USA-tur – dag 5

Jeg havde for mange år siden bestemt mig for, at hvis jeg nogensinde fik chancen, ville jeg overvære en optagelse af The Tonight Show with Jay Leno, et klassisk amerikansk talkshow, som sendes på tv-kanalen NBC. Jeg startede med at se programmet tilbage i slut-90’erne, da det blev vist på den europæiske søsterkanal CNBC Europe, som jeg en overgang kunne få i den fulde tv-pakke. Senere er programmet blevet vist på dansk tv, og man har også kunnet se det på andre måder. Siden dengang har jeg været specielt glad for mandagsudsendelserne, fordi de som regel indeholder et segment, hvor værten Jay Leno præsenterer sjove avisudklip med stavefejl og andre uheldige ting.

Dag 5 på denne USA-tur var en mandag, og jeg var i Los Angeles, hvor programmet optages, så jeg fik formentlig ikke en bedre chance nogensinde. Billetter skal normalt reserveres 4-6 uger i forvejen, hvilket ikke var muligt for mig at gøre, så i stedet skulle jeg håbe på at få fat i én af de få ekstra billetter, der uddeles til de hurtige, der møder op ved studiet før kl. 8 om morgenen. På programmets hjemmeside beder de om, at man møder op i god tid, da der kan være lange køer. Derfor stod jeg op kl. 4:25 om morgenen for at kunne være på pletten før kl. 6 om morgenen, altså to timer før dørene åbnede. Jeg var den første på stedet kl. 5:45, og den anden person i køen ankom kl. 7:15, hvorefter der så ikke kom flere, og vi fik altså begge vores billetter. På dem stod, at der ikke måtte medbringes store tasker, fotografiapparater og kameratelefoner under optagelsen, så jeg bandede højt, da jeg indså, at jeg måtte tilbage til hotellet (en god halv times rejse hver vej) for at aflevere mine ting, som jeg havde taget med mig.

En billet er ingen garanti for at man kommer ind, da der med vilje uddeles flere billetter ud end der er pladser, sådan at man er sikker på at få fyldt studiet op. Så hvis man vil være sikker på at komme ind, skal man møde op tidligt et sted, hvor den næste kø starter. Programmet optages ved 3-4-tiden om eftermiddagen, og man skal møde noget tidligere, jeg husker dog ikke præcis hvornår. Jeg mødte op lidt over 12 og var ca. nummer 15 i køen, hvor jeg faldt i snak med en mand og hans far, som var meget snakkesalige. Faren var på besøg i L.A. fra Buffalo, og den næste time gik derfor rimelig hurtigt. På dette tidspunkt blev vi flyttet fra køen til en ny kø inde foran studiet, hvor man heldigvis beholdt sit nummer fra den forrige kø. På vejen skal man igennem “security” (en metaldetektor og inspektion), og til min store forbløffelse viste det sig, at folk blev lukket igennem, selvom de havde både fotoapparater, kameratelefoner og store tasker med. Det, de havde ment med beskeden på billetten, var at det var forbudt at bruge udstyret i studiet, men man måtte godt have dem med. Jeg kunne med andre ord have sparet mig for min ekstra tur frem og tilbage til hotellet.

I den sidste kø udenfor studiet sad vi i skygge, og det var ud på eftermiddagen, hvor det bliver smøkøligt i L.A. på denne årstid. Jeg havde ikke taget de lange underbukser og en jakke med, så jeg begyldte at småfryse, og vi sad der i over en halv time, før vi blev lukket ind i et lige så koldt studie. Jeg var så heldig at få den sidste plads på stolerækkerne på gulvet, hvilket betød, at jeg var blandt dem, som kunne få lov at rejse mig i starten af programmet, gå hen til scenen og give værten et håndtryk. Det betød også samtidig, at jeg kunne se frem til at komme på amerikansk tv.

Før optagelsen var der en gut, som varmede publikum lidt op, hvorefter Jay Leno kom ind på scenen og snakkede i ca. 5 minutter med forskellige publikummer, som havde spørgsmål, og et par stykker fik lov til at få taget et billede med ham. Derefter gik han ud og tog sit jakkesæt på, og så rullede kameraerne ellers i den time, programmet varer. Konceptet er ganske simpelt, at man optager programmet fra ende til anden uden at tage noget om, og på de steder, hvor der er reklamepauser i udsendelsen, spiller husorkestret en sang, og i tv-udsendelsen får man så kun starten og slutningen af sangen med.

Jeg fik som lovet lov til at give værten hånden i starten af programmet, selvom han nær havde sprunget mig over, men jeg insisterede, som jeg har set andre gøre under programmet tidligere, og det lykkedes derfor alligevel. I programmet var også til min store fornøjelse de famøse avisudklip, og den første gæst var Bill Cosby. De andre gæster var en dreng og en sangerinde, som jeg ikke kendte.

Selvom optagelsen kun varede en time, havde jeg næsten brugt en hel dag på at transportere mig frem og tilbage, skaffe billet og stå i kø, men det var helt klart det værd. En drøm gik i opfyldelse.

Der er ikke så mange billeder fra denne dag, da jeg som nævnt ovenfor ikke kunne have hverken kamera eller mobil på mig det meste af tiden. Her er dog et par stykker, inkl. et billede jeg har taget sent om aftenen på mit hotelværelse, da programmet blev vist i tv. Det komplette galleri kan ses her.



USA-tur – dag 3 og 4

Dag 3 i Los Angeles blev primært brugt på at transportere mig selv med bus og Metro fra Anaheim til West Hollywood, hvor jeg havde booket i første omgang 4 overnatninger på Hollywood Hotel (med untitlen “The Hotel of Hollywood”). Det lyder nok rimelig fancy, men det er “bare” et trestjernet hotel uden så mange dikkedarer. Da jeg havde indlogeret mig tog jeg Metroen ind til L.A. Downtown og gik en tur op ad et stykke af Broadway, som jeg fandt ud af er en mange kilometer lang gade, men det var allerede blevet mørkt, og mange af de små butikker i gaderne var ved at lukke. I stedet for kunder og turister hang der primært hjemløse og andre af samfundets mest udsatte mennesker ud. De velhavende, som var i byen, sad på den fine Restaurant Louie og undlod at kigge ud ad vinduet til resten af samfundet. Det kunne jeg ikke holde ud at se på ret længe, så jeg tog tilbage til mit hotel.

På dag 4 havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke skulle gå så meget, da mine fødder stadig var rimelig ømme efter to lange gåtursdage tidligere, så jeg ville tage en bus ud til den nærmeste Walmart Supercenter, som lå i bydelen Pico Rivera. Forretningen viste sig at være på cirka samme størrelse på Bilka i Field’s, så det var slet ikke så storslået, som jeg havde forventet, og der var desværre meget rodet i flere af deres afdelinger, og en del hylder var tomme, så noget af det, jeg kom for at kigge på og måske købe, havde de slet ikke. Jeg tog derfor tidligt tilbage med bussen og stod meget impulsivt af på et sted, hvor havde set en masse stå af, da jeg kørte den anden vej. Det viste sig at være indkøbscenteret Citadel Outlets med en masse små “outlet stores” (“direkte fra firmaet”-butikker). Det var primært modetøjsforretninger med gode rabatter pga. julehandlen, som lige var begyndt, men jeg fandt desværre ikke noget, som jeg ville have så meget, at jeg var villig til at presse kufferten endnu mere – ikke engang et par t-shirts. Dagen gik derfor uden at jeg brugte penge på andet end et bælte, som jeg havde glemt at tage med fra Danmark.

Her et par billeder fra dagene. Større gallerier kan ses her og her.


USA-tur – dag 2

På dag 2 i Los Angeles tog jeg af sted for at opleve Disneyland, som jo rent faktisk er to parker: Disneyland Park og Disney California Adventure. Sidstnævnte er den nyeste og har så vidt jeg kan se nogle vildere attraktioner end førstnævnte.

Prisen er rimelig pebret: $76 (ca. 420 kroner) for at besøge den ene af de to parker eller $101 (ca. 550 kroner) for at besøge dem begge, altså hvis man vælger kun at være der én dag. I mit tilfælde passede en dag perfekt, så jeg valgte at købe en “Park Hopper” som gjorde, at jeg kunne gå frem og tilbage mellem de to parker, som jeg havde lyst. Det viste sig at være det helt rigtige valg, for der var rigtig mange besøgende, så køerne til forlystelserne var meget lange (mindst 45 minutters ventetid).

Heldigvis har parkerne et genialt koncept, som hedder “Fastpass”. Ca. hver 2. time kan man trække en billet, som giver næsten direkte adgang til en forlystelse udenom de lange køer. Til gengæld kan man ikke komme til lige med det samme, man skal vente 1-2 timer. Til gengæld behøver man så ikke stå i kø, men man kan bruge tiden på andre ting. Med billet til begge parker (som har hver deres FastPass), kan man derfor løbe frem og tilbage og dermed opnå at prøve ca. 1 forlystelse pr. time uden at stå i kø, og det er sgu smart. Derudover var der også sent på dagen kort kø ved nogle af forlystelserne, så det betød, at jeg i alt fik adgang til at prøve følgende ting:

  • Buzz Lightyear Astro Blasters (børneforlystelse, hvor man skal skyde efter mål med en laserpistol mens man kører igennem et Toy Story-univers)
  • Space Mountain (meget hurtig rutschebane næsten i mørke)
  • Indiana Jones Adventure (kedelig tur i en langsom skinnekørende bil)
  • Grizzly River Run (tur ned ad flod i både)
  • Soarin’ Over California (omnimax-lignende flyvetur over Californien)
  • Disney’s Aladdin: A Musical Spectacular (45 minutters musical)
  • Muppet Vision 3D (kort 3D-film)
  • The Twilight Zone Tower of Terror (lynhurtig elevator og frit fald fra ca. 50 meters højde i mørke)
  • California Screamin’ (rutschebane)
  • Golden Zephyr (stor karussel, hvor man sidder i raketter, som hænger i stålwirer)
  • Mickey’s Fun Wheel (pariserhjul)

og derudover så jeg også et 9 minutters klip i 3D af den kommende film Tron Legacy. Det lovede ikke godt, dvs. det lignede en banal actionfilm efter den sædvanlige opskrift.

Derudover var jeg også ude at køre med både toget, som kører hele vejen rundt om Disneyland, samt Monorail’en (luftbanen), som kører mellem Disney Downtown og området “Tomorrowland” i Disneyland.

Jeg var sammenlagt i de to parker ca. 12 timer, og klokken var over midnat, før jeg kom tilbage.

Her et par billeder fra dagen. Et større galleri kan ses her.



USA-tur – dag 1

Som nævnt i den foregående dagbog vågnede jeg kl. 3:30. Jeg valgte at bruge den sene nat/tidlige morgen på at få uploadet billeder, skrive lidt i dagbogen og kigge lidt rundt på nettet for at finde en plan for de næste dage. Derefter gik jeg ud for at finde nogle donuts. Først vendte jeg forbi lufthavnen, men der var intet offentligt tilgængeligt sted andet end en minimal Starbucks, som knap nok havde noget at spise. I stedet valgte jeg at gå mod nordøst og finde kæden Yum Yum Donuts, som jeg havde set på Google Maps, men da jeg kom derhen, hvor jeg havde set at den skulle ligge, kunne jeg ikke finde den. I stedet gik jeg videre mod øst for at finde Randy’s Donuts, som jeg også havde læst om. Den lå, hvor den skulle, og her fik jeg mit livs første sprøde donuts, og de var rigtig gode. Da jeg kom tilbage på hotellet kunne jeg via Google Maps regne ud, at jeg havde gået godt ca. 10,5 kilometer for at finde morgenmad.

PÅ vejen bestemte jeg mig for at tage til Anaheim for dagen efter at forsøge at komme i Disneyland. Anaheim ligger et godt stykke væk, og den billigste måde at komme derhen er at tage et tog til Norwalk Station, som kørte fra en anden station, som ligger et par kilometer væk, og derefter så med ekspresbussen resten af vejen. Så det var igen ud at få luftet futterne, da jeg er for nærig til at køre i taxi, har brug for motionen og fordi man ved at gå får langt bedre tid til at se, hvad man kommer forbi, og på vejen kunne jeg så samtidig spise lidt frokost.

Turen til Anaheim tog ca. 3½ timer inkl. gåturen, så jeg kom først frem sent på eftermiddagen. Jeg besluttede mig lidt senere for at undersøge adgangsforholdene til Disneyland og gik derfor en længere tur, hvor jeg kom ind til Downtown Disney – en lille by med en masse Disney-butikker, som ligger lige uden for forlystelsesparken. Der brugte jeg lidt tid og gik derefter tilbage til mit værelse på Travelodge Inn og gik ret tidligt i seng oven på en dag, hvor jeg har gået ca. 21 kilometer. Takket være mine Compeed-plastre under forfødderne fik jeg (som forventet) ingen vabler.

Her et par billeder fra dagen. Et større galleri kan ses her.



USA-tur – dag 0

Turen til USA startede lettere kaotisk. Jeg skulle møde i lufthavnen kl. ca. 3:45 og havde bestilt en taxa til at hente mig kl. 3:30. Da jeg stod op kl. 2:15 gik det op for mig, at jeg havde glemt at købe noget af det allermest vigtige til rejsen, nemlig Compeed-plastre som gør, at jeg kan gå adskillige kilometer om dagen uden at få vabler. Uden dem går det helt galt. I al hast måtte jeg bestille en tidligere taxa og tage ind til apoteket ved Hovedbanegården, så jeg kunne få fyldt mine forsyninger af plastre op, og derefter gik det så videre til lufthavnen. Derude er der meget stille om natten og kun ganske få mennesker. I gaten ca. ½ time før boarding time sidder der under 10 mennesker. Til gengæld er der fred og ro.

Turen gik først til Amsterdam, hvor jeg skulle skifte fly til USA. Pga. snevejret i Danmark blev flyet herfra over en time forsinket pga. det skulle afises, men heldigvis var der ventetid nok i Holland til at jeg kunne nå mit fly her. Dette blev også forsinket i næsten 1½ time, både pga. afisning og ekstra brændstofpåfyldning. Jeg landede dog kun ½ time senere end forventet i USA, og undervejs lykkedes det mig desværre kun at blunde nogle ganske få minutter ad gangen pga. for mange forstyrrelser fra andre passagerer, der ikke kunne sidde i ro. Det tog næsten en time at komme ud af lufthavnen i L.A. pga. langsom behandling af grænsekontrollen, der skal have billeder og fingeraftryk af alle. Derefter var det direkte hen til hotellet og bare sove, sove, sove. Jeg burde nok have stået op midvejs, så jeg kunne få skiftet døgnrytmen, men jeg valgte at overhøre vækkeuret to gange, så i stedet vågnede jeg kl. 3:30 og måtte stå op.

Her et par billeder fra dagen. Et større galleri kan ses her.



Laban-bonus med dårlig dynamik

Dette indlæg er mit tredje indlæg om lydstyrkekrigen (loudness war). De første to kan læses her og her.

Sidst i marts 2010 udgav EMI boksen “Laban – Komplet & rariter”, som indeholder alle Labans 7 album (fem dansksprogede og to engelsksprogede) samt en bonus-cd med forskelligt materiale, blandt andet bonustracks fra Pladeringens specialudgaver af de gamle plader, uudgivede numre, demo’er og maxiversioner. Boksen har været længe ventet fra min side siden jeg for ca. 3 år siden hørte om planerne for udgivelsen.

Boksen lod dog vente på sig, og sidste år udgav man til min store skuffelse i stedet to opsamlings-cd’er med navnet “De 36 bedste narrestreger”, og rent lydmæssigt var denne udgivelse heller ikke noget særligt at tale om. Udgivelsen havde lav dynamik og ramt af “Loudness war“, dvs. lyden var kunstigt pumpet op og lød efter min mening ikke bedre end tidligere cd-udgivelser, så det eneste, der talte for udgivelsen, var at den indeholdt numre, som ikke tidligere var udgivet på cd. Udgivelsen kunne på trods af den dårlige mastering derfor lyde bedre end en slidt LP på en halvdårlig pladespiller, som i mit tilfælde var alternativet.

Bookletten i den nyudgivede boks bruger udtrykkene “remastered”, “up to date” og “allerbedste kvalitet” om lyden, og jeg har gennem tiden desværre observeret, at dette er ord, som pladebranchen ofte slynger om sig for at bilde forbrugeren ind, at lyden er i top og ikke kan blive bedre, noget som i kraft af lydstyrkekrigen meget ofte er en usandhed. Jeg har tidligere dokumenteret, at udtrykket “remastered” ofte bruges om genudgivelser, som er hårdt komprimerede og clippede og derfor lyder langt fra så godt som de kunne.

Det var derfor med frygt i sjælen, at jeg lukkede op for “Komplet og rariteter” og satte den på anlægget. Bonus-cd’en havde min største interesse, og det var derfor den, der røg på først. Jeg synes ærligt talt ikke det lød særligt overbevisende, men da indholdet primært består af tidligere uudgivet materiale, som måske hen har henligget på gamle og dårligt opbevarede masterbånd, kunne det måske forklare det. Da jeg satte et af de mange albums på, blev oplevelsen dog en helt anden. Lyden var knivskarp, fuld af liv og faktisk intet mindre end fantastisk, og det gav mig en klar formodning om, at udgivelsen var sluppet udenom lydstyrkekrigen. En hurtig analyse af indholdet af pladerne afslørede også, at det var tilfældet – i hvert fald for 7 ud af de 8 cd’er. Rent teknisk har de 7 albums en rimelig høj dynamik, ingen tydelig kompression og slet ingen clipping. De lyder intet mindre end fantastisk og har efter min mening aldrig før været udgivet digitalt i så god kvalitet. Der er et par enkelte smuttere i lyden på pladen, som formentlig skyldes fejl i masterbåndene, som man har valgt ikke at gøre noget ved, og det er måske også den rigtige beslutning. Jeg har umiddelbart bemærket små udfald i lyden i starten af “Gi’ et tegn” og et enkelt klik i lyden på “Lang-somt” fra Laban 5, hvilket jeg ikke har bemærket på tidligere cd-udgivelser af de numre.

Men ovenstående beskrev som nævnt kun de 7 af de 8 skiver. Desværre afslørede analysen også, at bonus-cd’en har flere af de symptomer, man normalt ser ved loudness war. Dynamikken på alle numre på denne skive er meget lav (programmet “TT Offline Range Meter” viser værdier mellem 5-7 på bonus-cd’en mod 9-11 på de andre skiver), og det forklarer utvivlsomt min oplevelse af en kedelig lyd på bonus-cd’en. Det værste ved dette er, at den kompression, som normalt forårsager den lave dynamik og som formentlig også er benyttet i dette tilfælde (man kan se det på lydkurverne), er benyttet på trods af, at hele cd’ens lydpotentiale slet ikke er udnyttet, og det derfor er fuldstændig unødvendigt at lave denne kompression af lyden. Det lugter af, at de to moderne remixes, som findes på bonuspladen, har dikteret en bestemt overordnet lydstyrke for alle numrene, og for at få alle numre på pladen til at fremstå med samme lydstyrke, har man komprimeret lyden i de fleste numre med tab i dynamik til følge, i stedet for at man bare havde skruet dem op i det lydrum, hvor der havde været plads nok til det, og så kunne man have bevaret den dynamik, som der helt sikkert har været i lyden, som for mange af numrenes tilfælde er fra samme tid som de forskellige albums. Det er efter min mening en meget forkert beslutning, og den har skadet bonus-cd’en. Faktisk kan man se et bevis for, at jeg har ret i min påstand om, at det er cd’en, der har fået en (dårlig) specialbehandling, fordi flere af bonusnumrene er udgivet som downloads. Faktisk er de udgivet to gange, for de findes som bonusnumre på de enkelte plader, hvor de hører til, men hele bonuspladen findes også. Dynamikken i førstnævnte er på samme niveau som resten af pladen (dvs. høj), mens dynamikken på de samme numre på bonuspladen er helt i bund, og man kan efter min mening høre en betydelig forskel. Desværre er ikke alle numrene på bonus-cd’en udgivet som bonusnumre på pladerne med høj dynamik, så for en del af bonusnumrene man må desværre leve med den dårlige lyd, der er på bonus-cd’en, og det er for dårligt.

Nedenfor er ovenstående påstande uddybet og dokumenteret i flere detaljer, men for at opsummere, så mener jeg, at der er taget en katastrofal beslutning i forhold til mastering af bonus-cd’en, og jeg mener, at den bør laves om i respekt for kunstnerne og fans (for ikke at nævne resten af forbrugerne, der har betalt betydelige penge for det her). Derved kunne numrene stå frem i den samme gode kvalitet, som de fortjener og som resten af pladerne har.

Jeg vil i den forbindelse bede EMI og måske nogle af de involverede medarbejdere om en udtalelse.

Til slut kan jeg lige nævne, at det faktisk ikke kun er bonus-cd’en, der ikke lyder optimalt. Albummet “Laban 4” har nemlig også problemer. Jeg kan se af målinger og ved at lytte og kigge på lydkurver, at de fire sange “Kold som is”, “No. 1”, “Efter midnat” og “Alene” lydmæssigt ikke ligner de andre sange på pladen. Bookletten omtaler, at det ikke har været muligt at finde alle masterbåndene til sangene på denne plade, og at de derfor er overspillet fra LP og af den grund kan være ramt af et vist lydtab. Jeg har dog en formodning om, at der ikke nødvendigvis er tale om overspilninger fra LP for alle fire sange, da to af sangene er meget hårdt komprimerede og de to andre kun er svagt komprimerede. Jeg vil tro, at kun to af dem er overspillet fra LP og de to andre måske er taget fra tidligere udgivelser (måske fra den dobbelte cd-udgivelse, som jeg omtalte tidligere), og som derigennem har arvet den hårde kompression. Lige med hensyn til denne plade har jeg dog en formodning om, at man har forsøgt at gøre det så godt som muligt og at man har valgt den bedste kvalitet, man har kunnet finde, og derfor kan man sikkert ikke klandre nogen for forkerte beslutninger i dette tilfælde. Jeg nævner det blot som en observation i lyset af resten af artiklen.

Uddybning:

Hermed vedlægger jeg lidt dokumentation af mine påstande i form af billeder af lydkurverne. Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Ovenstående billede viser den ukomprimerede udgave af bonusnummeret “Love in Siberia” (extended version), som findes som digital download.

Ovenstående billede viser den komprimerede udgave af bonusnummeret “Love in Siberia” (extended version), som findes på bonus-cd’en og som digital download. Jeg har justeret lydniveauet (uden at ændre på dynamikken), således at de to lydkurver umiddelbart kan sammenlignes.

Bemærk forskellen mellem de to billeder: Starten og slutningen ser ens ud, men at toppene af lydkurven midtvejs er skåret fuldstændig af i forhold til hinanden. Det er tydeligt at se, men det kan også måles og ikke mindst høres. De to samtidigt udgivne versioner af det samme nummer viser dermed, at kompressionen ikke er relateret til kvaliteten af kilden (masterbåndene).

Nedenfor viser jeg lige et billede af lydstyrken af hele bonus-cd’en, som viser, at kun ca. 50% af lydrummet udnyttes og at der dermed er masser af plads til større dynamik i de numre, der desværre er blevet komprimeret.

Dette viser, at den kompression, der er foretaget, er fuldstændig unødvendig.

Nedenfor viser jeg output fra “TT Dynamic Range Meter”, der kan vise en uofficiel måling af dynamikken i lyden på pladerne. Gode målinger ligger som regel i intervallet 10-15 betragtes som “god”, mens målinger under 10 er udtryk for en kraftigt komprimeret lyd, i hvert fald for musik, som oprindelig er indspillet med høj dynamik (for hvilket Laban er tilfældet).

Laban 1:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -4.25 dB   -14.97 dB  Jeg ka' li' dig alligevel
DR10  -4.24 dB   -15.43 dB  Det er hans kys
DR10  -4.78 dB   -16.29 dB  Gi' et tegn
DR9   -2.40 dB   -12.92 dB  Titicaca
DR10  -2.89 dB   -14.69 dB  Jalousi
DR11  -2.58 dB   -14.68 dB  Det er dig jeg vil ha'
DR10  -3.41 dB   -14.52 dB  Kom
DR10  -2.77 dB   -14.06 dB  Ta' mig
DR10  -3.56 dB   -15.60 dB  Hva' er der galt med mig
DR10  -5.53 dB   -16.33 dB  Hvor ska' vi sove i nat

Laban 2:

DR    Peak       RMS        Filename
DR9   -5.28 dB   -15.21 dB  Meget bedre nu
DR9   -4.22 dB   -14.49 dB  Hva' gør vi egnt'li' her
DR10  -5.42 dB   -16.04 dB  Gi' mig det jeg savner
DR10  -3.12 dB   -13.82 dB  Du har det hele
DR9   -6.28 dB   -16.34 dB  Det jeg føler for dig
DR10  -2.74 dB   -13.79 dB  Ch-ch-cherrie
DR9   -3.28 dB   -14.11 dB  Brug for kærlighed
DR10  -3.61 dB   -14.37 dB  Dit navn, dit nummer
DR9   -4.07 dB   -14.45 dB  Mer' og mer'
DR9   -4.97 dB   -15.21 dB  Illusion
DR9   -3.52 dB   -14.42 dB  Nødvendigt for enhver

Laban 3:

DR    Peak       RMS        Filename
DR12  -2.73 dB   -16.33 dB  Came-camera
DR10  -3.80 dB   -15.52 dB  Sig ingenting (jeg ved det)
DR11  -1.65 dB   -13.65 dB  Helt perfekt (det bli'r man aldrig)
DR11  -0.97 dB   -13.20 dB  Luk op for radio'n
DR10  -3.62 dB   -14.47 dB  Det samme som før
DR9   -4.28 dB   -14.48 dB  Det' du tænker på
DR10  -4.53 dB   -15.47 dB  Nu eller aldrig
DR11  -4.04 dB   -15.88 dB  Bli'r det til nå'ed
DR10  -4.90 dB   -16.58 dB  Cherry oh cherry
DR10  -3.99 dB   -15.03 dB  Det gælder kun os

Laban 4:

DR    Peak       RMS        Filename
DR7   -7.27 dB   -14.93 dB  Kold som is
DR10  -4.59 dB   -15.85 dB  Kun et sekund
DR10  -5.33 dB   -16.65 dB  Sig nej sig nej
DR10  -3.30 dB   -13.86 dB  Helt ved siden a' mig selv
DR9   -6.04 dB   -15.78 dB  Efter midnat
DR8   -8.01 dB   -16.91 dB  No. 1
DR11  -4.27 dB   -15.97 dB  Stjerneskud
DR10  -4.04 dB   -14.56 dB  Fyr og flamme
DR10  -1.10 dB   -12.14 dB  Besat
DR9   -4.94 dB   -15.40 dB  Alene

Læs noten nederst ang. forskellige udgaver af denne plade.

Laban 5:

DR    Peak       RMS        Filename
DR13  -1.90 dB   -15.91 dB  De vilde er de bedste
DR12  -3.20 dB   -16.09 dB  Lang-somt
DR10  -4.80 dB   -16.48 dB  Fange i natten
DR10  -3.84 dB   -15.30 dB  Det jeg aldrig sir'
DR10  -3.62 dB   -16.14 dB  Jeg ka' vente
DR11  -3.68 dB   -15.99 dB  Vild jalousi
DR10  -4.12 dB   -15.01 dB  Asian Heart
DR11  -3.18 dB   -15.24 dB  Jeg ska' nok få dig ned
DR10  -3.41 dB   -14.78 dB  Hvor ka' vi mødes

Caught by Surprise:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -3.95 dB   -15.49 dB  Love In Siberia
DR11  -2.71 dB   -15.08 dB  Donna Donna
DR11  -4.41 dB   -16.27 dB  Now And Forever
DR10  -5.09 dB   -16.47 dB  Let Me Know
DR10  -4.26 dB   -16.27 dB  It's A Fantasy
DR10  -4.27 dB   -15.64 dB  Caught By Surprise
DR11  -4.22 dB   -16.76 dB  Ca-Ma-Camera
DR11  -4.95 dB   -16.72 dB  Gimme Your Name, Gimme Your Number
DR11  -5.10 dB   -16.98 dB  Ch-Ch-Cherrie
DR9   -3.77 dB   -14.32 dB  Radio

Roulette:

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  -3.46 dB   -15.22 dB  Russian Roulette
DR11  -2.41 dB   -14.40 dB  Down On Your Knees
DR11  -3.45 dB   -16.25 dB  Don't Stop
DR11  -2.71 dB   -14.94 dB  Save Me
DR10  -3.72 dB   -15.40 dB  Destiny
DR11  -1.61 dB   -13.80 dB  Cool Down
DR11  -4.52 dB   -16.25 dB  Prisoner Of The Night
DR9   -4.27 dB   -15.04 dB  Asian Heart
DR12  -1.33 dB   -14.81 dB  Play Boy - Play Girl
DR12  -0.55 dB   -14.16 dB  Limit To Love

Rariteter (komprimeret cd/download):

DR    Peak       RMS        Filename
DR5   -5.43 dB   -11.37 dB  Hvor ska' vi sove i nat (Hampenberg 2009...
DR6   -7.19 dB   -14.62 dB  Så gør dog no'et ved 'et
DR6   -10.20 dB  -17.13 dB  5 plus 1
DR6   -8.44 dB   -16.05 dB  Giv mig en tid, giv mig et sted
DR7   -7.85 dB   -15.56 dB  Det' en hem'lighed
DR7   -9.05 dB   -17.30 dB  Illusion (Tysk version)
DR7   -7.10 dB   -15.52 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR7   -7.95 dB   -16.70 dB  Don't Throw It All Away (Hva' gør vi...
DR8   -7.66 dB   -16.78 dB  Gimme A Little Sign (Gi' Mig Det Jeg Savner - UK)
DR7   -8.58 dB   -16.09 dB  Let You Loving Grow (Brug for kærlighed - UK) 
DR5   -11.15 dB  -17.75 dB  Give Me Your Love Tonight (Hva' Er Der Galt...
DR6   -9.65 dB   -16.82 dB  Lesson In Love (Det Er Dig Jeg Vil Ha' - UK) 
DR5   -8.16 dB   -14.91 dB  Far Away (Mer' og mer' - UK demo
DR6   -9.85 dB   -17.19 dB  Love In Siberia (Extended version)
DR6   -8.99 dB   -16.44 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR7   -7.69 dB   -16.16 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended...
DR5   -5.77 dB   -11.82 dB  Hvor ska' vi sove i nat (Hampenberg 2009...

Rariteter (ukomprimerede downloads):

DR    Peak       RMS        Filename
DR10  over       -10.32 dB  5 plus 1
DR10  -0.07 dB   -11.09 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR9   -0.07 dB   -10.72 dB  Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted
DR11  over       -11.56 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended...
DR11  over       -11.79 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR10  over       -10.84 dB  Love In Siberia (Extended version)

Sammenligning af ukomprimerede og komprimerede udgaver af numre fra “Rariteter”:

DR    Peak       RMS        Filename
DR6   -10.20 dB  -17.13 dB  5 plus 1
DR10  over       -10.32 dB  5 plus 1

DR6   -8.99 dB   -16.44 dB  Caught By Surprise (Extended version)
DR10  -0.07 dB   -11.09 dB  Caught By Surprise (Extended version)

DR6   -8.44 dB   -16.05 dB  Giv mig en tid, giv mig et sted
DR9   -0.07 dB   -10.72 dB  Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted

DR7   -7.69 dB   -16.16 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended ...
DR11  over       -11.56 dB  I Close My Eyes And Count To Ten (Extended ...

DR7   -7.10 dB   -15.52 dB  I Close My Eyes And Count To Ten
DR11  over       -11.79 dB  I Close My Eyes And Count To Ten

DR6   -9.85 dB   -17.19 dB  Love In Siberia (Extended version)
DR10  over       -10.84 dB  Love In Siberia (Extended version)

Man bør bemærke, at tallene ligger på omkring 10 for alt pånær bonus-cd’en, som ligger meget lavere, og man bør også bemærke forskellen i målingerne på de samme numre, som findes i forskellige udgaver (som tidligere forklaret), og forskellen stemmer fuldt overens med det, man kan se på billederne ovenfor.

Jeg har for fuldstændighedens skyld vedlagt en komplet liste af DR-målinger på samtlige cd-udgivelser og downloads, som i skrivende stund findes med Laban.

Til sidst vil jeg lige benytte lejligheden til at udtrykke min undren over, at man har valgt ikke at inkludere bonus-cd’en i downloadudgaven af “Komplet & rariteter” hos TDC Play. Numrene på bonus-cd’en findes dog, men ikke samlet, og man skal vide, hvad der er på pladen for at finde numrene. Som en service for dem, der ønsker at høre sangene i de alt for hårdt komprimerede udgaver, vedlægger jeg links til hele tracklisten her:

  1. Hvor Ska’ Vi Sove I Nat? (Hampenberg Nat-Klub edit)
  2. Så Gør Dog No’et Ved’ Et (Outtake fra Laban 4)
  3. 5 + 1 (Pladeringen Bonus 1984)
  4. Giv Mig En Tid, Giv Mig Et Sted (Pladeringen Bonus 1982)
  5. Det’ En Hem’lighed (Lecia Solo)
  6. Illusion (Tysksproget Version)
  7. I Close My Eyes And Count To Ten (Fra 1988 Gr. Hits)
  8. Don’t Throw It All Away (Hva’ Gør Vi Egent’li’ Her)
  9. Gimme A Little Sign (Gi’ Mig Det Jeg Savner – UK)
  10. Let Your Loving Grow (Brug For Kærlighed – UK)
  11. Give Me Your Love Tonight (Hva’ Er Der Galt Med Mig – UK)
  12. Lesson In Love (Det Er Dig Jeg Vil Ha’ – UK)
  13. Far Away (Mer’ Og Mer’ – UK demo)
  14. Love In Siberia (Extended Version)
  15. Caught By Surprise (Extended Version)
  16. I Close My Eyes And Count To Ten (Extended Version)
  17. Hvor Ska’ Vi Sove I Nat? (Hampenberg Nat-Klub Version)

Til dem, der vil høre mindre komprimerede udgaver af af ovenstående numre, er her links til de, som findes:

Opdatering den 6.9.2010:

Jeg har haft kontakt til en medarbejder hos EMI, som tilskrives at være product manager/koordinator på denne udgivelse, og efter at jeg har måttet uddybe endnu mere, hvad det er, jeg klager over og har dokumenteret i ovenstående indlæg, er den eneste kommentar, at han ikke umiddelbart kan forstå, hvordan det kan lade sig gøre. Efter hans udsagn er det de samme masterfiler, der ligger til baggrund for de forskellige udgivelser på cd og downloads. Det må i så fald betyde, at der er noget andet, der har komprimeret filerne efter de har forladt hans bord.

Opdatering den 1.7.2012:

Ovenstående artikler er baseret på analyse af den første udgave af cd-boksen. Der er udkommet en ny udgave i 2012 (i en mindre æske), hvor i hvert fald “Laban 4” er blevet overspillet fra masterbånd, som ikke tidligere havde været muligt. Desværre er dynamikken på den remaster ikke så god som på de andre plader i boksen, men på trods af det, lyder nogle af numrene, som tidligere var overspillet fra LP, bedre end den gamle udgave, fx nummeret “Besat”. Der er desværre ikke mulighed for at se på pladen, hvilken udgave den er, men den nye æske er kvadratisk i modsætning til den gamle, som er rektangulær.

Opdatering den 21.7.2013:

I den nye (anden)udgave af Laban 4 har man ved en fejl fået vendt stereoen, hvilket tydeligt kan høres på fx hihatten i “Kold som is”, som skal ligge i højre højttaler, hvilket den gjorde i første udgave af boksen.

Boston – resten af billederne

Her er de sidste interessante billeder fra min Boston-tur.


Den gamle “Northern Avenue Bridge” i Boston, som i dag er omdannet til fodgængerbro.


Jan poserer foran et blomsterbed i den meget smukke park Boston Common.


I flyet fra IcelandAir kunne man følge med i turen. Af alle byer, de kunne have vist, valgte de “Goose Bay” og “Gander“. Jeg måtte grine.


Eftersom McDonald’s-mad smager af meget lidt, er det en rigtig god idé at bruge alle dine smagsløg. Tak for opfordringen.

Boston – dag 6

Sidste dag i Boston startede med, at min telefons vækkeur var crashet i løbet af natten og derfor ikke vækkede mig til tiden. Jeg vågnede derfor pludselig, da en stuepige mente, at det var tid til at gøre rent. Jeg nåede på trods af dette til det sidste foredrag, som jeg skulle høre på konferencen.

Bagefter havde min kollega 9½ time at bruge indtil flyet gik. Vi valgte at spise inde i byen og bagefter gå i biografen for at se Toy Story 3, som vistnok først får premiere i Danmark til august. Det er i øvrigt en ganske udmærket og smuk film, selvom starten er rimelig kedelig og lidt for dyster efter min mening.

I dag er der heller ingen videre billeder, men jeg har fundet et par billeder af skilte, som jeg har taget i løbet af ugen. I øvrigt må USA være skiltenes land. Der er skilte alle steder med hvad man ikke må.

Du skal have trøje og sko på for at gå ind i forretningen, men bukser er åbenbart ikke påkrævet.

Efter 9-11 er amerikanerne efter sigende blevet paranoide. Det betyder blandt andet, at der langs hele havnefronten hænger følgende skilt, som kort fortalt beder om at ringe til panserne – hellere 43 gange for mange gange end 1 gang for lidt.

Boston – dag 5

Femtedagen blev også brugt på konference, så der igen ikke så meget interessant at skrive om her på bloggen. I stedet kommer her nogle billeder af Bostons flotte bygninger.