR10  -4.78 dB   -16.29 dB  Gi' et tegn
DR9   -2.40 dB   -12.92 dB  Titicaca
DR10  -2.89 dB   -14.69 dB  Jalousi
DR11  -2.58 dB   -14.68 dB  Det er dig jeg vil ha'
DR10  -3.41 dB   -14.52 dB  Kom
DR10  -2.77 dB   -14.06 dB  Ta' mig
DR10  -3.56 dB   -15.60 dB  Hva' er der galt med mig
DR10  -5.53 dB   -16.33 dB  Hvor ska' vi sove i nat

Laban 2:

DR    Peak       RMS        Filename
DR9   -5.28 dB   -15.21 dB  Meget bedre nu
DR9   -4.22 dB   -14.49 dB  Hva' gør vi egnt'li' her
DR10  -5.42 dB   -16.04 dB  Gi' mig det jeg savner
DR10  -3.12 dB   -13.82 dB  Du har det hele
DR9   -6.28 dB   -16.34 dB  Det jeg føler for dig
DR10  -2.74 dB   -13.79 dB  Ch-ch-cherrie
DR9   -3.28 dB   -14.11 dB  Brug for kærlighed
DR10  -3.61 dB   -14.37 dB  Dit navn, dit nummer
DR9   -4.07 dB   -14.45 dB  Mer' og mer'
DR9   -4.97 dB   -15.21 dB  Illusion
DR9   -3.52 dB   -14.42 dB  Nødvendigt for enhver

Laban 3:

DR    Peak       RMS        Filename
DR12  -2.73 dB   -16.33 dB  Came-camera
DR10  -3.80 dB   -15.52 dB  Sig ingenting (jeg ved det)
DR11  -1.65 dB   -13.65 dB  Helt perfekt (det bli'r man aldrig)
DR11  -0.97 dB   -13.20 dB  Luk op for radio'n
DR10  -3.62 dB   -14.47 dB  Det samme som før
DR9   -4.28 dB   -14.48 dB  Det' du tænker på
DR10  -4.53 dB   -15.47 dB  Nu eller aldrig
DR11  -4.04 dB   -15.88 dB  Bli'r det til nå'ed
DR10  -4.90 dB   -16.58 dB  Cherry oh cherry
DR10  -3.99 dB   -15.03 dB  Det gælder kun os

Laban 4:

DR    Peak       RMS        Filename
DR7   -7.27 dB   -14.93 dB  Kold som is
DR10  -4.59 dB   -15.85 dB  Kun et sekund
DR10  -5.33 dB   -16.65 dB  Sig nej sig nej
DR10  -3.30 dB   -13.86 dB  Helt ved siden a' mig selv
DR9   -6.04 dB   -15.78 dB  Efter midnat
DR8   -8.01 dB   -16.91 dB  No. 1
DR11  -4.27 dB   -15.97 dB  Stjerneskud
DR10  -4.04 dB   -14.56 dB  Fyr og flamme
DR10  -1.10 dB   -12.14 dB  Besat
DR9   -4.94 dB   -15.40 dB  Alene

Laban 5:

DR    Peak       RMS        Filename
DR13  -1.90 dB   -15.91 dB  De vilde er de bedste
DR12  -3.20 dB   -16.09 dB  Lang-somt
DR10  -4.80 dB   -16.48 dB  Fange i natten
DR10  -3.84 dB   -15.30 dB  Det jeg aldrig sir'
DR10  -3.62 dB   -16.14 dB  Jeg ka' vente
DR11  -3.68 dB   -15.99 dB  Vild jalousi
DR10  -4.12 dB   -15.01 dB  Asian Heart
DR11  -3.18 dB   -15.24 dB  Jeg ska' nok få dig ned
DR10  -3.41 dB   -14.78 dB  Hvor ka' vi mødes

Caught by Surprise:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -3.95 dB   -15.49 dB  Love In Siberia
DR11  -2.71 dB   -15.08 dB  Donna Donna
DR11  -4.41 dB   -16.27 dB  Now And Forever
DR10  -5.09 dB   -16.47 dB  Let Me Know
DR10  -4.26 dB   -16.27 dB  It's A Fantasy
DR10  -4.27 dB   -15.64 dB  Caught By Surprise
DR11  -4.22 dB   -16.76 dB  Ca-Ma-Camera
DR11  -4.95 dB   -16.72 dB  Gimme Your Name, Gimme Your Number
DR11  -5.10 dB   -16.98 dB  Ch-Ch-Cherrie
DR9   -3.77 dB   -14.32 dB  Radio

Roulette:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -3.46 dB   -15.22 dB  Russian Roulette
DR11  -2.41 dB   -14.40 dB  Down On Your Knees
DR11  -3.45 dB   -16.25 dB  Don't Stop
DR11  -2.71 dB   -14.94 dB  Save Me
DR10  -3.72 dB   -15.40 dB  Destiny
DR11  -1.61 dB   -13.80 dB  Cool Down
DR11  -4.52 dB   -16.25 dB  Prisoner Of The Night
DR9   -4.27 dB   -15.04 dB  Asian Heart
DR12  -1.33 dB   -14.81 dB  Play Boy - Play Girl
DR12  -0.55 dB   -14.16 dB  Limit To Love

Rariteter (komprimeret cd/download):

DR    Peak       RMS        Filename
DR5   -5.43 dB   -11.37 dB  Hvor ska' vi sove i nat (Hampenberg 2009...
DR6   -7.19 dB   -14.62 dB  Så gør dog no'et ved 'et
DR6   -10.20 dB  -17.13 dB  5 plus 1
DR6   -8.44 dB   -16.05 dB  Giv mig en tid, giv mig et sted
DR7   -7.85 dB   -15.56 dB  Det' en hem'lighed
DR7   -9.05 dB   -17.30 dB  Illusion (Tysk version)
DR7   -7.10 dB   -15.52 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR7   -7.95 dB   -16.70 dB  Don't Throw It All Away (Hva' gør vi...
DR8   -7.66 dB   -16.78 dB  Gimme A Little Sign (Gi' Mig Det Jeg Savner - UK)
DR7   -8.58 dB   -16.09 dB  Let You Loving Grow (Brug for kærlighed - UK)
DR5   -11.15 dB  -17.75 dB  Give Me Your Love Tonight (Hva' Er Der Galt...
DR6   -9.65 dB   -16.82 dB  Lesson In Love (Det Er Dig Jeg Vil Ha' - UK)
DR5   -8.16 dB   -14.91 dB  Far Away (Mer' og mer' - UK demo
DR6   -9.85 dB   -17.19 dB  Love In Siberia (Extended version)
DR6   -8.99 dB   -16.44 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR7   -7.69 dB   -16.16 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended...
DR5   -5.77 dB   -11.82 dB  Hvor ska' vi sove i nat (Hampenberg 2009...

Rariteter (ukomprimerede downloads):

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  over       -10.32 dB  5 plus 1
DR10  -0.07 dB   -11.09 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR9   -0.07 dB   -10.72 dB  Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted
DR11  over       -11.56 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended...
DR11  over       -11.79 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR10  over       -10.84 dB  Love In Siberia (Extended version)

Sammenligning af ukomprimerede og komprimerede udgaver af numre fra “Rariteter”:

DR    Peak       RMS        Filename
DR6   -10.20 dB  -17.13 dB  5 plus 1
DR10  over       -10.32 dB  5 plus 1

DR6   -8.99 dB   -16.44 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR10  -0.07 dB   -11.09 dB  Caught By Surprise (Extended version)

DR6   -8.44 dB   -16.05 dB  Giv mig en tid, giv mig et sted
DR9   -0.07 dB   -10.72 dB  Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted

DR7   -7.69 dB   -16.16 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended ...
DR11  over       -11.56 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended ...

DR7   -7.10 dB   -15.52 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR11  over       -11.79 dB  I Close My Eyes And Count To Ten

DR6   -9.85 dB   -17.19 dB  Love In Siberia (Extended version)
DR10  over       -10.84 dB  Love In Siberia (Extended version)

Man bør bemærke, at tallene ligger på omkring 10 for alt pånær bonus-cd’en, som ligger meget lavere, og man bør også bemærke forskellen i målingerne på de samme numre, som findes i forskellige udgaver (som tidligere forklaret), og forskellen stemmer fuldt overens med det, man kan se på billederne ovenfor.

Jeg har for fuldstændighedens skyld vedlagt en komplet liste af DR-målinger på samtlige cd-udgivelser og downloads, som i skrivende stund findes med Laban.

Til sidst vil jeg lige benytte lejligheden til at udtrykke min undren over, at man har valgt ikke at inkludere bonus-cd’en i downloadudgaven af “Komplet & rariteter” hos TDC Play. Numrene på bonus-cd’en findes dog, men ikke samlet, og man skal vide, hvad der er på pladen for at finde numrene. Som en service for dem, der ønsker at høre sangene i de alt for hårdt komprimerede udgaver, vedlægger jeg links til hele tracklisten her:

1. Hvor Ska’ Vi Sove I Nat? (Hampenberg Nat-Klub edit)
2. Så Gør Dog No’et Ved’ Et (Outtake fra Laban 4)
3. 5 + 1 (Pladeringen Bonus 1984)
4. Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted (Pladeringen Bonus 1982)
5. Det’ En Hem’lighed (Lecia Solo)
6. Illusion (Tysksproget Version)
7. I Close My Eyes And Count To Ten (Fra 1988 Gr. Hits)
8. Don’t Throw It All Away (Hva’ Gør Vi Egent’li’ Her)
9. Gimme A Little Sign (Gi’ Mig Det Jeg Savner – UK)
10. Let Your Loving Grow (Brug For Kærlighed – UK)
11. Give Me Your Love Tonight (Hva’ Er Der Galt Med Mig – UK)
12. Lesson In Love (Det Er Dig Jeg Vil Ha’ – UK)
13. Far Away (Mer’ Og Mer’ – UK demo)
14. Love In Siberia (Extended Version)
15. Caught By Surprise (Extended Version)
16. I Close My Eyes And Count To Ten (Extended Version)
17. Hvor Ska’ Vi Sove I Nat? (Hampenberg Nat-Klub Version)

Til dem, der vil høre mindre komprimerede udgaver af af ovenstående numre, er her links til de, som findes:

• Caught By Surprise (Extended Version)
• Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted (Pladeringen Bonus 1982)
• I Close My Eyes And Count To Ten (Extended Version)
• I Close My Eyes And Count To Ten (Fra 1988 Gr. Hits)
• Love In Siberia (Extended Version)
• 5 + 1 (Pladeringen Bonus 1984)

Opdatering den 6.9.2010:

Jeg har haft kontakt til en medarbejder hos EMI, som tilskrives at være product manager/koordinator på denne udgivelse, og efter at jeg har måttet uddybe endnu mere, hvad det er, jeg klager over og har dokumenteret i ovenstående indlæg, er den eneste kommentar, at han ikke umiddelbart kan forstå, hvordan det kan lade sig gøre. Efter hans udsagn er det de samme masterfiler, der ligger til baggrund for de forskellige udgivelser på cd og downloads. Det må i så fald betyde, at der er noget andet, der har komprimeret filerne efter de har forladt hans bord.

Midt i maj måned fandt jeg endelig det, jeg har ledt efter i lang tid: En boks, som kan modtage og ikke mindst optage DVB-C (kabel-baseret digital-tv), vel at mærke på en måde, hvor man efterfølgende kan få det optagede ud af maskinen og over på en computer i et fornuftigt format uden genkompression med henblik på at arkivere det til senere brug. Dette kan de færreste apparater (inkl. harddiskoptagere og kabeloperatørernes egne DVB-C-bokse), så det var en stor glæde at opdage, at firmaet Abeo nu solgte en boks (model AB-DVBC1) i Aldi til 699 kroner.

Desværre glemte jeg dog at læse nogle anmeldelse af produktet inden jeg købte det. På dette forum er der i skrivende stund over 50 sider med brugere, der primært klager over problemer, og jeg har opdaget mange af problemerne selv i de få minutter, jeg nåede at bruge apparatet.

Lad mig i flæng nævne de største problemer:

- Apparatet genstarter af sig selv med jævne mellemrum
- Apparatet har svært ved at finde visse eller alle kanaler
- Apparatet gemmer optagelser i et næsten ubrugeligt format (TRP)
- Apparatet har mange problemer med at genkende og arbejde med tilsluttede harddiske
- Man kan ikke altid stole på timeroptagelser, og slet ikke hvis der er problemer med harddisken som lige nævnt
- EPG (elektronisk programguide) virker kun sporadisk
- Brugergrænsefladen er uforståelig og ufattelig grim

Jeg har selv oplevet problemet med at maskinen genstarter, og jeg har haft meget store problemer med at få apparatet til at genkende og arbejde med min eksterne harddisk, jeg har sluttet til. Kun en hemmelig besværgelse efterfulgt at en bestemt måde at tilslutte og tænde harddisken på før man tænder maskinen, fik den til at fungere, og sidstnævnte skete først over et minut efter maskinen blev tændt. Min harddisk er en helt standard USB-enclosure af en ganske almindelig SATA-harddisk, så det må der bare ikke være problemer med.

Abeo påstår, at man arbejder på at løse problemerne, men i skrivende stund er der stadig kun en snart 3 måneder gammel firmware tilgængelig på hjemmesiden, hvilket betyder, at problemerne ikke er løst endnu. Disse problemer gør apparatet ubrugeligt, og jeg spørger mig selv, hvordan i alverden man som producent kan sende et så defekt produkt på markedet uden at forvente at få det lige tilbage i hovedet igen. Jeg kan ikke se, hvordan man kan have én eneste tilfreds kunde med et så dårligt produkt, og heldigvis var jeg så heldig, at Aldi har 30 dages returret uden spørgsmål, så den benyttede jeg mig af og fik alle mine penge retur.

Pengene har jeg så brugt på at købe et andet produkt, som udover at ligne det andet til forveksling sjovt nok forhandles (og måske produceres) et firma, der har samme adresse i Danmark. Dette andet apparat har dog navnet BlueTinum og modelkode BT-DCT110, og der er her en uge inde i brugen af produktet ikke oplevet de store fejl, men blot nogle uhensigtsmæssigheder. Apparatet arbejder perfekt sammen med min harddisk, som den genkender på under 10 sekunder, og EPG’en virker upåklageligt.

Opdatering den 10. februar 2011:

BlueTinum-apparatet har et par små børnesygdomme, som jeg lige er nødt til at nævne:

• Når apparatet tændes efter stand-by, nulstilles uret til klokken 1, og hvis man ikke stiller sig på en kanal i en kort periode, bliver det ikke stillet igen. Så hvis man hurtigt tænder og slukker apparatet, er uret forkert indstillet, og ens timeroptagelser bliver ikke foretaget korrekt.
• Datoformatet er MMDDYYYY, hvilket er forvirrende og kan give anledning til, at man programmerer sine timeroptagelser forkert.
• Ved skift fra spoling til afspilning er lyden af og til ikke synkroniseret med billedet, hvilket ofte kan afhjælpes ved at pause afspilningen og starte den igen et par gange.
• Enkelte gange har jeg oplevet, at timeroptagelser ikke er blevet foretaget, i stedet er apparatet bare tændt.

Generelt virker produktet dog udmærket. Jeg har tilbage i august 2010 været i dialog med BlueTinums supportafdeling, som sagde, at man ville arbejde på at løse problemerne, specielt problemet med uret. Her et halvt år efter er der dog ikke kommet nogen ny firmwareopdatering til produktet.

Dagbogen for dag 1 begynder hvor dagbogen for dag 0 sluttede, nemlig på Starbucks i morges uden at jeg vidste, hvad min kollega og jeg skulle lave på denne Herrens søndag. Det havde tidligere været nævnt, at der skulle ligge et computermuseum i Boston, og det kunne to IT-nørder jo godt finde interessant. Vi fandt dog via Wikipedia ud af, at museet lukkede i 1999 og at indholdet blev givet til Museum of Science, så vi valgte i stedet at besøge dette museum.

På vej til museet gik vi igennem byens park, som var utrolig smuk, og der var ligesom i Chicago mange egern. I Chicago var de små og grå, her var de større og i en let brunlig farve. Måske har det noget at gøre med årstiden, i hvert fald ligner de ikke de danske egern i farven.

Vi også en længere tur langs vandet og så blandt andet turistbusserne, som her i byen er amfibiekøretøjer, som både kan køre på land og sejle på vandet. Det er sgu rimelig sejt!

På museet fandt vi dog ikke så mange af de computere, som vi havde håbet på. Det virkede dog som om, at deres primære mål var børnefamilier, så for mig var det et rimeligt begrænset antal udstillinger, som jeg fandt interessante. Ikke desto mindre var vi der i over fire timer.

(Jan kunne ikke stå for at lave fis og ballade ud af noget seriøst)

I frokosten snakkede vi om, at vi begge to godt kunne tænke os at prøve at køre på en Segway. Da jeg var i Chicago, havde jeg af ren og skær nærighed valgt ikke at prøve køretøjet, fordi turene er rimelig dyre. Men dette gang skal det være, og vi har begge to derfor skrevet os til en 2 timers guidet tur gennem byen på en Segway tirsdag. Det skal nok blive sjovt, og foreløbig lover vejrudsigten godt vejr.

Apropos vejr, så har det været over 29 grader i dag, og det er varmt efter hvad man er vant til hjemme i Danmark. Den har stået på shorts, og alligevel har man smedt som et svin. Sidst på eftermiddagen fik vi dog også den tordenskylle, som meteorologerne havde lovet. Heldigvis sad vi på dette tidspunkt i en taxa på vej hjem til hotellet. Endnu engang kunne det ikke lade sig gøre at få en ordentlig kvittering fra chaufføren, og han valgte at blive småsur.

Her ved aftenstid er både den gamle vabel og fødderne rimelig ømme, men det lader til at Compeed har gjort sit arbejde godt og ikke givet større eller nye vabler.

Til de utålmodigige: Så snart jeg har fået redigeret nogle flere billeder kommer der formentlig et galleri.

Her til aften fandt jeg lige over et interessant nummer på én af mine opsamlings-cd’er, og i den forbindelse faldt jeg samtidig over ét af de mest grelle eksempler på compression og clipping, som jeg endnu har set. Nedenstående billede viser tydeligt, at der overhovedet ikke er plads til lyden på cd’en, og den er derfor voldsomt skåret af i toppen. Ikke nok med det, nummeret har faktisk haft en for høj volumen til pladen, og derfor er den skruet 5% ned. Det er jo helt vanvittigt. Havde man ikke skruet volumenen alt for højt op fra starten af, havde der ikke været nogen clipping. Jeg er målløs over måden, man vælger at behandle lyden på og derefter tager penge for det.

I den forbindelse mener jeg, at det må være et krav, at der fremover bag på cd’er står, hvilken dynamik (dynamic range) den er masteret med, sådan at man på forhånd kan vurdere, om man vil bruge penge på det. Dette er især interessant for genudgivelser af plader, hvor dynamik og dermed lydkvaliteten bliver dårligere og dårligere for hver udgivelse. Problemet er, at man jo ikke kan få pengene tilbage, når man har haft sat den på og konstateret at den lyder forfærdeligt. Og mange ikke-kræsne lyttere vil sikkert ikke opdage, at det, man har købt, kunne have lydt meget bedre.

Jeg tillader mig at henvise læseren til initiativerne Pleasurize Music Foundation og Turn Me Up – Bringing Dynamics Back To Music.

Læs anden del af serien om lydstyrkekrigen her.