Category Archives: Anmeldelser

Kaya og Ole på Albertslund Bibliotek

I går aftes optrådte Kaya og Ole på Albertslund i en god halv times tid foran knap 20 børn og ca. dobbelt så mange voksne. De var som altid veloplagte, og publikum nød de søde sange for børn og barnlige sjæle.

Jeg kom ½ time før og kunne derfor overhøre “lydprøven”, som bød på et par af sangene plus et eller andet engelsksproget nummer, som Kaya sang.

Efter koncerten fik jeg den sædvanlige autograf og en lille snak med Ole, og han fortalte lidt om sine fremtidige projekter, som lød rigtig spændende.

Har du købt pladen til dine børn?

Tom McEwan og Ole Kibsgaard på Ingolfs Kaffebar

I søndags var det igen Ole-tid på Ingolfs Kaffebar, denne gang optrådte han ligesom sidste år sammen med Tom McEwan.

På trods af at antallet af fremmødte børn var mindre end sidste år, var showet fyldt med mere energi og sjov end sidste gang, og de voksne var godt med.

Ole havde (foruden sin guitar selvfølgelig) igen taget sin kontrabas og et nye tryllenumre med. Han tryllede en publikums pengepung væk i en kasse og kunne ikke få den tilbage, så nummeret blev droppet, og han havde nær glemt at give kvinden sin pung tilbage, men det skete vist i sidste øjeblik efter showet.

“Sætlisten” lignede (imod forventning) faktisk forbløffende lidt showet fra sidste år bortset nogen af sangene og indledningsnummeret med “The talking drum”. Det hele var en god blanding af:

  • The talking drum og råb på afrikansk
  • Navnesangen og “På gensyn”-sangen
  • Jonglering og kast med riskorn (og kinesisk kåbe)
  • Be bob a lu la (med publikum på kor)
  • Et rigtigt jazznummer for trommer og (kontra)bas
  • Fy fy skamme-sangen
  • Andreas & Kajs sang samt bakke snagvendt-sangen (ekstranummer)

Dagens højdepunkt:

  • Og hvis man siger “Ingolfs kaffebar”, bliver det til…?
  • (intet svar fra publikum)

Jeg fik efterfølgende en autograf og fik sagt pænt tak for julekortet.

Kaya Brüel og Ole Kibsgaard på Ingolfs Kaffebar

I søndags den 9. juli var jeg lige et smut forbi Ingolfs Kaffebar på Amager, hvor Kaya Brüel og Ole Kibsgaard skulle lave børneunderholdning med en masse sange fra Kayas plade “Jeg fandt en sang på vejen”.

Det var et noget andet arrangement end koncerten i Roskilde Bypark for et par uger siden, der var nemlig kun en guitar som primært instrument og en axylofon og kazoo som Kaya spillede lidt på.

Ole havde også taget en nyindkøbt kontrabas med, som han spillede det afsluttende nummer med, og han fik også lov at trylle lidt med malebogen, æselposen, de farvede snore og det bevægende kort.

Sætlisten husker jeg ikke helt, men der har nok været godt 12-14 numre fra pladen, heriblandt:

  • Vaske-Per og Sjaske-Per
  • Der lå en lille pebernød
  • God morgen
  • En lille sang
  • Noget om en pige med musik i
  • Tømrermester planke
  • Blæsten har så travlt i dag
  • Greven skød på ræven
  • Der er et lille ur
  • Frøerne de kvækkede
  • Jeg tar et stykke kridt
  • Rapanden Rasmus

og muligvis også “I Afrika” og “Jeg kan se den mørke nat”.

Kaya Brüel i Roskilde Bypark

I torsdags mødte jeg et par timer senere fordi jeg lige ville slå et smut forbi Roskilde Bypark, hvor Kaya Brüel holdt børnekoncert sammen med mit band, som blandt andet omfatter Jacob Christoffersen og Ole Kibsgaard, som jeg jo også kender fra Shu-bi-dua.

Vejret var fantastisk og flere hundrede mennesker havde taget tæpper med og sad på den stejle græsplæne, der hældte ned mod scenen, hvor de 6 stod og fyrede den af og så ud til at have det sjovt.

Koncerten bestod af de fleste af de sange, som findes på Kayas nyeste plade “Jeg fandt en sang på vejen”, som består af en masse sange som hendes oldefar Axel komponerede til Halfdan Rasmussens tekster. Sangene er smukke som Kaya selv, og hendes stemme er fantastisk til børnesangene.

Efter koncerten hilste jeg som mange andre lige på Kaya, Jacob og Ole og købte pladen og fik et par skrivere på. Jeg fandt også en sammenkrøllet og henkastet sætliste, som jeg var så fræk at tage med hjem.

Det var en fantastisk formiddag, og jeg kan kun opfordre alle til at tage en tur i Kongens Have på lørdag den 8. juli for at se et tilsvarende arrangement, og desuden kan Kaya og Ole opleves alene sammen på Ingolfs Kaffebar på Amager dagen efter.

Musik på Perlen

I torsdags tog jeg en tur til Café Øens Perle på Kastrupvej, Amager, hvor jeg havde hørt, at der ville blive spillet god musik med kendte mennesker og så til en fornuftig pris.

Cafeen er et ikke særlig stor, så det er meget intimt, når der spilles musik for gæsterne, og denne aften var det Charlotte Fich, der sang, mens Ole Kibsgaard, Peter Kibsgaard, og Kim Kibsgaard (normalt går sidstnævnte under navnet Kim Daugaard) spillede på livet løs. Kendere vil opdage, at Ole og Kim begge er med i Shu-bi-dua, og da jeg render lidt i røven på Ole er det derfor, jeg havde opdaget dette arrangement. At det foregik på Cafeen er ikke et tilfælde, den ejes nemlig af Ole og hans kone.

Jeg var i god tid og fik derfor én af de bedste pladser, og jeg fik selskab af US (en gurli), som også tog de billeder, jeg har fået lov at bruge her.

Det blev til 10-12 sange i to sæt, og det var ganske hyggeligt og efter min mening meget vellykket, selvom det fra udøvernes side blev understreget, at det kun var anden gang, man optrådte i denne opstilling, og man havde ikke lige øvet så meget.

Jeg kendte personligt kun to af de numre, der blev spillet, nemlig

  • (It’s Got to be) Perfect
  • A Rockin’ Good Way

Sidstnævnte er i hvert fald indspillet af Shakin’ Stevens sammen med Bonnie Tyler i 80’erne, men er muligvis endnu ældre.

Ivan Pedersen i Rødovre Centrum

Klokken 17 gik Ivan Pedersen og en to-personers trio på scenen i Rødovre Centrum og spillede en god halv time med mange af Ivans egne sange, både gammelt og nyt. Så vidt jeg kunne forstå på en mand, jeg talte med, muligvis manageren, manglede den afstumpede trio vist en trommeslager, der ikke kunne komme.

Jeg fik desværre ikke fat i de to herrers navne, men de spillede ganske fortrinligt og formåede at give liv til Ivans sange, selvom de kun var guitar og klaver, ind i mellem assisteret af Ivan på guitar eller tambourin.

Det var som altid en fornøjelse at høre Ivan synge med sin markante og smukke stemme, og selvom det var en eftermiddagsforestilling i et indkøbscenter var der alligevel mødt knap 100 mennesker op, hvilket er noget mindre end Birthe Kjær åbenbart havde trukket derude i går, et faktum som Ivan selv pointerede.

Efter koncerten ville jeg høre Ivan, om jeg kunne få lov at få sætlisten med hjem, men jeg nåede ikke at få fat i ham før han var smuttet, så guitaristen i trioen endte med give mig få lov til at tage den.

Sætlisten:

  1. Half a man
  2. Hul i maven
  3. Savner hjerte
  4. Ud i det blå
  5. Alting én gang til
  6. Bitter Moon
  7. Don’t Jump the Ditch (ekstra)

Jeg tog en del billeder, men jeg kender sgu ikke mit kamera godt nok endnu, for mange af dem var uskarpe, så det øverste i sin lille størrelse var noget af det eneste, der kunne bruges.

Google to the rescue

I søndags havde jeg besøg af en kammerat, og tilfældigt kommer vi endnu engang til at snakke om John & Aage og den herre Povl Carstensen, som spiller Aage, og han nævner to humoristiske bøger, som Povl har skrevet, og som jeg ikke kender eksistensen af (titlerne er “Etværelses med spisetoilet” og “Ventetiden er gratis”).

Det kunne jeg ikke lade sidde på mig, så næste formiddag fik jeg dem hurtigt opsporet på biblioteket, men i stedet for at ulejlige mig ned og låne den fandt Google hurtigt et antikvariat på Østerbro, som åbenbart var ét af de få steder, hvor bøgerne kan opstøves, og et time efter var de mine.

Det er jo sjovere at eje bøgerne, for så kan man også få dem signeret, ligesom min John & Aage-cd og dvd.

tv-2 i VEGA den 17. februar


(c) 2006 rosenauer.dk – benyttet med tilladelse.

Stemningen var helt i top, da de gamle drenge fyrede op under VEGA fredag. Lyden af astronautkommunikation efterfulgt af den sædvanlige “Bornholm, Bornholm” satte en fantastisk koncert i gang, hvor intet mindre end 10 af numrene fra den nye plade blev spillet. Måske vil nogen kalde det et farligt sats, men med over 120000 solgte eksemplarer mener jeg, at det er et sikkert og rigtig godt sats. Publikum tog også rigtig godt imod numrene, der spænder over 80’er-pop med nummeret “Hvem vil danse?” til opera i nummeret “Under den sidste hvide bro”, hvor man til lejligheden havde fået følgeskab af operasangerinden [], der efter min mening overspillede divarollen en anelse på scenen. Disse numre blev sammen med andre nye og klassikere som “Nærmest Lykkelig” og “Det mørke Jylland” til et komplet 1. sæt, der rev benene væk under publikum, og det kunne man tydeligt mærke, da drengene gik på efter pausen. Publikum fik serveret et medley af fem sange fra 80’er i et 10 minutter langt medley, og især nummeret “Fantastiske Toyota” for alvor, men lidt uventet, publikum til at synge med. Resten af sættet var igen blandet nyt og klassisk, og blev afsluttet med 4 ekstranumre, hvor vi blandt andet fik det nye nummer “Et helt almindeligt liv”, som er en smuk til nummeret “Kys det nu”, fra den nu kanon-iserede plade “Nærmest Lykkelig” fra 1988, og koncerten sluttede som sædvanligt med “Bag duggede ruder”, hvor et par enkelte fans tændte et par stjernekastere, dog uden at en hurtig opvågnet vagt gjorde noget ved andet end lige at gå forbi.

Aftenen var hver en krone værd, og der blev som sædvalig ikke spillet for højt. Rent teknisk var lyden helt i top, og der var kun et par enkelte fodfejl i en ellers perfekt koncert, som får 5 ud af 6 guitarstrenge.

Sætlisten kunne man ikke få med hjem, men hukommelsen afslører vist det meste herunder, selvom rækkefølgen måske er en anelse forkert. Titlerne er så vidt muligt dem, som Steffen plejer at bruge på sætlisterne – lettere omskrevet fra originalerne.

Husk så lige at tjekke Martin Rosenauers hjemmeside og alle de fede billeder, han har taget. Jeg har fået lov at låne et enkelt, som du kan se ovenfor, det er godt nok taget til koncerten i VEGA dagen før.

1. sæt:
(Bornholm, Bornholm)
Hallo hallo
Åh kom nu hjem
Moonwalking
Kontoret lukker
Big time
En mand og sin eller hans hund
Nærmest lykkelig
Det mørke Jylland
Skanderborg Station
Under den sidste hvide bro
Eventyr for værdigt trængende
Hvem vil danse
Nå nå

2. sæt:
(Kong Christian)
Motorvej/Dazu-Eisgekühltes Coca-Cola/Fantastiske Toyota
Natradio/Verden perfekt
Sporløs
Skolens højeste snit
Line Jørgensen
Klasselærer
Popmusikeren
Hele verden fra forstanden
Rejsen til Rio
Be ba ba lu la
Fald min engel
Lanternen

Xtra-numre:
De første kærester
Et helt almindeligt liv
Kys bruden
Bag duggede
(Donau-valsen)

Udmærket tv-2-koncert i radioen

I eftermiddag var tv-2 i Radiohusets studie 4 og spillede en to timer lang koncert i programmet “P3 Sessions” krydret med interviews og anekdoter, en programserie som i princippet minder om konceptet Live by Request.

Koncerten skulle forestille at være en del udvalgte numre fra den nye plade samt et tilfældigt udpluk af gamle hits. Det sidste skulle foregå ved at der blev trukket tilfældige gaver fra et juletræ, som indeholdt et citat fra forskellige gamle numre. Nogen skulle efter Steffens eget udsagn være numre, som de ikke havde rørt siden 80’erne.

De ti numre, der blev valgt, var dog ikke overraskende. Det var 10 kendte numre, som mere eller mindre altid bliver spillet, så her var der ingen overraskelser, og jeg tvivler på at udtrækningen har været særlig tilfældig – og hvorvidt der har været de påståede sjældne numre i blandt.

Sætlisten var:

  1. De første kærester på månen
  2. Kontoret lukker nu
  3. Natradio / Vi skaber en verden perfekt
  4. Kys bruden
  5. Bag duggede ruder
  6. Sporløs
  7. Skolens højeste snit
  8. Big time og honning
  9. Åh kom nu hjem
  10. Under den sidste hvide bro
  11. Fald min engel
  12. Rigtige mænd
  13. Moonwalking
  14. Rejsen til Rio
  15. En lykkeligt good-bye
  16. Fri som fuglen
  17. Line Jørgensen, Voldum
  18. Hele verden fra forstanden
  19. Jeg vil ha´ dig
  20. Popmusikerens vise

I øvrigt var det ikke kun nye numre, der var blandt de på forhånd valgte. Steffen havde ikke uventet fredet “Fald min engel”, så den med sikkerhed blev spillet, men også numrene “Rejsen til Rio” og “Popmusikerens vise” var blandt de planlagte numre.

Der var forskellige gæster undervejs, fx Julie Marie og Outlandish. Sidstnævnte sang med på “Popmusikeren”.

Jeg ventede spændt på at få “Kontoret lukker nu” i en live-udgave, men den holdt ikke i den udgave, der blev spillet, der var horn på og alt for lidt keyboard, hvilket er samme grund til at “Læn dem ud” heller ikke holder, når de spiller det live. Begge numre er dog fænomenale i studieversionerne.

Overall var koncerten ganske udmærket, og lydkvaliteten var i top i modsætning til i søndags, og så kunne man se koncerten live fra et webcam opstillet i studiet, og selvom kvaliteten herpå var rimelig dårlig var det dog bedre end ingenting.

Kim Larsen & Kjukken i VEGA

Lørdag aften – VEGA er fyldt til randen, og scenen bliver indtaget af fire mand i megen forskellig alder, og stedet forvandles til en fest. Så har det altid været, og sådan bliver det ved med at være, og med Kim Larsen ved man aldrig hvad man får serveret, i hvert fald hvis der går et stykke tid mellem man går til koncert.

I dag var temaet “julekoncert”, og den største del af sætlisten var fra den seneste plade “Glemmebogen – Jul & nytår”, men der blev også plads til mere eller mindre kendte klassikere fra stort set hele repertoiret, se bare:

1. sæt:

Dejlig er jorden
Nu er det endelig jul
Strengelegen
Hvis din far gi’r dig lov
Liden sol
Så’ det jul
Lysets engel går med glans
En rose så jeg skyde
Højt fra træets grønne top
Hvad skal jeg gøre
Jutlandia
Sømand ombord

2. sæt:

Midt om natten
Joanna
Sig nærmer tiden
Sikken voldsom trængsel
Kvinde min
Køb bananer
Christianshavns kanal
Uma na na
Gør mig lykkelig
Rabalderstræde
Kimer i klokker

Ekstranumre:

Et barn er født i Betlehem
Tak for alt i det gamle år

Nummeret “Hvad skal jeg gøre” lader til at være et nyt nummer.

Højdepunkter:

  • Bassisten Jesper Haugaard havde en kontrabas med på scenen.
  • Midt om natten blev spillet unplugged.
  • Karsten Skovgaard stemte sin guitar under pausen i “Rabalderstræde”, og lige bagefter stemte den slet ikke. Det kunne godt ses på hans ansigtsudtryk.
  • Jesper Haugaard spillede som sædvanlig med én hånd på hvert instrument både keyboard og bas samtidig i “Kvinde min”.