Jeg har lige siddet og ryddet op i mit lydbibliotek p\u00e5 computeren, og her faldt jeg over en gammel “Strax”-radioudsendelse fra 2002, hvor jeg havde den tvivlsomme \u00e6re at deltage i et fuldkommen t\u00e5beligt interview, og det fortjener et blogindl\u00e6g.<\/p>\n
Baggrunden for interviewet er, at tv-2 samme dag udgav en ny plade “P\u00e5 kanten af sm\u00e5t br\u00e6ndbart”. Hele programmet var en stor reklame for pladen, og der blev i slutningen sendt uddrag fra en releasekoncert, som blev spillet i radiostudiet. Som dedikeret tv-2-fan m\u00e5tte jeg bare v\u00e6re med, men for at f\u00e5 adgang skulle man v\u00e6re klar til at smide en ting fra sit liv ud (jf. titelsangen p\u00e5 pladen), og man skulle i den forbindelse indsende en mail ti P3, hvor man beskrev, hvad det var, man ville smide ud. Jeg grublede i flere dage over, hvad jeg skulle finde p\u00e5 for at skille mig ud fra m\u00e6ngden, og endelig kom jeg i tanke og den perfekte ting, som ramte perfekt i forhold til temaet om tiden og livet, der g\u00e5r, og samtidig var s\u00e5 t\u00e5beligt, at man ikke kunne undg\u00e5 at grine af det. Jeg gik ned i k\u00e6lderen og hentede et gammelt puslespil frem. Ikke et hvilket som helst puslespil, men et af disse moderne skumgummipuslespil i 3D. N\u00e5r det var bygget, forestillede det et bornholmer-ur, og der fulgte endda et ur med visere og batteri med, s\u00e5 det kunne vise klokken og g\u00e5!<\/p>\n
Jeg indsendte mit forslag og s\u00f8reme om ikke jeg fik lov til at komme med til koncerten. Ikke nok med det, produceren insisterede ogs\u00e5 p\u00e5, at jeg skulle interviewes om det t\u00e5belige ur. Nedenfor kan du lytte til interviewet og se et par billeder, hvor jeg smider uret i den til form\u00e5let opstillede skraldebil.<\/p>\n
Det er det mest \u00e5ndssvage, jeg nogensinde har lavet i offentlighed. N\u00e5 ja, koncerten var ogs\u00e5 fed.<\/p>\n