Monthly Archives: October 2014

Lav dine egne computereventyr med BASIC

eventyrEndnu et projekt er blevet færdiggjort i dag, og dette har ligget og ventet i ca. 3½ år. Det drejer om en indskanning af bogen “Lav dine egne computereventyr med BASIC”, som er skrevet af Niels Søndergaard (ham med underteksterne, du ved) og udgivet i 1985. Bogen kan stadig findes på enkelte biblioteker, men ellers er den umulig at opdrive. Hvis du får lyst til at læse i den og måske taste nogle af programmerne ind, kan du finde dig en C64-emulator og så ellers bare gå i gang.

Du kan hente bogen og læse mere om at køre en C64-emulator med spillene her.

Disclaimer: Det er ikke min intention at træde nogen over tæerne ved at lægge disse dokumenter på nettet. Offentliggørelsen her har kun til formål at gøre en gammel bog, som ikke længere kan købes, tilgængelige for de fans, der stadig ønsker at læse den.

RUN Dansk Commodore-magasin

run-logo

Jeg har i dag lagt indskanninger af fem gamle computerblade op på min hjemmeside. Det drejer sig om “RUN Dansk Commodore-magasin”, som udkom i perioden 1984-1986 (senere under navnet “Dansk RUN”). Du kan se resultatet her:

RUN Dansk Commodore-magasin – PDF-katalog

Det er ikke min intention at træde nogen over tæerne ved at lægge disse dokumenter på nettet. Offentliggørelsen her har kun til formål at gøre nogle meget gamle blade, som er umulige at skaffe, tilgængelige for de fans, der stadig ønsker at læse dem.

Opdatering 15.9.2015: Hjemmeside www.retro-commodore.eu har disse og endnu flere blade i sit arkiv.