Billedet er benyttet uden tilladelse.

I weekenden var jeg, som jeg tidligere har omtalt, et smut forbi “de gamle” på Lolland, og Mor gav mig nogen småting hun havde fundet, fordi hun ved, at jeg samler ting til min hjemmeside. Denne gang havde hun fundet et gammelt avisudklip, som viser et billede af min klasse, som sidder i datarummet foran de oldgamle Piccoliner og “indskriver artikler på skærme”. Projektet var et ugeforløb, hvor vi skulle skrive en avis. Jeg kan huske, at jeg vist var sammen med Claus og Tim og blandt andet interviewede min far, som på det tidspunkt arbejdede på istandsættelse af Pakhuset på Bandholm Havn, og så blev der vist også fejlafskrevet en fastelavnssang i avisen fra min side.

På billedet kan man se et udpluk af mine klassekammerater, men det er ikke dem alle, jeg kan kende i dag. Der er dog i hvert fald Søren, Kenneth, Morten, Tim, Sten, Janni og Karina på billedet – inklusiv jeg selv, som står allerbagerst op ad væggen.

Billedet er i øvrigt totalt misvisende, for nok står jeg bagerst i billedet, men i datalære var jeg helt fremme på beatet, hvilket også er grunden til, at jeg i dag arbejder som programmør. Fra første dag, hvor vi legede med Piccolinerne med Myresnak var jeg totalt fanget ind i computerverdenen, og det endte med, at jeg sad efter skole og legede (onkel Per ville nok kalde det “arbejde seriøst”) sammen med min lærer Bent, som selv næsten var lige så begejstret. Han skrev faktisk på et senere tidspunkt essensen af det hele i en “Hvordan det går”-seddel:

Det var også selvsamme lærer Bent, som rådede mine forældre i deres køb af computer til “drengen”. Jeg havde ønsket mig en Lambda et-eller-andet, men jeg fik en Commodore 64, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var det rigtige køb. Den kostede godt nok en bondegård og var den største julegave, jeg nogensinde har fået, men den var skelsættende for min fremtid.

Bemærk i øvrigt, at billedet med seddelen er i øvrigt skrevet af Bent på de selv samme Piccoliner!