Monthly Archives: September 2006

Berliner-billeder

Her kommer nogen billeder, som jeg tog den første aften (i søndags).

Ovenstående aner jeg ikke hvad er for en gammel bygning, men den er da meget pæn.

Hovedkvarteret for “Deutche Bahn” på Potsdamer Platz.

En bygningsfacade, som er en stor lysreklame. Bemærk den hexagonale struktur i placeringen af de enkelte lamper/pærer.

Det meste af tiden er reklamen en musepil, der flyttes rundt, og hele bygningen blinker, når den klikker. Jeg fandt aldrig ud af, hvad det er en reklame for, men det er pisseirriterende med det blinkeri.

Torvet her ligger mellem en masse bygninger, og her ligger blandt andet ligger en IMAX-biograf, som jeg vil besøge i aften.

Torvet er overdækket med et flot belyst kuppeltag.

Berlin – dag 2 1/2

Lige en hilsen fra Tzskland. Jeg sidder nede pü en internetcafe og skriver pü et tzsk tastatur. Det er helt umuligt, for de har bzttet om pü z og y, og ö, ä og ü har de slet ikke. Men jeg kan bruge ä i stedet for ö og ö i stedet for ä og sü skrive to a’er i stedet for ü. Sü det vil jeg gäre fra nu af!

Men nu er min tid paa cafeen löbet ud, fordi jeg har siddet og chattet i stedet. Jeg fölger op i löbet af i morgen, formodentlig ogsaa med et par nye billeder. Indtil da, hzg jer alle sammen!

Berlin – dag 2

Skrevet mandag aften:

Så er den første nat overstået, og jeg har mildest talt sovet ad helvede til. Jeg ved det ikke præcist, men jeg formoder, at jeg først faldt i søvn langt ud på natten. Et nyt sted, en anden seng, nye lyde – her til morgen er jeg rimelig smadret, men jeg håber snart, at jeg kan finde nogen Red Bull, så jeg kan vågne op. Jeg har lige været i restauranten og spist lidt morgenmad, som lagde bunden over en sulten mave. Jeg nåede ikke at få aftensmad i går, og da jeg først var hernede sent kunne jeg ikke rigtigt finde noget, jeg kunne spise, så det endte med to gange “Herbst Donut” og en 7up fra “Dunkin’ Donuts”.

Min undervisning starter om 10 minutter, og jeg forventer, at der er en trådløs internetforbindelse, så jeg kan komme på nettet, få opdateret min blog og vist nogen billeder. Men der skulle vel også blive tid til lidt seriøst arbejde med det, jeg er kommet for.

BTW – Jeg hørte lige en person råbte: “Så er vi klar alle sammen”. Dejligt at høre, at man alligevel ikke er helt fremmed. Om det er nogen, der skal være med til det samme som jeg, må tiden vise, men det kan jo være almindelige turister eller forretningsfolk, der har andre planer.

Skrevet tirsdag formiddag:

Undervisningen gik smertefrit, det er ikke pærelet materiale, men det er heller ikke svært at forstå, når det bliver gennemgået. Faktisk er vi kun to betalende deltagere i kurset, den tredje er en lokal gæst fra firmaet, der afholder kurset. Så inklusiv underviseren er vi fire mand i lokalet, og det må siges at være rimelig intimt. Det betyder også, at det er lidt lettere at råbe højt, når der er noget man ikke forstår, så alt i alt må kurset siges at være pengene værd.

I frokostpausen ville jeg forsøge at leje en cykel og tog derfor s-toget mod Reinhardtstrasse, hvor der skulle ligge en forretning, hvor jeg kunne få en sådan. Det gjorde der bare ikke mere, så jeg fik en lang næse. (Jeg fik også lidt senere en “Langnese”, men det er en anden historie.) I stedet gik jeg hundrede meter længere ned ad gaden, hvor jeg vidste, der lå en Subway, hvor jeg kunne få min frokost. Desværre var tiden så fremskredet, at jeg ikke havde tid til at spise den, men i stedet kastede mig ind i en taxa for at komme tilbage til hotellet i tide. Sandwichen blev der først tid til at spise i pausen bagefter.

Efter undervisningen var færdig kl. 17 var jeg supertræt, men jeg tog alligevel en cykeltaxa ned til Potsdamer Platz, hvor der skulle være et større indkøbscentrum (en “arcade”). Det var der også, men udvalget af forretninger var mildest talt elendigt og lignede mere Fisketorvet med tøjforretninger m.v. Neden i kælderetagen var der dog et supermarked, hvor jeg kunne få mine Red Bull og en vare, som jeg tit savner i Danmark, nemlig tørret ananas, som man indtil for få måneder siden kunne få i en tilsvarende vare i SuperBest. Varen her var dog dejligt store stykker, som jeg fortærede i går aftes. Samtidig skulle jeg have noget aftensmad, så jeg tog en “Döner Kebab” hos den lokale tyrker, og damn, den var stor, faktisk så stor så jeg næsten måtte give op.

Jeg tog efterfølgende en cykeltaxa tilbage. Det er ikke helt billigt, men det sparer mine ømme fusser (tak, lorte-Ecco-sko, der gnaver), og det er hyggeligere end i en taxa. Da jeg kom tilbage, så jeg lige det nyeste afsnit af Simpsons, som jeg i løbet af dagen hentede fra min maskine i Danmark sammen med de nyeste afsnit af “Family Guy” og “American Dad”, som jeg ser de følgende aftener, og bagefter gik jeg i seng.

Lige nu sidder jeg i en pause i undervisningen på 2. dag, og jeg har bestemt mig for, at jeg efter seancen tager en tur til KaDeWa, som er et indkøbscenter, der ligger et par kilometer væk. Der kan jeg forhåbentlig se på nogen brætspil, som tyskerne jo er mestre i. Når jeg kommer hjem må jeg så finde nogen at spille dem med.

Berlin – dag 1

Klokken 17:30 hentede en taxa mig og kørte mig til lufthavnen, hvorfra jeg skulle flyve til Berlin med SAS. Check-in var lidt besværligt, for jeg skulle bruge self-service-automaterne, som står i terminalen. De første fem meldte alle et stykke ind i processen, at der ikke var mere bagagestrimmel, så jeg kunne begynde forfra igen. Til sidst lykkedes det dog, og derefter gik alt smertefrit.

Efter 45 minutters flyvning landede i Berlin/Tegel, og efter en 100 meters bustur til terminalen kom bagagen også i løbet af 5-10 minutter, og derefter var det direkte ud i en taxa og på gebrokkent tysk fået fortalt, hvor jeg skulle hen.

Turen gik af industrikvarteret, som mest af alt lignede Halmtorvet på Vesterbro. Vi kørte forbi et område med rødt lys i vinduerne, og et sted stod der også et par letpåklædte damer og bød sig til forbipasserende. Som sagt kørte vi gennem Halmtorvet og Skelbækgade, så jeg følte mig helt hjemme. Der er dog en ting der er anderledes. Vi du tror at taxaerne kører råddent i København, så skal du prøve dem her. De har intet mod at overhale med 100 km i timen på en smal vej med modkørende biler, og jeg tror nok lige at man som cyklist eller fodgænger skal se sig ekstra godt for.

Fremme ved hotellet fik jeg hurtigt tjekket ind, og som det ses af billederne er værelset udmærket kvalitet, og heldigvis kun på 1. sal. Jeg er stadig ikke kommet mig over 12. etage i Barcelona. Hotellet er dog ikke nyt, hvilket man godt kan se på inventaret, og jeg er lidt bekymret, for toilettet vipper. Nå, jeg kan vel smadre det som jeg gjorde med det i Barcelona.

Dobbeltseng, hmm…

Ud i aftenen og få sig en bid mad, en tår at drikke, opspore nogen Red Bull og tage nogen billeder som nok kommer online i løbet af mandagen. Klokken 9:30 i morgen starter undervisning i “JBoss Clustering”, så jeg må hellere være frisk!

‘4 på stribe’ på Revymuseet

I torsdags var jeg sammen en tur på Revymuseet på Frederiksberg, hvor 4 musikere fortalte om deres sange og spillede dem. Det drejede sig om (fra venstre til højre på billedet):

Bertel Abildgaard (arrangør)
Ole Kibsgaard
B-Joe
Jørgen Thorup

Nogen vil nok kende Jørgen Thorup og B-Joe fra årets Melodi Grand Prix, men Jørgen var også i mange år keyboard-spiller i Shu-bi-dua.

D’herrer fyrede den af i en slags rundesang, hvor de hver nåede at spille og synge 4 sange i to afdelinger, og det var endda “rigtig” unplugged, der var hverken mikrofon eller forstærkning. Derfor var det virkelig et intimt show, hvor man fik lov at se, hvad de kunne med 30-40 publikummer i et meget lille lokale.

De fires forskellige kunstneres musik stod i pæn kontast til hinanden og blev derved til en større helhed, og jeg var faktisk overrasket over at høre både B-Joe og Jørgen Thorup, da jeg egentlig ikke var bekendt med deres musik. I de sidste år har de samarbejdet, og det er der bestemt ikke kommet noget dårligt ud af. Jeg købte faktisk B-Joes plade derinde og skal have lyttet til den inden så længe.

Koncerten bød på to ur-opførsler: Ole spillede lidt en ny sang, han arbejdede på, og selvom der kun var skrevet ét vers, synes jeg det er det bedste, jeg endnu har hørt fra ham, og den kunne godt blive et hit, hvis den “kommer ud”. Derudover spillede Jørgen et gammelt nummer med ny tekst, som B-Joe vistnok havde skrevet.

Efter koncerten blev der tid til en autograf og lidt snak med dem alle fire, og jeg må indrømme, at jeg fik et noget mere afslappet forhold til både B-Joe og Jørgen, som jeg havde regnet med var en del anderledes end de viste sig at være. Så det var meget godt. De var faktisk rigtig flinke alle sammen, faktisk så flinke at jeg fik lov til at lave et lille projekt med dem og mit videokamera. Hvornår det bliver færdigt, må guderne vide, men foreviget blev de.