Monthly Archives: October 2005

Farfar sang om fyldepennen

I dag fik jeg endelig taget mig sammen til at få overspillet det gamle kassettebånd, som har ligget og samlet støv på min kommode i knap et halvt år.

På båndet er der 1 minutter og 12 sekunders uddrag af en sang, min gamle, desværre afdøde, farfar (Karl) på et tidspunkt har sunget foran en båndoptager eller diktafon, og den er så senere kopieret og uddelt til familien på kassettebånd.

Nu er den også digitaliseret, og man kan henvende sig til mig, hvis man vil have en lydfil eller en cd med indholdet på.

Teksten er (pånær starten, der mangler) følgende:

…og jeg sparer ej på den
jo jeg har haft fornøj’lse af min lille fyldepen

Af kvinder har jeg kendt en masse og jeg tilstår frit
jeg lånte dem min fyldepen kun næsten alt for tit
men når de først havde lånt den så kom de snart igen
for de var alle glade for min lille fyldepen

Med byens raske piger jeg dansede så let
den bedste af dem alle det var Elisabeth
men hun ej danser mere nu for sagen det er den
at hun har taget skade af min lille fyldepen

De fyrretyve uger de svandt så hastigt hen
så fødte hun til verden en lille rødhåret dreng
og alle de siger at han ligner sin far
så det er naturligt at en fyldepen han har

Nu er jeg blevet gammel og min fyldepen er slidt
det kommer vel nok af at jeg har lånt den ud for tit
men der endnu mange som vil gerne låne den
men nu må jeg skam spare på min lille fyldepen

Ja, det var en værre én…

Hvis man vil spille den på guitar, skal man sætte en capo i 1. bånd og spille følgende akkorder:

C G
G7 C
C C7 F A7
dm G F/C C

eller noget, der ligner. Alternativt kan man lade være med at bruge en capo og i stedet spille alle akkorderne en halv tone højere.

Ole Kibsgaard på Øbro bibliotek

I formiddags havde ca. 20 unger og nogen få pædagoger/forældre sat sig til rette på puder og i stole på Øbro Bibliotek på Jagtvej for at se og høre Ole Kibsgaard underholde i anledning af “Syng dansk”-dagen. Jeg tillod mig samtidig at tage en god time fri fra arbejdet og kigge forbi, og det var bestemt en god ide. Det er fantastisk at se Ole underholde på den måde han gør – med charme, humor, engagement, og alligevel helt nede på jorden.

Underholdningen var en blanding af sange, som blev sunget og fremført på guitar, samt en del tryllekunster – også et par, jeg ikke havde set ham fremføre før. Ole lod i dag hans alter ego, den pukkelryggede Hergott Spiegelhauer (husker jeg rigtigt, Ole?), fremføre tricket med tørklæderne og andet godt ud af ærmet.

“Sætliste”:

  1. Navnesangen (Ole, Mavis, Vitus og alle)
  2. Andreas sang
  3. Kajs sang
  4. Jeg gik mig over sø og land (Hoppeland, danseland, frø-land og mariehøne-land)
  5. Se min kjole (Lilla, rød, blå og alle farver)
  6. Bøvse-prutte-sangen
  7. Bakke-snagvendt-sangen
  8. “Farvel-sang”

Den sidste sang var muligvis den samme titel-løse sang, som blev fremført af Ole og Karla på Pantomime-teatret for et par uger siden – et show jeg stadig skylder at skrive en anmeldelse af. Måske kommer den meget snart.

Showet varede ca. 45 minutter og lod til at være en fornøjelse for både Ole, børn, forældre og – ja, mig. Jeg blev sgu en lille Jan på 4 år igen, der jeg sad dér – ene voksne mand uden egne børn – og følte sig lidt til grin.

De gyldne øjeblikke i dag var:

Jeg har hjemme i frø-ø land,
frø-ø land, frø-ø land
og alle de som frø-ø kan
de har hjemme i frø-ø land

og

Se min kjole, den er lilla som spritterens snude.
Alt hvad jeg ejer, det er lilla som den.
Det er fordi jeg elsker alt det lilla
og fordi en dranker er min ven

Jeg tager forbehold for fejl i citaterne, da de er taget fra hukommelsen.

Barcelona, 2. dag

Følgende er nedskrevet mandag eftermiddag:

Jeg er lige kommet tilbage til hotellet efter en længere tur i byen. Klokken 8 i morges stod jeg op (damn, det er tidligt når man næsten ikke har kunnet sove), åd lidt morgenmad og tog så en taxa til dér, hvor min guidede tur skulle starte fra. Selvom chaufføren hverken talte eller fattede en dyt engelsk, endte jeg dog dér hvor jeg skulle, da jeg havde adressen på et stykke papir. Det lader i øvrigt til at det mere er undtagelsen end reglen, at folk hernede kan tale bare lidt engelsk, også folk i servicebranchen.

Følgende er nedskrevet tirsdag aften:



City-turen var egentlig ikke det helt store. Vi startede med at køre til den gamle bydel, hvor vi skulle bese Katedralen. Den er desværre under restauration, så udefra ligner den blot et skelet af stilladser. Indeni var det dog enorm og ualmindelig smuk. Lyset var dæmpet, mange steder var der tændt lys for de store navne, der lå begravet i kirken, og der var en mindre messe eller gudstjeneste i et lokale, der lå ved siden af.

Der var også en gårdhave, som var beboet af 13 gæs, som symboliserede en 13 år gammel pige, der på et tidspunkt blev dræbt. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, for guiden talte dårligt engelsk, så det var ikke alt, der kom igennem til Nielsen. I haven var der også en kilde, man kunne drikke af.

Vi havde ti minutter i kirken, før guiden gik videre, og da jeg kom ud, var der gået næsten et kvarter, hvilket føltes som alt for lidt tid til at se det hele derinde, og alle var væk. Da jeg ikke anede, hvor de var gået hen, besluttede jeg mig bare for at gå omkring i de 20 minutter, der var til vi skulle videre med bussen, så jeg drak en sodavand og kiggede på endnu en Starbuck’s-café, som åbenbart ligger lige så tæt her i byen som overalt i USA, hvor de efter sigende stort set ligger på hvert gadehjørne. Det var også her, jeg så min første Pizzahut-pizzaria. Du gættede rigtigt: Amerikansk firma.

Busturen gik videre hen til den bydel, hvor der var blevet bygget store anlæg i forbindelse med De Olympiske Lege i ’92. Det er faktisk en rimelig trist historie, for det lader til, at alle anlæggene ikke længere bliver brugt og nu bare står og forfalder. I hvert fald var der ikke meget at se på stadionnet end en nyklippet fordboldbane og en souvenir-forretning. Det lader faktisk til, at byen stadig prøver på at leve af efterveerne fra ’92, som næppe er meget mere end lidt turisme.

Til sidst gik turen til den spanske landsby, som var blevet opført i 1929 (jeg tror det var i forbindelse med det, der på engelsk hedder ”World’s Fare”) for at vise verden hele Spanien på et meget lille område. Man har genopført kendte bygninger fra hele landet på dette lille område.

Det lader dog til, at den store plads i midten benyttes til koncerter og andre arrangementer, og der var faktisk også et glaspusteri, hvor man lavede kander på det tidspunkt jeg var der. I én af kioskerne købte jeg mig en is og en Red Bull, som kostede ca. 20 kroner, hvilket var noget billigere end de ca. 60 kroner, hotellet ville have for et tilsvarende produkt i minibaren.

Vi kørte tilbage til bymidten, hvor jeg gik lidt rundt for at prøve at finde et andet strømkabel til min bærbare, men det var ikke til at opdrive. Til gengæld købte jeg nogen adaptorer til strømstikket, som først konverterer mit trebenede, danske jordstik til et trebenet britisk stik, som med en ekstra adaptor kan konverteres tilbage til et almindeligt europæisk 220 V stik uden jord, som vi også kender i Danmark, og endelig kunne jeg så få strøm til min bærbare.

Vejret var egentlig ikke særlig godt lige nu, det regnede en smule, så jeg tog en taxa tilbage til hotellet, hvor jeg havde lidt tid til at slappe af inden dagens del af konferencen startede. Jeg gik en tur over i indkøbscenteret for at købe lidt at drikke og noget snask. I bunden var der et super-supermarked. ”Bilka go home”, siger jeg bare. Varer fra gulv til loft i to etager i en forretning på størrelse med Metro, hvilket det mere lignede, bare stadig som almindeligt supermarked med enkeltvarer. Det var her, jeg faldt over nogen Simpsons-boxershorts til €4 (30 kroner) stykket, så dem snuppede jeg et par stykker af. De kan ses på opfordring. Samtidig købte jeg mig også nogen Red Bulls, som hernede koster under 9 kroner stykket, hvilket er lidt billigere end grønthandleren på Nørrebro.

Efter shoppingturen var det tid til at registrere sig til konferencen, og det var her, jeg fandt ud af, at der på de to nederste etager i dagenes anledning blev stillet trådløst netværk med Internet til rådighed, så nu havde jeg pludselig fat i Danmark (og Estland, hvor jeg har en af mine venner over i øjeblikket), og det var dejligt at kunne chatte lidt med folk jeg kender igen.

Sidst på eftermiddagen begyndte konferencen så, og i mit tilfælde valgte jeg at følge et tre-timers kursus, hvis tekniske indhold jeg ikke behøver komme ind på her. Det var dog ikke særlig interessant, for der var ikke særligt meget, jeg ikke vidste i forvejen, det hele var bare en anden måde at gøre tingene på end jeg havde set før, så jeg kunne personligt godt have kogt det foredrag ned til under 1 time. Men der var sikkert nogen, der fik mere ud af det end jeg, eller også er niveauet bare ikke højere her.

Efter det kedelige show spiste jeg lidt over 20 aftensmad på Subway, og så lavede jeg vel egentlig ikke så meget mere den dag.

Barcelona, 1. dag (søndag eftermiddag/aften)

Så er jeg ankommet til Barcelona. Flyet var over ½ time forsinket i afgangen, så jeg måtte fordrive lidt mere tid i lufthavnen, end jeg havde regnet med.


Flyveturen var, som den skulle være, uden nogen videre dikkedarer, men dog med tilstrækkelig sidde- og benplads. Der var sgu ingen, der fik lov til at rykke op på de gode pladser, selvom de var ledige.

Undervejs fik jeg en sjus mens vi fløj over alperne, hvilket er et fantastisk syn, selvom alt ser så småt ud fra 10 kilometers højde. Der var masser af sne på toppene og mange byer helt i skygge af bjergsiderne. Jeg har taget billeder deroppefra, men med mit lommekamera, som jeg ikke kan overføre billeder fra hernede, så det må vente, til jeg kommer hjem.

I lufthavnen startede jeg med at gå til den forkerte terminal A for at hente min baggage. Jeg mente ellers, at jeg fulgte de rigtige skilte, og en panser sendte mig også derned. Men baggagen kom i terminal B, så jeg måtte ringe til travel-agency’et og fortælle, at min chauffør, som skulle hente mig, måtte vente lidt endnu. Han var også i terminal A, så det kørte bare på skinner (not). Jeg måtte gennem security igen, før jeg kunne hente min baggage, og udenfor i ankomsthallen stod en herre i jakkesæt og slips og holdt et skilt med teksten ”Jan Norman”. Jeg antog, at det var mig…

Det var så småt ved at blive mørkt mens vi kørte til hotellet, men jeg fik da set en anelse klippeskær og lidt arkitektur på vejen. Det var mange palmer langs motorvejen – dog ingen grisefester lige her.

Hotellet er stort og flot og efter sigende kun 1 måned gammelt. Der er 24 etager og jeg har værelse på 12. etage. Jeg tør ikke trække gardinerne fra og kigge ud, og slet ikke ned. Forbandede højdeskræk!


Værelset er udsøgt og stinker af luksus. Fladskærms-tv’et er dog som fladskærms-tv er: Ikke noget at råbe hurra for, heller ikke på Hilton Hotel. Signalet, man leverer til det, ligner noget der er løgn. Der kunne de lære noget af TDC derhjemme – de har sgu ok tv-signaler i jorden.

Efter at have konkluderet at tre-benede danske jord-el-stik til min bærbare ikke kan bruges i denne del af verden og at jeg derfor ikke lige nu kunne lege med computer. Da jeg heller ikke ville betale 200 kr. for en aftens og formiddags internet, kunne det også været det samme, så gik jeg ud for at kigge på centeret ved siden af og tage nogen billeder af aftenstemningen.

Centeret er et moderne ”mall” à la Fisketorvet (dog sælger de ikke militær-telte, get it?), men indholdet et primært amerikansk kultur, i hvert fald om aftenen. Jeg så både en ”Ben & Jerry’s” (isbar), Häagen Dazs (endnu en isbar), Dunkin’ Donuts, Starbucks Coffee Shop, Burger King, McDonald’s og endelig Subway.

Alt står på (for mig sort) spansk hernede, og da jeg ikke spiser meget af de der burger-mad, er det lidt svært at vide, hvad man kan kan få til sådan én som mig, der ikke bare kan proppe hvad som helst i munden. Jeg så dog noget på et menukort, som jeg kunne genkende: ”Pollo”. Kom ikke og sig, at man ikke lærer noget af at spille computerspil! Jeg husker tydeligt ”Porto Pollo” i Monkey Island, øen med ufattelig mange høns overalt. Så det ved da hvad er.

Men med Subway kan jeg ikke gå helt gal. Og så taler de udmærket engelsk, selvom det hele stadig står på spansk. Men her ved jeg, hvad jeg får. Så jeg tog mig kyllinge-sub. Her i Spanien kan de lave en ordentlig sandwich. To store stykker kyllingebryst og ikke som i Danmark – seks stykker slatten pålæg. Og så er prisen også i orden!

Bagefter var det tilbage og tage et hurtigt karbad og skrive dagbog.