Anmeldelse af Peter Jacksons Hobbit-filmtriologi

Jeg har forsøgt at pleje en forkølelse ved at gense de to første film i Peter Jacksons Hobbit-trilogi og endelig få set den sidste, som jeg ikke gad betale for at se i biografen, efter jeg var blevet slemt skuffet, da jeg så den anden film.

Lad mig starte med at gøre det klart, at jeg har set “extended edition” af filmene i 2D-udgaver i Blu-ray-kvalitet med de klassiske 24 billeder i sekundet, altså en noget anden oplevelse den, man fik i de moderne biografer, som viste filmene i 3D med 48 billeder i sekundet (HFR – high frame rate) og formentlig også højere opløsning. I biografen brød jeg mig ikke om HFR, og 3D-oplevelsen virkede mere som en overdrevet brugt effekt end en decideret forbedret filmoplevelse. Min konklusion er også klar: Jeg synes, at filmene fremstår bedst i 2D med det filmiske look, som den klassiske billedhastighed giver. Jeg kommer formentlig aldrig til at bryde mig om HFR ligesom jeg afskyr “motion flow” på tv, som giver lidt den samme visuelle effekt.

Jeg husker ikke filmene nok til at kunne erindre forskellene mellem biografudgaverne og det forlængede udgaver på Blu-ray, så jeg har ingen mening om, hvorvidt det gør filmene bedre. Jeg har heller ikke læst bøgerne, så jeg ved ikke, hvor meget der er lavet om, men det skulle da undre mig, hvis ikke der er pillet hist og her. Jeg vil dog sige så meget, at jeg ikke synes, at historien behøvede at blive fortalt med tre film og en spilletid på lidt under 9 timer. Der er mange, lange kampscener, som jeg mest af alt havde lyst til spole henover, især de dele, hvor Legolas viser så totalt overdrevne evner udi taktik og evne til at forudsige alle verdens elementer til fuldt at kunne udnytte det, lige meget hvor fake, det ser ud. Faktisk er det så langt ude, at jeg burde sidde og grine af, hvor tåbeligt det hele er, men jeg tror rent faktisk Peter Jackson mener det seriøst, og så er det ikke sjovt. Og når vi er ved “fake”, så er der en del CGI-elementer, som ser meget kunstige ud, fx noget så simpelt som røgen i Gandalfs pibe i en scene til visse af monstrenes bevægelser. Om det er lavet med overlæg, ved jeg ikke, det bryder bare illusionen hos mig.

Og lad mig så dvæle lidt ved Peter Jackson: Jeg bryder jeg ikke om hans måde at skrive og instruere film på. Jeg har også set “Lord Of The Rings”-trilogien og “King Kong”, som heller ikke faldt specielt meget i min smag. For mig at se skruer han op for alle effektknapper på én gang uden at skrue dem ret meget ned igen, så jeg er mæt efter en halv time. Desuden benytter han næsten enhver given lejlighed til at smide et klassisk filmgreb eller helt eller delvis forudsigelig replik ind i filmen (jeg kaldet det hele for klicheer), så rigtig store dele af filmen og især dens overraskelser bliver forudsigelige. Det kan være et blik, en speciel kameravinkel eller ordvalg eller måden en replik siges på. Især i den sidste film sagde jeg mindst 25 gange højlydt: Det kommer til at ske senere, nu skal der ske det, nu siger han det, og nu kommer den og hjælper, eller jeg kunne tælle ned til en overraskelse. Hvis en karakter stillede et spørgsmål, kunne jeg næsten ordret svare, før den anden karakter på skærmen havde mulighed for det. Alt sammen forudsigeligt og dermed ligegyldigt. Jeg er ikke bleg for at kalde de to sidste film i serien for klicheernes holdeplads, så det gør jeg.

Når alt det negative så er af vejen, så er der meget smukke scener i filmene, og det er nok i virkeligheden det bedste, jeg har at sige om filmene.

An Unexpected Journey (2012):
Dette er helt klart den bedste af de tre film, og jeg ville gerne have haft, at Peter J havde kogt filmene ned til én film og holdt den til den opskrift, han har brugt i denne film, for den er faktisk ok, selvom den ikke er fantastisk. Især scenerne i “The Shire” er meget smukke. ★★★★☆☆

The Desolation of Smaug (2013):
Filmen går amok i scener, der virker, som om de medtaget og filmet på en bestemt måde for at give større 3D-oplevelse, ikke fordi de på anden måde er berettigede eller nødvendige for filmen. Som tidligere nævnt er der alt for mange klicheer, og det trækker gevaldigt ned. Smaug er flot animeret, men filmen bør have mere at byde på. Det synes jeg bare ikke, den har. ★★☆☆☆☆

The Battle of the Five Armies (2014):
I denne film er der skruet lidt ned for 3D-effekterne/scenerne i forhold til 2’eren, men der er stadig alt for mange klicheer. Især hele den sidste 1½ time af filmens kampscener indeholder stort set ingen overraskelser, og jeg ventede ærligt talt bare på at få det overstået. Gandalfs afsluttende bemærkninger havde jeg ventet på i sammenlagt to film, og de kom selvfølgelig. ★★★☆☆☆

Dette er vist samtidig de sidste Peter Jackson-film, jeg kommer til til at kaste mig over.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *