Carsensen & Wivel på Hovedbanegården

For et par uger siden slog jeg lige et smut forbi Hovedbanegården med to bøger og en dvd i tasken. Povl Carstensen og Thomas Wivel skulle i Go’ Aften Danmark og promovere deres nye bog “Det mest pinlige”, en mængde historier indsamlet fra publikum til deres sidste show “117 ting mænd og kvinder burde vide om hinanden”.

De to bøger, jeg havde med, var Povls to bøger (med titlerne “Etværelses med spisetoilet” og “Ventetiden er gratis”), han skrev får nogen år tilbage og som jeg fandt i et antikvariat sidste år, og dvd’en var Thomas Wivels “Med ryggen mod muren”.

De to herrer kom ud fra TV 2 efter programmet, og til min overraskelse var jeg den eneste (nørd!) autografjæger på stedet. Som sædvanlig gik jeg halvt i koma og fik slet ikke spurgt om det, jeg skulle, i stedet fik jeg Povls historie om, at de to bøger skullet have lignet hinanden til forveksling (samme antal sider), men at bogtrykkeren havde fået sat den ene bog i en anden skriftstørrelse.

Som tak for autograferne stak jeg Povl en mini-dvd, som jeg havde lavet, da jeg ugen forinden var faldet over et gammelt videobånd med en tv-udsendelse fra 31. december 1999, hvor han optræder i et nytårsprogram med sin kontrabas og synger en rap. Efter Povls eget udsagn (jeg spurgte) havde han ikke selv en optagelse af programmet, så jeg tror han blev glad for den – han skrev i hvert fald “tak for dvd” i bogen.

Mærkeligt nok kan han ikke huske hvem jeg er (jeg har ellers mødt ham tre gange før, dels for at videooptage deres show ude på Fisketorvet), dels for at aflevere en dvd med det optagede show og nogen billeder, og i sin tid lovede han ellers mig en dvd, men jeg hørte aldrig noget fra ham, så det kniber nok med hukommelsen (og synet – han skrev mig ned i sin kalender!).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.