USA-turen – de sidste dage

På 7. dag af min USA-tur var jeg i forlystelsesparken Universal Studios i Los Angeles, og det var en dyr fornøjelse. Jeg valgte at lade mig overtale til at købe et “front-of-line pass” til $114 (knap 700 kroner), sådan at jeg kunne springe køerne til forlystelserne over – vel at mærke køer, som slet ikke var der, fordi der ikke var særlig mange mennesker denne dag. Forlystelserne synes jeg dog ikke var særlig interessante. The Simpsons Ride, som var én af de højt proklamerede “aggressive rides” var blot en simpel projektion af en rutschebanetur på et omnimax-lignende lærred, som man kiggede på siddende i et sæde, der hoppede lidt op og ned. “The Mummy”-turen var noget vildere, men slet ikke på højde med, hvad en rigtig rutschebane kan præstere. Jeg tog også busturen gennem deres filmby, hvor jeg ikke synes der var så meget interessant at se på andet end den smadrede verden fra “War of the Worlds”, som var vildt flot. 3D-effekterne i “Planet of the Apes”-tunnellen undervejs på busturen var stort set ikke eksisterende og helt til grin. “Terminator 3D”-forestillingen var rimelig fed og helt klart den bedste oplevelse denne dag. Den bestod af en ca. 20 minutter lang tur i 3D ind i verdenen fra Terminator 2, hvor Arnold spiller Terminator, der sammen med John Connor tager på en vild motorcykeltur og er i kamp med diverse robotter. Alt i alt vil jeg dog stadig mene, at billetten til denne park var alt for dyr, den burde have været i hvert fald 400 kroner billigere.

Se billeder fra dagen i dette galleri.

8. dagen var min sidste dag i L.A., og jeg valgte at tage bussen til Santa Monica for at se bare én af L.A.’s berømte strande. Der var rigtig smukt, og jeg kunne for $3 sidde i et lille pariserhjul og nyde udsigten. Desværre tog busturen næsten 2 timer hver vej, og jeg havde derfor ikke ret lang tid, før det blev mørkt. Der blev dog tid til at gå en tur ned af “Strøget”, hvor jeg kom forbi en skopudser-stand med højt hævede stole. Skopudseren kiggede ned på mine sko, da jeg nærmere ham, og så rystede han på hovedet, hvorefter jeg måtte hoppe op og få den store tur. De trængte også virkelig til en kærlig hånd, så det fik de.

Se billeder fra dagen i dette galleri.

Den sidste dage af min tur brugte jeg på at fragte mig selv til Orlando med fly, tage i Kennedy Space Center og en shoppingtur, hvor jeg forgæves forsøgte at finde et teleobjektiv til mit kamera. Da jeg ankom til Orlando glemte jeg uheldigvis at tage min computer med ud af flyet og opdagede det desværre først, da jeg kom ind til hotellet, men der var det for sent. Selvom jeg har efterfølgende har spurgt alt og alle, der måske kunne skaffe den tilbage, er den ikke blevet fundet. Jeg måtte derfor klare resten af ferien med min HTC Hero og trådløst internet. Kennedy Space Center var meget sjovt at opleve, for der får man virkelig lov at se, hvor store raketter det er, NASA har sendt i vejret. Der er dog også meget turist-fis, som ikke tiltaler en nørd som mig så meget.

Se billeder fra Kennedy Space Center i dette galleri og andre billeder fra Orlando i dette galleri.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.