Det første indtryk var intet mindre end fantastisk. De fire første numre gav et kæmpe smil på læben, da lyden fra dem entrede mine ører gennem et par Sennheiser-høretelefoner ude på arbejdet mandag formiddag.
Jeg var ikke i tvivl: Hardinger havde igen givet Shu-bi-dua det, som de havde manglet de sidste mange år, siden han forlod bandet.
Efter at have lyttet til albummet et par gange er førsteindtrykket dog faldet til ro, og det er faktisk kun de fire første sange, der virkelig giver albummet ånd. Resten er mere eller mindre gentagelse af den gode opskrift.
Men ikke desto mindre er pladen det bedste, Shu-bi-dua har udgivet siden 12’eren, og det er bestemt en investering værd. Især det nye hit “Kejserens nye klæder” er simpelthen et af de største hits, gruppen har lavet, og det har nu kørt rundt i hovedet på mig siden jeg hørte det første gang live i lørdags.