Her til eftermiddag tog jeg lige et smut til Ingolfs Kaffebar på Amager for at se Tom McEwan og Ole Kibsgaard og deres indslag i serien “Børnejazz”. Det skulle dog vise sig at være et almindeligt børneshow på ca. 2×20 minutter og ikke jazz, som jeg havde troet. Det passede mig dog fint.
“Sætliste”:
- Navnesangen (kendt fra de nye afsnit af Kaj & Andrea)
- Andreas sang
- Kajs sang
- Ko-må-te-ka (Afrikansk/dansk/finsk sang)
- Bakke-snagvendt-sangen
- Ekstranummer (jeg husker ikke hvilket, det var ikke en børnesang)
Det er fantastisk at høre Øje synge Andreas sang. Man skulle tro han var Andrea, han lyder i hvert fald ligesådan.
Derudover fortalte Tom historien om ham, der skulle aflevere sin afrikanske “talking drum” til en ven i Afrika og den heksedoktor, han mødte på vejen. Ole efterlignede ethvert dyr under dette indslag til stor fornøjelse.
Ole havde lidt problemer med at komme hjem, da en ivrig 5-6-årig fan holdt meget fast i hans guitar og ville have den.
Jeg fik i øvrigt en autograf af Tom på min “Nu er det ikke sjovt længere”-cd.
“Ole havde lidt problemer med at komme hjem, da en ivrig 5-6-årig fan holdt meget fast i hans guitar og ville have den.”
Tsk tsk; Jeg er nok ikke den eneste der tror, at det nærmere var en 30-31 årig fan der prøvede at tiltvinge sig omtalte instrument.
Nej; Gausby, den holder sgu ikke. Jeg har guitarer nok, og Ole har endda sat en autograf på den ene, længe han fik hevet i sin (guitar) i går.