Pladelytningen, 1. del

Mandag aften fik jeg en mail om, at én af mine kammerater og hans kollega havde vundet i en sms-konkurrence i Jyllands-Posten, hvor gevinsten var deltagelse i en præsentation af den nye tv-2-plade i et pladestudie – med selveste Steffen Brandt. Hans kollega ville ikke bruge sin præmie, så jeg blev tilbudt den i stedet, og det tog ikke mange øjeblikke for mig at sige ja.

Seancen skulle desværre afholdes kl. 16, hvilket er midt i arbejdstiden, så jeg bestemte mig for at stå tidligt op og møde allerede klokken 9 (eventuelle spydige bemærkning hertil frabedes), og jeg fik lov at gå kl. 15:30 mod at komme tilbage senere og arbejde videre. Jeg var godt nok træt (hvilket måske kan ses af billedet), men jeg kvikkede noget op under seancen.

Klokken lidt i 16 mødtes jeg så med andre et par andre fans foran porten og vi gik op i studiet, som hedder Grapehouse, og der var allerede kommet nogen få andre fans, inklusive Ingrid og Morten fra [http://www.tv2fan.dk/]fanklubben, og et øjeblik efter hilste værterne, en kvinde fra EMI (pladeselskabet), og Steffen pænt på og bød på et glad vin/øl/sodavand/vand. Nu er jeg ikke den store vindrikker (faktisk overhovedet ikke vindrikker), men jeg tog alligevel en slat rødvin, og den kunne godt gå an.

Efter lidt ventetid, der viste, at der rigtig ikke kom flere, bød værterne kort velkommen og Steffen udtalte, at der nok ikke var nærmere grund til introduktio, for “vi kendte jo alle sammen hinanden”. Vi skulle høre hele den nye plade, så den blev sat på det store anlæg, og mens der blev ro blandt tilhørerne, hørte vi alle de 12 nye sange. Nogen af dem kendte jeg dog i forvejen, fx De Første Kærester, som har været spillet live i ½ og som har kunnet købes på single i en uges tid, og numrene “Sporløs” og “Moonwalking”, som har været spillet i radioen mandag og tirsdag, og det første er allerede blevet en ørehænger. Ikke mindst kendte jeg også nummeret “Under den sidste hvide bro”, som Steffen lavede og indspillede sammen med operasangeren Ingeborg Børch. Dette nummer har fået pudset teksten af og er blevet remixet til den nye plade, og det holder (stadig). Det skulle efter sigende være Georg Olesen (bassisten i tv-2), der har bakket nummeret op.


(billedet er taget af Jesper)

Lad mig ikke her komme ind på alt for mange betragtninger om albummet, men blot sige kort, at det er rigtig godt. Der er masser af akustisk og elektrisk forstærket (møg)guitar, der er masser af keyboard og klaver, og der er er masser af synthesizer, og det holder. Der er nogen numre, som skal høres nogen flere gange, før de fænger helt, sådan plejer det at være, og umiddelbart er der ikke nogen “hadere” imellem. Der er dog to numre midt på pladen, som jeg virkelig tændte på, nemlig “Hvem vil danse” og “Kontoret lukker”. De lugtede virkelig af gammel tv-2-stil som vi kendte dem for 10-15 år siden, og de strøg direkte ind på min personlige top 10, som ellers har været urokkelig i mange år. Det kan derfor næppe være en overraskelse, at jeg naturligvis opfordrer alle til at købe pladen, som udkommer på mandag.

Der kommer mere fra eventen, men jeg har ikke tid til at skrive mere lige nu. Jeg er på vej til London, for at høre tv-2 i morgen aften på Sheperd’s Bush Empire. Jeg vender tilbage med mere på fredag, hvor jeg er tilbage.

1 thought on “Pladelytningen, 1. del

  1. Aquinas

    Nå så man er begyndt at søbe vin, og sågar endda at kunne lide det. Måske den unge Normann forsøge sig med et par pilsnere. Det gør også godt, men ikke for maven! En flaske vin til aftenkaffen (bare drop kaffen) er nu altid godt. Jeg vil tro det vil hjælpe dig med at elske de numre der ikke umiddelbart fænger, for er der to ting der passer sammen, så er det alkohol og musik.

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.