Fornuftig videokonvertering

Efter flere halvhjertede forsøg på at få konverteret mine gamle video8-bånd fra “gammeldags”, analoge videokameraer havde jeg midlertidigt opgivet for et års tid siden, men en dag kom jeg på Åboulevarden tilfældigvis forbi en forretning ved navn Video-C, som specialiserer sig i konvertering og overspilning af alle mulige typer film.

Det viste sig, at jeg for en håndfuld penge (knap 300 kroner) kan få overspillet ét 90 minutters video8-bånd til miniDV, som er den båndtype, der går i dagens digitale videokameraer, og sådan et har jeg jo stadig).

Jeg bestilte en overførsel af det gamle videobånd med mors og fars sølvbryllup og hentede i dag de to nye miniDV-bånd, og jeg har her til aften siddet og overført begge to til computeren, og jeg må sige, at kvaliteten er i orden, i hvert fald mindst lige så god som jeg ville have krævet.

Nu kan jeg så endelig få optagelserne redigeret og smidt på noget dvd, som de gamle så kan få som gave. Det håber jeg, de bliver glade for. Jeg ved, at de ikke læser min blog her, så jeg kan godt afsløre mine intentioner. Men lad lige være med at fortælle dem noget…!

På sigt vil jeg få forretningen til også at overføre de to andre bånd, jeg har liggende: Mors og fars 50 års fødselsdage fra ’93 og ’96.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.