![](\"\/blog\/wp-content\/images\/gribmikro.jpg\")
<\/p>\nDet er 1\u00bd uge siden, s\u00e5 det er p\u00e5 tide, at jeg f\u00e5r skrevet op min oplevelse som publikum p\u00e5 “Grib mikrofonen” p\u00e5 Nordisk Films studier i Valby.<\/p>\n
Baggrunden er s\u00e5m\u00e6nd, at vores alles \u00d8je (Ole Kibsgaard) er kapelmester p\u00e5 underholdningsprogrammet, som starter p\u00e5 TV 2 p\u00e5 l\u00f8rdag og som har Casper Christensen som v\u00e6rt. Da man jo er en sucker for alt, hvad der bare “lugter lidt af fisk” (dvs. af Shu-bi-dua), var jeg n\u00f8dt til at tage sammen med to gurlier til Valby onsdag aften i sidste uge.<\/p>\n
Programmet g\u00e5r ud p\u00e5, at man inviteret to hold \u00e0 to personer til at lytte til nogen amat\u00f8rer, der synger karaoke til kendte numre, og holdene skal s\u00e5 g\u00e6tte, hvad det er, de synger og synge sangene f\u00e6rdige med hj\u00e6lp fra teksten, der ruller p\u00e5 nogen sk\u00e6rme. Dette koncept er ogs\u00e5 meget godt, men holder kun, hvis indslagene med sangerne bliver d\u00e5rligere og pinligere efterh\u00e5nden som programmet skrider frem. Det gjorde det ikke i dette program, hvor amat\u00f8rernes optr\u00e6den kun var halvpinlig hele programmet igennem. Jeg tror personligt ikke, at det kan holde publikums interesse i 45 minutter l\u00f8rdag aften, s\u00e5 jeg sp\u00e5r, at det ikke bliver TV 2’s ny seersuccess.<\/p>\n
<\/p>\n
Nu var det s\u00e5dan set heller ikke programmets generelle indhold, jeg kom for, det var for at se Ole spille guitar, og det gjorde han med s\u00e6dvanlig pr\u00e6cision og stil, som er en shub v\u00e6rdig. Han hilste p\u00e5 os b\u00e5de f\u00f8r og efter programmet, og jeg fik hans autograf p\u00e5 et plekter og fik afleveret nogen billeder. Jeg tillod mig ogs\u00e5 at stikke snuden meget t\u00e6t p\u00e5 tre instrumenter, som stod backstage. Den ene var en rigtig h\u00e6rget Fender-el-guitar, den anden var mandolinen, som spiller McArine-soloen tre gange ved alle shu-bi-duas koncerter. Det var i \u00f8vrigt ogs\u00e5 en Fender.<\/p>\n
Aftenen var ganske hyggelig, n\u00e5r man ser bort fra det halvkedelige indhold i programmet, hvis g\u00e6ster var Morten Remer, Maria Bramsen, Anette (S)Heick (som havde f\u00e5et dullet sit h\u00e5r op, s\u00e5 hun lignede noget, der var tr\u00e5dt ud af firserne) og den sidste herre, som jeg ikke husker navnet p\u00e5. Frk Heick lavede en meget pinlig fejl, som n\u00e6sten fik mig til at rejse mig og afbryde optagelserne. En af sangene, de skulle g\u00e6tte, var “Du sk\u00e6lder mig hele tiden ud”, som hun sang sammen med Tommy Seebach i 1989. Casper Christensen konkluderede efter sangen, at “det var l\u00e6nge siden”, og hun ytrede “ja – ’87”. Tsk tsk. Det er flot, at man som Tommy-fan skal s\u00e6tte hende p\u00e5 plads, hvilket jeg s\u00e5 i \u00f8vrigt ikke fik lejlighed til. Jeg h\u00e5ber, at hun en dag kommer forbi dette indl\u00e6g. Det var vist i virkeligheden deltagerne i programmet, der var amat\u00f8rer, i hvert fald nogen af dem.<\/p>\n
Hvorom alt er, s\u00e5 er jeg helt sikkert p\u00e5 sk\u00e6rmen, n\u00e5r TV 2 sender programmet med de p\u00e5g\u00e6ldende deltagere, for jeg sad sammen med de to gurlier lige ved siden af trappen, hvor v\u00e6rten og deltagerne kommer ud i starten af programmet.<\/p>\n
I \u00f8vrigt synes jeg godt man kunne have introduceret \u00d8je ved navn, n\u00e5r nu han var kapelmester, men man pr\u00e6senterede kun ham og de tre andre musikere som “husorkestret”. Det er ikke respekt.<\/p>\n
P.S. Det sjoveste indslag p\u00e5 aftenen var i \u00f8vrigt opvarmeren, som var den samme herre, som opvarmede dengang jeg var publikum p\u00e5 AHA.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det er 1\u00bd uge siden, s\u00e5 det er p\u00e5 tide, at jeg f\u00e5r skrevet op min oplevelse som publikum p\u00e5 “Grib mikrofonen” p\u00e5 Nordisk Films studier i Valby. Baggrunden er s\u00e5m\u00e6nd, at vores alles \u00d8je (Ole Kibsgaard) er kapelmester p\u00e5 underholdningsprogrammet, som starter p\u00e5 TV 2 p\u00e5 l\u00f8rdag og som har Casper Christensen som v\u00e6rt. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-232","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-oplevelser"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.dubbekarl.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/232","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.dubbekarl.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.dubbekarl.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dubbekarl.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dubbekarl.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=232"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.dubbekarl.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/232\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.dubbekarl.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=232"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dubbekarl.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=232"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dubbekarl.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=232"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}