Ferierapport – 3. dag

Følgende er nedskrevet torsdag aften:

Turen gik onsdag morgen til Christiansø, og der er sateme flot, og jeg kan da kende lidt af det igen, og jeg tror faktisk nu, at det er Store Tårn, jeg husker, og ikke Østerlars Kirke, som jeg skrev i går. Jeg har gået begge øer rundt og tager oceaner af billeder.

Da jeg kom tilbage til “fastlandet”, var der lige tid til at tage et lynbad, skifte tøj, spise og så stille sig i kø foran Oluf Høst-museet for at få en god plads til aftenens koncert. De har godt nok ikke så godt styr på det deroppe. De kan hverken blive enige om, hvornår der åbnes, eller om hvor vi skal ind. De 60 første, der købte billet, havde fået reserveret en siddeplads, men det var også helt til grin. Stolene var placeret langt væk fra scenen, så vi (jeg og tre andre kendte tv-2-fans) satte os i stedet på græsset foran scenen. Siddepladserne kunne være lige meget, for man måtte rejse sig op under koncerter, og så kan dem, der sad ned, ikke have set noget.

Koncerten var ganske udmærket og bød på en masse numre, som aldrig bliver spillet ved de store koncerter. Der blev da også varmet op til årets festivalkoncerter med en masse hits.

Sætliste:

Kærligheden overvinder alt
Sådan er det bare
Samfundets skyld
Morgen i april
Sommer i DK
Nærmest lykkelig
Turbo
Kom lad os brokke (kort udgave m. Lady Madonna)
Fald min engel
Nutidens unge

Verdens lykkeligste mand
Line Jørgensen
Big time
Klasselærer
Lykke på rejsen
Popmusikeren
Blod, sved og tårer (m. Hist hvor vejen slår en bugt)
Jeg vil ha dig
Rigtige mænd
Lanternen

Kys bruden (ønsk selv, det blev ikke “Boligblok A” – øv)
Bag duggede

(titlerne er direkte afskrift af sætlisten og ikke de officielle sangtitler, og teksten i parentes er mine egne bemærkninger)

Efter koncerten tog jeg en sjus sammen med de tre andre på en café/værtshus-ting, hvor vi samtidig lige hilste på Georg (eller nærmere, det var vist mere Georg, der hilste på Ingrid… )

Og by the way, luftmadressen var igen utæt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.